TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser

DanmarkBekendtgørelse2009

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 213 af 19/03/2009 I medfør af § 47, stk. 1 og 4, § 48, stk. 1 og 2, og § 55 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008, og tekstanmærkning nr. 191 ad § 20 på finansloven for 2009, fastsættes følgende:

Almen voksenuddannelse (avu)

§ 1

§ 1. Institutionen skal opkræve deltagerbetaling af kursister ved almen voksenuddannelse (avu) for deltagelse i undervisning og prøver samt af selvstuderende opkræve betaling for at gå til prøve.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Bestyrelsen for institutionen fastsætter deltagerbetalingens størrelse for det enkelte fag i intervallet 300-900 kr., jf. dog stk. 2. For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. prøve i de enkelte fag, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For fagene dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 110 kr., jf. § 48, stk. 1 og 2, i lov institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Stk. 3. Med fag i stk. 1 forstås:

  1. Forløb, der omfatter fagets basisniveau og fagets niveau G eller et af disse niveauer, jf. avu-bekendtgørelsen.
  2. Forløb, der omfatter fagets niveau G og fagets niveau F eller et af disse niveauer, jf. avu-bekendtgørelsen.
  3. Forløb, der omfatter fagets niveau F og fagets niveau E eller et af disse niveauer, jf. avu-bekendtgørelsen.
  4. Forløb, der omfatter fagets niveau E og fagets niveau D eller et af disse niveauer, jf. avu-bekendtgørelsen.
  5. Et fagelement, jf. avu-bekendtgørelsen.

Almengymnasiale uddannelser (stx og hf)

§ 3

§ 3. Institutionen skal opkræve deltagerbetaling af kursister ved almengymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for deltagelse i undervisning og prøver samt af selvstuderende opkræve betaling for at gå til prøve.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bestyrelsen for institutionen fastsætter betalingens størrelse for det enkelte fag i intervallet 600-900 kr. Deltagerbetalingen fastsættes dog i intervallet 300-600 kr. for følgende fag: biologi, dansk, engelsk, fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag, tysk, den naturvidenskabelige faggruppe, jf. hf-bekendtgørelsen, og kultur- og samfundsfaggruppen, jf. hf-bekendtgørelsen. For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. prøve i et fag. Stk. 2. Med fag i stk. 1 forstås:

  1. Et forløb, der som led uddannelserne til stx eller hf afsluttes med prøve efter læreplanen i det pågældende fag, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen og valgfagsbekendtgørelsen.
  2. Forløb i idræt C, jf. bilag 13 til hf-bekendtgørelsen, uagtet faget ikke afsluttes med prøve.
  3. Et fagelement, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
  4. En faggruppe, jf. hf-bekendtgørelsen.

Fælles regler for deltagerbetaling ved avu, stx og hf

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Institutionen er forpligtet til efter anmodning fra kursisten at udlevere dokumentation for deltagerbetalingen, jf. stk. 2. Stk. 2. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Kursistens navn, adresse og cpr-nr.
  2. Om vedkommende har været kursist på enkeltfag eller selvstuderende.
  3. Hvilket fag, jf. § 2, stk. 3, eller § 4, stk. 2, der er erlagt deltagerbetaling for.
  4. Niveauet (A, B, C, D, E, F, G eller basis).
  5. Undervisningsperioden (fra dato, måned, år til dato, måned, år) eller eksamenstermin (måned(er) og år).
  6. Deltagerbetalingens størrelse i kr.
  7. Om der er søgt statens uddannelsesstøtte (SU) eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagerbetalingen.
  8. Uddannelsesinstitutionens attestation (stempel og underskrift).
§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Deltagerbetalingen betales forud, jf. dog stk. 2 og stk. 3, i forbindelse med optagelsen eller for selvstuderende ved tilmeldingen til prøve. Betaling af deltagerbetalingen er en betingelse for deltagelse i undervisning henholdsvis aflæggelse af prøve. Stk. 2. For kursister omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. kan indbetalingen af deltagerbetalingen ske, efter at kursisten er begyndt på undervisning. Stk. 3. Institutionen skal, jf. dog stk. 5, give tilsagn om optagelse til deltagelse i undervisning henholdsvis tilmelding til prøve til ledige dagpengeberettigede, som har ansøgt om tilskud til dækning af deltagerbetalingen efter bestemmelserne om ret til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til selvvalgt uddannelse i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Tilsagnet er betinget, således at optagelse eller tilmelding af den ledige først skal ske, når institutionen fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte får meddelelse om, at ansøgningen om tilskud til dækning af deltagerbetalingen er imødekommet. Stk. 4. Institutionen kan overføre en ledig, der har fået betinget tilsagn om optagelse efter stk. 3, til venteliste eller et senere hold, hvis den i stk. 3, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke er modtaget en uge, inden uddannelsesaktiviteten igangsættes. Stk. 5. Den ledige skal for at kunne få tilsagn om optagelse, jf. stk. 3 og 4, afgive en skriftlig erklæring om, at tilskuddet til dækning af deltagerbetaling skal udbetales direkte til uddannelsesstedet.

§ 7

§ 7. Institutionen bestemmer, hvortil og hvorledes indbetalingen af deltagerbetalingen skal ske.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Deltagerbetalingen dækker, uanset om undervisningen afsluttes ved en anden institution end den institution, hvortil deltagerbetalingen er betalt. Stk. 2. Deltagerbetalingen tilbagebetales ikke i tilfælde af, at kursistens deltagelse afbrydes før undervisningens afslutning.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Deltagerbetalingen betales pr. fag, jf. § 2, stk. 3, eller § 4, stk. 2, uanset om undervisningen afsluttes over ét eller flere semestre. Stk. 2. For kursister dækker deltagerbetalingen undervisningen og den eller de prøver, der er knyttet til det pågældende fag, samt en eventuel syge- eller omprøve. For selvstuderende dækker betalingen den eller de prøver, der er knyttet til det pågældende fag, samt en eventuel syge- eller omprøve.

Tilbagebetaling af deltagerbetaling ved stx og hf

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Institutionen tilbagebetaler deltagerbetalingen opkrævet efter denne bekendtgørelse til de kursister, der får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, for de fag, der indgår i eksamen. Stk. 2. Institutionen tilbagebetaler, jf. dog stk. 3, deltagerbetalingen opkrævet efter denne bekendtgørelse til de hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 2 finder kun sted, hvis den pågældende ikke på forhånd opfyldte betingelserne for optagelse på den pågældende uddannelse. Stk. 4. Deltagerbetalingen tilbagebetales uden renter og med fradrag for eventuelt ydet statens uddannelsesstøtte (SU) eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagerbetalingen.

fradrag
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Ved ansøgning om tilbagebetaling af deltagerbetaling efter § 10 skal vedlægges dokumentation for den bestående samlede enkeltfagseksamen eller fagpakken og deltagerbetalingen, jf. § 5. Der skal anvendes en blanket, der skal indeholde de oplysninger, som fremgår af den standardblanket, der er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 2. Tilbagebetalingen foretages af den institution, hvor den sidste prøve i en samlet enkeltfagseksamen eller det sidste fag i fagpakken er aflagt henholdsvis bestået, jf. dog stk. 3. Stk. 3. I tilfælde, hvor et eller flere fag, der er gennemført ved en af de i § 13, stk. 1, nævnte institutioner, efterfølgende suppleres til en samlet eksamen eller en fagpakke ved en privat institution, kan tilbagebetaling kræves hos den eller de institutioner m.v., der har modtaget deltagerbetalingen. Stk. 4. Tilbagebetaling skal finde sted senest 6 uger efter modtagelsen af anmodning om tilbagebetaling, jf. stk. 1. Institutionen foretager tilbagebetalingen via Nemkontoordningen, jf. lov om offentlige betalinger m.v.

§ 12

§ 12. Den deltagerbetaling, som en institution tilbagebetaler efter § 10, refunderes af Undervisningsministeriet kvartalsvist på baggrund af institutionens indberetning om gennemførte tilbagebetaling. Indberetningen skal attesteres af institutionens revisor i overensstemmelse med de regler om revision og tilskudskontrol m.v., som institutionen er omfattet af. De nærmere retningslinjer for refusionen fremgår af Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse (AGV-instruksen).

regnskab

Forskellige regler

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Bekendtgørelsen gælder for kursisters deltagelse i undervisning og prøve på almen voksenuddannelse og enkeltfagsundervisning til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, der foregår på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., institutioner for erhvervsrettet uddannelse og hf-kurser ved selvejende institutioner for videregående uddannelse. Stk. 2. Deltagerbetaling opkræves ikke for kursisters deltagelse i undervisning eller prøve ved almen voksenuddannelse ved uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. Stk. 3. For Sankt Annæ Gymnasium og for Sorø Akademis Skole træder henholdsvis Borgerrepræsentationen og Undervisningsministeriet i bestyrelsens sted, jf. § 4, stk. 1.

§ 14

§ 14. Deltagerbetaling fastsat efter § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, skal for de fag, institutionen udbyder, på en lettilgængelig måde være oplyst på institutionens hjemmeside på internettet.

Ikrafttræden

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2009 og har virkning for undervisning, der påbegyndes fra 1. august 2009. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1446 af 13. december 2006 om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på undervisning, der påbegyndes frem til 31. juli 2009.

Undervisningsministeriet /P.M.V. \n Lars Mortensen \n Styrelseschef / Jacob Holbæk Kjeldsen/

Bilag 1 Standardblanket, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Ansøgningsskema til brug for tilbagebetaling af deltagerbetaling ved stx og hf, jf. bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser Jeg har færdiggjort: Sæt x En hf-enkeltfagseksamen En enkeltfagsstudentereksamen En fagpakke, der er adgangsgivende til en mellemlang videregående uddannelse. Angiv uddannelse: Pr. (dato): Min samlede enkeltfagseksamen eller fagpakken, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, indeholder følgende fag, som jeg har erlagt deltagerbetaling for: Fag Niveau A, B eller C Erlagt deltager- betaling (kr.) Undervisningsperiode/eksamenstermin Modtaget SU til deltagerbetaling (sæt x) Modtaget SVU til deltagerbetaling (sæt x) ja nej ja Nej [Den institution, der foretager tilbagebetaling, indsætter det nødvendige antal rækker til det antal fag den samlede enkeltfagseksamen eller fagpakken omfatter.] Jeg anmoder om tilbagebetaling af den erlagte deltagerbetaling med fradrag af evt. modtaget SU eller SVU. Dokumentation for den samlede beståede eksamen/beståede fagpakke, deltagerbetalingen og dokumentation fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der angiver evt. modtaget støtte for de perioder, hvor fagene er gennemgået, vedlægges. Dato Underskrift Cpr-nr. Tilbagebetalingen sker via NemKontoordningen, medmindre ansøger anviser en anden konto, hvortil udbetalingen skal ske.

fradrag

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
24. marts 2009
Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser | TheLawyer.sh