Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

§ 1. Bekendtgørelsen omhandler udarbejdelse og gennemførelse af

1. overvågningsprogrammer for vandforekomster,
2. overvågningsnet for vandforekomster,
3. overvågning for beskyttede områder og
4. naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. Overvågningen skal sikre et nationalt overblik over tilstanden i vandforekomster og tilstanden i naturbeskyttelsesområder. Den skal blandt andet gøre det muligt at følge udviklingen i den generelle tilstand, identificere problemområder og følge udviklingen i problemområderne. Stk. 3. Beskrivelse af programmer og tekniske data offentliggøres på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, http://www.blst.dk/.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Overfladevandstilstand: Det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten dets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.
2. Naturtyper og arter: De naturtyper og arter som optræder på EF-habitatdirektivets bilag I, II, IV og V eller EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I - III.
3. Tilgængelig grundvandsressource: Den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til miljømålsloven, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

§ 3. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder for hver vandplanperiode, jf. miljømålslovens § 3, et program for

1. kontrolovervågning og operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand,
2. kontrolovervågning og operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand samt
3. overvågning af grundvandets kvantitative tilstand. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder undersøgelsesovervågningsprogrammer for overfladevand efter behov. Stk. 3. For alle relevante kvalitetselementer overvåges parametre, der er egnede som indikatorer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificeres det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Stk. 4. By- og Landskabsstyrelsen udformer overvågningsprogrammer for grundvand med henblik på at konstatere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af de forurenende stoffer, der er identificeret i medfør af § 12 i bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvand, overgangsvande og grundvand. Stk. 5. By- og Landskabsstyrelsen udvælger tilstrækkelige overvågningsfrekvenser og overvågningssteder til overvågning af grundvand til – at fremskaffe de nødvendige oplysninger til at sikre, at væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer kan skelnes fra naturlig variation med en tilstrækkelig grad af pålidelighed og præcision, – at vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer kan identificeres i så god tid, at der kan gennemføres foranstaltninger med henblik på at forebygge eller i det mindste, så vidt det er praktisk muligt, begrænse miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten, og – at tage hensyn til grundvandsforekomstens fysiske og kemiske tidsbestemte karakteristika, herunder grundvandets strømningsforhold og grundvandsdannelse, og hvor lang tid nedsivning gennem jorden eller undergrunden tager.

§ 5. By- og Landskabsstyrelsen udformer kontrolovervågningsprogrammet således, at det kan tilvejebringe information med henblik på:

1. at supplere og underbygge proceduren for vurderingen i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6,
2. at forbedre og effektivisere overvågningsprogrammerne, og
3. at vurdere langtidsændringer i de naturlige forhold og som følge af omfattende menneskelig aktivitet. Stk. 2. Ved fastsættelse af krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandplaner gennemgås og anvendes resultaterne af denne overvågning sammen med vurderingen i basisanalysen, jf. § 10 i bekendtgørelsen om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

§ 6. By- og Landskabsstyrelsen udfører kontrolovervågningen på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af overfladevandstilstanden inden for hvert vandløbsopland eller dele af vandløbsoplandet inden for vanddistriktet. Stk. 2. Kontrolovervågningspunkterne skal udvælges, hvor det er relevant i overfladevandområder, hvor

1. vandføringen er signifikant inden for vanddistriktet, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km²,
2. vandvoluminet er signifikant inden for vanddistriktet, herunder store søer og reservoirer,
3. der er udpeget steder i henhold til EU-beslutning 77/795/EØF, jf. bilag 1. Stk. 3. Ud over punkterne i stk. 2, skal overvågningen også ske på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning, der føres over den dansk-tyske grænse, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

§ 8. Operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand skal

1. fastslå tilstanden for de overfladevandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplaner, når disse foreligger, og
2. vurdere tilstandsændringer for disse overfladevandområder som følge af indsatsprogrammerne. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen kan ændre den operationelle overvågning i løbet af vandplanperioden på grundlag af informationer, der tilvejebringes i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysen eller gennem overvågningen med henblik på at nedbringe overvågningsfrekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøpåvirkning/belastning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet. Stk. 3. For at vurdere omfanget af de belastninger overfladevandområderne er udsat for, overvåges de kvalitetselementer, der er indikatorer for belastningerne. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåges følgende i det omfang, det er relevant:
3. Parametre, der er indikatorer for de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, overfladevandområderne er udsat for,
4. alle prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder, og
5. parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

§ 9. By- og Landskabsstyrelsen udfører operationel overvågning for alle overfladevandområder eller grupper af disse, der på grundlag af basisanalyse eller kontrolovervågning, jf. kapitel 3, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplaner, samt for overfladevandområder, i hvilke der udledes prioriterede stoffer. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen udvælger overvågningspunkterne for de stoffer, som er omfattet af bilag 3 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for overfladevandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Stk. 3. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifikke regler i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

1. I overfladevandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert overfladevandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne.
2. Når et overfladevandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed.
3. I overfladevandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte overfladevandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af overfladevandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand.
4. I overfladevandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte overfladevandområder, at det er muligt at vurdere de hydromorfologiske påvirkningers omfang og konsekvenser. De udvalgte overfladevandområder skal være karakteristiske for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle overfladevandområderne er udsat for.

§ 10. By- og Landskabsstyrelsen udfører undersøgelsesovervågning af overfladevandet,

1. når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt,
2. når kontrolovervågningen viser, at de fastsatte mål i de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplanerne sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere overfladevandområderne ikke opfylder miljømålene, eller
3. for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser.

§ 11. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter overvågningsfrekvenser på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Stk. 2. Ved fastsættelsen af overvågningsfrekvenser skal der tages hensyn til, at Om nødvendigt foretages supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år for at opfylde disse hensyn. – variabiliteten i parametre er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold, – de tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og – det skal sikres, at resultaterne afspejler ændringerne i overfladevandet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Stk. 3. Kontrolovervågning udføres for hvert kontrolovervågningssted indenfor en periode (kontrolovervågningsperiode) på mindst ét år i løbet af vandplanperioden. Stk. 4. I kontrolovervågningsperioden gælder frekvenserne i bilag 2 for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettiget på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer fastsættes frekvensen til mindst én gang i kontrolovervågningsperioden. Stk. 5. Hvis den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende overfladevandområde har en god tilstand, og basisanalysen ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret, kan frekvensen for kontrolovervågningen fastsættes til én gang for hver tredje vandplanperiode. Stk. 6. Den operationelle overvågning udføres i vandplanperioden. Overvågningen udføres som minimum med de frekvenser, der er anført i bilag 2, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. Stk. 7. Overvågningsfrekvensen fastsættes, for de relevante parametre, jf. § 8, stk. 3, på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkeligt mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand.

§ 12. Overvågningsfrekvensen for grundvandets kvantitative tilstand skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Stk. 2. Overvågningsfrekvensen skal navnlig sikre, at der:

1. For grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i medfør af miljømålsloven, måles tilstrækkeligt hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningernes påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og
2. for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes. Stk. 3. Overvågningen omfatter de parametre som angivet for klassificering af grundvands kvantitative tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

§ 14. By- og Landskabsstyrelsen gennemfører kontrolovervågning for

1. at supplere og validere fremgangsmåden ved vurderingen i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6,
2. at påvise eventuelle ændringer i den kemiske tilstand i grundvandsforekomster, der på grundlag af basisanalysen vurderes ikke at være i risiko, og
3. at fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

§ 15. By- og Landskabsstyrelsen udfører kontrolovervågningen på tilstrækkeligt mange overvågningssteder til, at der kan gives en samlet vurdering af grundvandforekomsternes tilstand. By- og Landskabsstyrelsen udvælger overvågningssteder til hver af følgende typer af grundvandsforekomster:

1. Forekomster, som på grundlag af basisanalysen, vurderes at være i risiko eller ikke at være i risiko, og,
2. forekomster, som krydser den dansk-tyske grænse. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen overvåger i alle udvalgte grundvandsforekomster de centrale parametre som angivet i bilag 3 og de parametre som angivet for klassificering af grundvands kemiske tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Stk. 3. For grundvandsforekomster, hvor der i basisanalysen er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, jf. miljømålslovens § 12, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger. Stk. 4. For grundvandsforekomster, som krydser den dansk-tyske grænse, overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser i Tyskland af det grundvand, som strømmer fra Danmark til Tyskland.

§ 16. By- og Landskabsstyrelsen iværksætter operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand for

1. at konstatere den kemiske tilstand for alle de grundvandsforekomster eller grupper af disse, som anses for at være truet,
2. at konstatere, om der er en langsigtet tendens til stigning i koncentrationen af forurenende stoffer. Stk. 2. Operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af disse, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til miljømålslovens § 6, og kontrolovervågningen efter denne bekendtgørelse anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i miljømålsloven. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster. Stk. 3. Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning, med tilstrækkelig hyppighed til, at påvirkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst én gang om året. Stk. 4. Overvågningen omfatter de parametre, som er angivet for klassificering af grundvandets kemiske tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

§ 18. By- og Landskabsstyrelsen udformer overvågningsnettet for grundvandets kvantitative tilstand således, at det giver en vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Stk. 2. Overvågningsnettet for grundvandets kvantitative tilstand skal omfatte tilstrækkeligt mange repræsentative overvågningssteder til, at By- og Landskabsstyrelsen kan danne et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Det skal navnlig sikre,

1. at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i medfør af miljømålsloven, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og
2. at grundvandets strømningsretning og vandføring over den dansk-tyske grænse kan vurderes.

§ 20. Vandområder, der ligger indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, omfattes af overvågningsprogrammerne i kapitel 4, hvis de vurderes ikke at opfylde miljømålene i relation til vandrammedirektivet, EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Stk. 2. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante påvirkninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne.

§ 21. Ved kemiske miljømålinger af overfladevand og grundvand finder bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. anvendelse. Stk. 2. Udtagning af miljøprøver til kemisk måling skal ske i overensstemmelse med bilag 3 i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Stk. 3. Ved overvågning af overfladevand og grundvand anvendes i øvrigt prøvetagnings- og målemetoder i overensstemmelse med relevante ISO- eller CEN-standarder, herunder standarder nævnt i bilag 4, eller andre nationale eller internationale standardiserede metoder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed. Ved overvågning af grundvand efter andre nationale eller internationale standardiserede metoder anvendes internationale kvalitetskontrolprincipper til at sikre kvalitet og sammenlignelighed.

§ 22. Miljøministeriet forestår gennemførelsen af overvågning af de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Stk. 2. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger til belysning af de i stk. 1, nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og skal især tage hensyn til de i EF-habitatdirektivet prioriterede naturtyper og prioriterede arter. Stk. 3. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger, der gør det muligt, at vurdere effekten af bevaringsforanstaltninger på bevaringsstatus for naturtyper og arter. Stk. 4. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger til brug for beskyttelse, forvaltning og udnyttelse af bestanden af de fuglearter, som i Danmark er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Miljøministeriet /Troels Lund Poulsen / Helle Pilsgaard/

Bilag 1 Udpegede overfladevandområder, jf. § 6, stk. 2, nr. 3:

1. Suså, station nr. 57.12 i Nåby.
2. Odense Å, station nr. 45.01 i Nr. Broby.
3. Gudenå, station nr. 21.01 ved Tvilum Bro.
4. Skjern Å, station nr. 25.05 i Ahlergård.

Bilag 2 Kvalitetselementer for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande, jf. § 11, stk. 4 og stk. 6.

Kvalitetselement Vandløb Søer Overgangsvande Kystvande Biologisk Fytoplankton 6 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder Anden akvatisk flora 3 år 3 år 3 år 3 år Makroinvertebrater 3 år 3 år 3 år 3 år Fisk 3 år 3 år 3 år Hydromorfologisk Kontinuitet 6 år Hydrologi kontinuerlig 1 måned Morfologi 6 år 6 år 6 år 6 år Fysisk-kemisk Termiske forhold 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Iltning 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Salinitet 3 måneder 3 måneder 3 måneder Næringsstoftilstand 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Forsuringstilstand 3 måneder 3 måneder Andre forurenende stoffer 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Stoffer på listen over prioriterede stoffer 1 måned 1 måned 1 måned 1 måned

Bilag 3 Parametre til kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand, jf. § 15, stk. 2.

Parametre:

1. Iltindhold, 2) pH-værdi, 3) ledningsevne, 4) nitrat og 5) ammonium.

Bilag 4 Standarder for prøvetagning ved overvågning af overfladevand, jf. § 21, stk. 3.

Standarder for prøvetagning af makroinvertebrater: ISO 5557-3: 1995 EN 27828: 1994 EN 28265: 1994 EN ISO 9391: 1995 EN ISO 8689-1: 1999 EN ISO 8689-2: 1999 Prøvetagningen af de biologiske kvalitetselementer skal følge de relevante CEN/ISO standarder.