Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Statsministeriet
BEK nr 179 af 11/03/2009 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 24. februar 2009 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:
(Stk. 2)
§ 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres pr. 1. marts 2009 fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til finansministeren. Stk. 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres pr. 1. marts 2009 fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til finansministeren.
(Stk. 2)
§ 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, der vedrører Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Elsparefonden, Nordsøenheden og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), overføres pr. 1. marts 2009 fra klima- og energiministeren til finansministeren, Stk. 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Elsparefonden, Nordsøenheden og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), overføres pr. 1. marts 2009 fra klima- og energiministeren til finansministeren.
Statsministeriet /Anders Fogh Rasmussen / Anne Kristine Axelsson/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. marts 2009