TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om meddelelse af udskrifter i kriminalsager i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2009

Justitsministeriet

BEK nr 1353 af 15/12/2009 I medfør af § 101, stk. 4, i retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Politimesterens erklæring skal indhentes, inden der i kriminalsager meddeles udskrifter af retsbøgerne eller af de øvrige fremlagte dokumenter i sagen. Stk. 2. Udskrift kan dog meddeles, uden at politimesterens erklæring er indhentet, hvis

  1. udskriften begæres af en deri retlig interesseret offentlig myndighed, eller
  2. udskriften begæres af sagens parter eller andre retlig interesserede private, og det drejer sig om a) udskrift af dommen i sagen eller b) udskrift af det, der er tilført retsbøgerne, når det efter rettens skøn er åbenbart, at der ikke af hensyn til statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter eller på grund af særlige hensyn til disse i øvrigt er betænkeligheder ved at meddele den begærede udskrift, og der heller ikke er grund til at frygte, at udskriften vil blive benyttet på retsstridig måde.
§ 2

§ 2. Såfremt det mod politimesterens protest besluttes af retten, at udskrift skal meddeles, må denne dog ikke udleveres, før kærefristen er udløbet, uden at kære er iværksat, eller sagen er afgjort af landsretten.

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1353 af 15/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Jens Røn/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
19. december 2009