Bekendtgørelse om styrelse af Danmarks Designskole
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 1397 af 11/12/2009 I medfør af § 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. oktober 2000, fastsættes:
Rektor
(Stk. 2)
§ 1. Danmarks Designskole ledes af en rektor, der har det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Stk. 2. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af skolens administration og personale.
(Stk. 3)
§ 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til andre. Stk. 2. Rektor kan pålægge såvel skolerådet som en eller flere af skolens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for skolen. Stk. 3. Rektor udpeger en stedfortræder, som varetager rektors opgaver i tilfælde af rektors forfald.
(Stk. 2)
§ 3. Rektor ansættes af kulturministeren efter indhentet udtalelse af skolerådet om de kvalifikationer, som rektor bør besidde. Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte, at ansættelsen sker på tidsbegrænsede vilkår.
Skolerådet
(Stk. 6)
§ 4. Skolerådet er skolens kollegiale organ. Stk. 2. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om:
- Skolens langsigtede virksomhed og udvikling.
- Skolens organisation og struktur.
- Studieordning og undervisningsplan.
- Skolens budget.
- Forslag til retsregler, som har betydning for skolen. Stk. 3. Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som har væsentlig betydning for skolens organisation og virksomhed. Stk. 4. Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra skolen til udvalg, råd og lignende. Stk. 5. I de tilfælde, hvor de drøftede sager endeligt skal afgøres af Kulturministeriet, forelægger rektor skolerådets vedtagne indstillinger for ministeriet. Stk. 6. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.
(Stk. 4)
§ 5. Skolerådet, der består af 1 formand og 19 medlemmer, sammensættes på følgende måde:
- Rektor er født formand.
- 7 medlemmer som repræsentanter for lærergruppen, heraf 1 repræsentant for lærergruppen ved Danmarks Designskole, Bornholm.
- 7 medlemmer som repræsentanter for de studerende, heraf 1 repræsentant for de studerende ved Danmarks Designskole, Bornholm.
- 3 medlemmer som repræsentanter for værkstedsmedarbejdere samt teknisk/administrativt personale, heraf 1 repræsentant for de pågældende medarbejdergrupper ved Danmarks Designskole, Bornholm.
- 1 medlem udpeget af Foreningen Danske Designere.
- 1 medlem udpeget af Danske Kunsthåndværkere. Stk. 2. Repræsentanter for lærergruppen, værkstedsmedarbejdere samt teknisk/administrativt personale og eksterne medlemmer vælges for en periode på 2 år. Repræsentanter for de studerende vælges for en periode på 1 år. Repræsentanter for lærergruppen vælges af og blandt skolens fastansatte lærere samt timelærere med ansættelse for et undervisningsår. Repræsentanter for de studerende vælges af og blandt skolens studerende. Repræsentanter for værkstedsmedarbejdere samt teknisk/administrativt personale vælges af og blandt de pågældende medarbejdergrupper. Stk. 3. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem af skolerådet, bortset fra rektor, vælges en suppleant. Valget finder sted umiddelbart efter undervisningsårets start. Stk. 4. Rektor fastsætter regler om valg til skolerådet, jf. § 4, stk. 2, nr. 5.
(Stk. 4)
§ 6. Skolerådet afholder møde så ofte rektor finder anledning hertil, dog mindst 4 gange årligt. Rektor indkalder til møde, når mindst 4 medlemmer skriftligt anmoder herom. Stk. 2. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når 10 af dets medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors stemme afgørende. Stk. 3. I tilfælde af rektors forfald deltager rektors stedfortræder med rektors beføjelser i skolerådets møder. Stk. 4. Rektor kan bestemme, at andre kan deltage i skolerådets møder uden stemmeret.
Særlige bestemmelser
(Stk. 2)
§ 7. Kulturministeriet kan tillade, at Danmarks Designskole fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsformen. Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 6)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Udpegning og valg til skoleråd efter denne bekendtgørelse finder første gang sted inden den 15. oktober 2010 med virkning fra samme dato. Stk. 3. Fra 1. januar 2010 indtil første udpegning og valg til skoleråd jf. stk. 2, består skolerådet af rektor, samtlige medlemmer af det nuværende skoleråd ved Danmarks Designskole, København samt yderligere 1 repræsentant for lærergruppen ved Danmarks Designskole, Bornholm, 1 repræsentant for studerende ved Danmarks Designskole, Bornholm og 1 repræsentant for værksstedsmedarbejdere samt teknisk/administrativt personale ved Danmarks Designskole, Bornholm. Stk. 4. Repræsentanter i skolerådet for lærere, studerende og værkstedsmedarbejdere samt teknisk/administrativt personale ved Danmarks Designskole, Bornholm, jf. 5 stk. 1, vælges med virkning fra 1. januar 2010 blandt gruppernes repræsentanter i skolerådet ved Glas- og Keramikskolen på Bornholm jf. bekendtgørelse nr. 567 af 18. juni 2004 § 5 stk. 2. Stk. 5. Fra 1. januar 2010 indtil første udpegning og valg til skoleråd jf. stk. 2, er skolerådet beslutningsdygtigt, når 11 af dets medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors stemme afgørende. Stk. 6. Bekendtgørelse nr. 637 af 2. august 1999 om styrelse af Glas- og Keramikskolen på Bornholm og bekendtgørelse nr. 753 af 27. september 1999 om styrelse af Danmarks Designskole ophæves med virkning fra 31. december 2009.
Kulturministeriet /Carina Christensen / Mikkel Buchter/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. december 2009