Bekendtgørelse om forkyndelse af processuelle meddelelser i Grønland
Justitsministeriet
BEK nr 1357 af 15/12/2009 I medfør af § 140, stk. 1, i retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Den, der iværksætter forkyndelse, bestemmer, om forkyndelsen skal søges foretaget som brevforkyndelse, postforkyndelse eller stævningsmandsforkyndelse. Stk. 2. Private kan dog ikke iværksætte postforkyndelse uden rettens medvirken.
(Stk. 2)
§ 2. Et eksemplar af det dokument, som forkyndes, overgives til den, for hvem forkyndelse sker, mens et andet eksemplar snarest afleveres til den, der har begæret forkyndelsen. Stk. 2. Hvis forkyndelse ikke er sket for den pågældende personlig, skal det eksemplar, der afleveres til modtageren, forsynes med en påtegning, der angiver tidspunktet for forkyndelsen. Det eksemplar, der tilbagegives til den, der har begæret forkyndelsen, forsynes i alle tilfælde med en påtegning, der angiver tid og sted for forkyndelsen og den eller de personer, for hvem forkyndelsen er sket. Hvis forkyndelse ikke er sket eller er sket for sent, skal tillige angives grunden hertil, og hvad der måtte være oplyst om den pågældendes opholdssted. Dette gælder tilsvarende, hvis forkyndelse er sket for en anden end den pågældende personlig.
(Stk. 3)
§ 3. Kan en forkyndelse ikke foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger om den pågældendes adresse, opholdssted eller arbejdssted, og kan nye oplysninger ikke tilvejebringes ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde, skal politiet efter anmodning yde bistand til fremskaffelse af sådanne oplysninger. Stk. 2. Politiet foretager forkyndelsen, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelse træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske. Stk. 3. Lykkes det ikke at iværksætte forkyndelsen, skal den, der har begæret forkyndelsen, snarest have underretning herom.
§ 4. Politimesteren fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved forkyndelser ved en instruks, der udstedes efter forhandling med dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret.
§ 5. Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i lovgivningen nævnte forkyndelser er 24 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 431 af 24. august 1976 om forkyndelse af processuelle meddelelser i Grønland. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1357 af 15/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Jens Røn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2009