TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om, hvilke oplysninger, der skal indgives til told- og skatteforvaltningen, ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

DanmarkBekendtgørelse2009

Skatteministeriet

BEK nr 1493 af 15/12/2009 I medfør af § 6 A, stk. 6, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 og lov nr. 525 af 12. juni 2009, fastsættes:

skat
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. En begæring om genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Tilkendegivelse af, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er genanbragt i en fast ejendom her i landet, eller i en fast ejendom, der er beliggende i en anden EU-stat, Norge, Island, Grønland eller på Færøerne.
  2. Identifikationsoplysninger for den faste ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. a) For faste ejendomme beliggende i Danmark: Det kommunale ejendomsnummer. b) For faste ejendomme beliggende i en anden EU-stat, Norge, Island, Grønland eller på Færøerne: Adresse, postnummer og land.
  3. Størrelsen af den genanbragte fortjeneste.
  4. Identifikationsoplysninger for den afståede faste ejendom. a) For faste ejendomme beliggende i Danmark: Det kommunale ejendomsnummer. b) For faste ejendomme beliggende i en anden EU-stat, Norge, Island, Grønland eller på Færøerne Adresse, postnummer og land. Stk. 2. Begæring efter stk. 1 kan afgives elektronisk efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
skat
§ 2

§ 2. § 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis fortjeneste ved afståelse af fast ejendom genanbringes i ombygning, tilbygning eller nybygning på en fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

skat
§ 3

§ 3. Udover de oplysninger, der er nævnt i § 1, skal bl. a. oplysninger om grundlaget for den opgjorte ejendomsavance og dokumentation for, at betingelserne for genanbringelse er opfyldt, kunne fremlægges efter begæring fra told- og skatteforvaltningen.

skat
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for begæringer om genanbringelse af fortjeneste fra afståelse af fast ejendom, der indgives i forbindelse med selvangivelsen for indkomstår, som slutter den 31. december 2009 eller senere.

Skatteministeriet /Kristian Jensen / Lise Bo Nielsen/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
24. december 2009