TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde

DanmarkBekendtgørelse2009

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1408 af 16/12/2009 I medfør af § 100, stk. 3, og § 104, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, og § 62, stk. 7, i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 2009, fastsættes:

Kontant- og starthjælp m.v.

§ 1

§ 1. Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til kontanthjælp, starthjælp og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller forrevalidering eller deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. For at kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til hjælp efter § 1, er det et krav, at

  1. betingelserne for tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt,
  2. tilbuddet i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen, jf. dog § 3, stk. 1-3.
  3. personen deltager aktivt i tilbuddet, jf. § 3, stk. 4. Stk. 2. Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 35 pct. i refusion, jf. dog § 4.
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Et tilbud kan være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen, hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Stk. 2. Ved tilbud kombineret med ordinær ansættelse medregnes timerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet. Stk. 3. Ved tilbud om uddannelse, hvor det i almindelighed forventes, at personen anvender tid til forberedelse, kan forberedelsestid medregnes ved opgørelsen af timekravet. Stk. 4. En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, medmindre personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Perioder med tilbud efter §§ 1 og 2 opgøres af kommunen.

ansættelse
§ 4

§ 4. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes.

Sygedagpenge

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. For at kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge fra og med 9. fraværsuge, er det er krav, at

  1. kommunen som led i opfølgning efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge har iværksat tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
  2. tilbuddet er på minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 6,
  3. den sygemeldte deltager aktivt i tilbuddet. Stk. 2. Kommunen får ligeledes 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge, når en sygemeldt arbejder i et eller flere arbejdsforhold sammenlagt i minimum 10 timer om ugen, eller når en selvstændig har genoptaget arbejdet i egen virksomhed i minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 6. Stk. 3. Kommunen får endvidere 65 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge, når en sygemeldt arbejder og deltager i en aktiv indsats fra kommunen sammenlagt i minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 6.
§ 6

§ 6. Det sammenlagte ugentlige timetal i arbejde og aktiv indsats, jf. § 5, kan være mindre end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal.

§ 7

§ 7. Perioder med tilbud og gradvis tilbagevenden til arbejde opgøres af kommunen.

§ 8

§ 8. Kommunen får 35 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud eller arbejde, jf. § 5 og 6.

Ledighedsydelse og særlig ydelse

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. For at kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse er det et krav, at

  1. kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 – 11,
  2. tilbuddet i gennemsnit er på minimum 10 timer om ugen, jf. dog stk. 2, og
  3. modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse deltager aktivt i tilbuddet. Stk. 2. Det sammenlagte gennemsnitlige ugentlige timetal i tilbuddet, jf. stk. 1, kan være mindre end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af de helbredsmæssige og personlige forhold hos modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Stk. 3. Perioder med tilbud opgøres af kommunen.
§ 10

§ 10. Kommunen får 35 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra et tilbud, jf. § 9.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. januar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1281 af 5. november 2007 om kommunernes ret til at få refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp m.v. til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.

Arbejdsmarkedsstyrelsen /Marie Hansen / Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
5. februar 2010
Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde | TheLawyer.sh