TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen

DanmarkBekendtgørelse2009

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 25 af 20/01/2009 I medfør af § 1, stk. 1, § 4, stk. 4, § 8, stk. 6, § 12, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, § 16, stk. 5, § 17, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 23, stk. 1, 6. pkt., og § 26, stk. 2, i lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), som ændret ved lov nr. 1409 af 27. december 2008, § 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, § 12, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, og efter forhandling med finansministeren fastsættes:

Fremgangsmåden ved oprettelse af en privat gymnasieskole, et privat studenterkursus eller et privat hf-kursus

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Anmeldelse af en privat gymnasieskole, et privat studenterkursus eller et privat hf-kursus, der ønsker statstilskud, foretages ved at indsende følgende til Undervisningsministeriet:

  1. Et anmeldelsesskema med oplysning om de forhold, der er anført på skemaet.
  2. Depositum på 30.000 kr.
  3. Skolens eller kursets vedtagne vedtægt til godkendelse, jf. lovens § 2, stk. 1, og bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen.
  4. Et skema med oplysninger om de forhold, der er anført på skemaet. Skemaet skal være underskrevet af de tegningsberettigede efter skolens eller kursets vedtægt. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for nye afdelinger i en kombineret institution. Stk. 3. Skemaerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udfærdiges af Undervisningsministeriet. Skemaerne findes på undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at anmeldelsesmaterialet er Undervisningsministeriet i hænde senest på følgende dage forud for det skoleår, for hvilket skolen/kurset ønsker tilskud:

    1. februar: Anmeldelsesskema og depositum, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
    1. april: Vedtægt, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.
    1. juni: Skema, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Depositum tilbagebetales i forbindelse med første tilskudsudbetaling i finansåret. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb. Modtager skolen eller kurset, herunder en skoleafdeling og en kursusafdeling, ikke tilskud for det skoleår, der følger efter depositumindbetalingen, tilfalder depositum staten.
§ 3

§ 3. Undervisningsministeriet kan i øvrigt indhente alle oplysninger til brug for vurdering af, om skolen eller kurset opfylder lovens og denne bekendtgørelses betingelser for at modtage tilskud, og i særlige tilfælde fastsætte særlige frister for indsendelse af materialet, herunder fravige de frister, der er nævnt i § 2, stk. 1.

Almindelige betingelser for tilskud

§ 4

§ 4. Skolens eller kursets rektor skal være godkendt af undervisningsministeren, jf. lovens § 4, stk. 2.

§ 5

§ 5. Skolen og kurset må ikke erhverve bygninger med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens henholdsvis kursets ansatte.

leje
§ 6

§ 6. Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen eller kurset ved elev/kursistbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Ansattes betaling for kost, lys og varme m.v. og lejeindtægter for ansattes leje af bolig kan ikke medregnes i egendækningen. Mindstegrænsen for egendækningen fastsættes på de årlige finanslove.

leje

Tilskud, tilskudsinstruks og takstkatalog

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Tilskud efter lovens § 8, stk. 1-5, § 12 og § 14, stk.2, udbetales til skolerne og kurserne efter de udbetalingsmodeller, der er angivet i Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til private gymnasiale skoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (PG-instruksen). Stk. 2. Aktivitetsbestemt tilskud efter lovens § 8, stk. 1-5, § 12 og § 14, stk. 2, ydes på grundlag af skolens eller kursets antal årselever eller årskostelever og takster pr. årselev eller årskostelev, der er fastsat på de årlige finanslove for de enkelte uddannelser. Stk. 3. Tilskud efter lovens § 14, stk. 1, til nedbringelse af betaling for undervisningen, udbetales til Vikarkassen ved finansårets begyndelse. Stk. 4. Tilskud til nyoprettede skoler eller kurser og nyoprettede afdelinger på skoler og kurser udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse, når det er dokumenteret, at der er mindst 20 tilskudsberettigende elever pr. klasse den første tælledag efter skoleårets start.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. I PG-instruksen er angivet nærmere retningslinjer for beregning, udbetaling og regulering af tilskuddene efter denne bekendtgørelse. I PG-instruksen kan fastsættes retningslinjer for skolernes og kursernes anvendelse af bestemte administrative systemer. Stk. 2. PG-instruksen findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

§ 9

§ 9. Takster for de enkelte uddannelser, fag m.v. fastsættes på de årlige finanslove og findes i takstkataloget på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Tilskud til ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever

§ 10

(Stk. 7)

§ 10. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) administrerer tilskud til ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever, jf. lovens § 13. Ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos skolen eller kurset indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Stk. 2. Til ansøgninger om tilskud til ekstraudgifter til elever med svære handicap vedlægges en udtalelse fra skolen eller kurset og pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen. Stk. 3. Ansøgning om tilskud til ekstraudgifter til elever med svære handicap skal være styrelsen i hænde senest den 14. februar før det kommende skoleår. Dog kan der indsendes ansøgning om tilskud hele skoleåret for nye elever. Stk. 4. Skolen eller kurset skal underrette styrelsen om afbrydelse og væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte. Stk. 5. Tilskud til ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever må alene anvendes til formålet. Skolen eller kurset skal skriftligt underrette styrelsen om ophør af den undervisningsaktivitet, der er bevilget tilskud til. Stk. 6. Skolen eller kurset skal udarbejde en oversigt over, hvornår eleven skal deltage i den undervisningsaktivitet, der er bevilget tilskud til, og hvem der skal undervise. Skolen eller kurset skal løbende føre protokol over elevens deltagelse i den undervisningsaktivitet, der er bevilget tilskud til. Protokollen skal underskrives af rektor og den lærer, der har undervist. Stk. 7. Tilskuddet udbetales månedligt med en forholdsmæssig andel af det godkendte beløb. Udgifter til hjælpemidler afholdes dog af skolen eller kurset og refunderes af styrelsen mod forevisning af dokumentation for udlæg. Hvis skolen eller kurset skal tilbagebetale tilskud, jf. stk. 4 og 5, fratrækkes beløbet i tilskudsudbetalingerne for følgende måned.

Opgørelse af årselever m.v.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Antallet af årselever eller årskostelever opgøres på grundlag af antal elever og kursister, der er indmeldt på skolen eller kurset på en på forhånd fastsat dag (tælledagen) i hver tælleperiode. I opgørelsen indgår elever og kursister, der har CPR-nr., elever og kursister, der efter lov om Det Centrale Personregister ikke skal registreres i CPR, elever og kursister, der er omfattet af overenskomst om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau og grønlandske elever og kursister. Stk. 2. Elever og kursister indgår i årselevberegningen, hvis de pågældende

  1. er optagelsesberettigede på uddannelsen eller undervisningen,
  2. er optaget på uddannelsen eller undervisningen i tælleperioden og er studieaktive efter reglerne om den pågældende uddannelse eller undervisning og
  3. er optaget på uddannelsen eller undervisningen på tælleperiodens tælledag. Stk. 3. Elever på uddannelsen til studentereksamen og kursister på den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen kan ikke indgå i skolens eller kursets årselevberegning for enkeltfag. En elev eller kursist, der følger undervisning i et gymnasialt valgfag på en anden institution end den, hvor eleven eller kursisten er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, kan ikke indgå i årselevberegningen på den anden institution.
§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Opgørelsen af antal årselever, jf. stk. 2 -4, og årskostelever, jf. stk. 5, til brug for fastlæggelse af tilskud efter denne bekendtgørelse sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i PG-instruksen. Stk. 2. Ved en årselev forstås:

  1. På uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen, bortset fra stx-enkeltfag, hf-enkeltfag og gymnasial supplering, en elev undervist ved institutionens foranstaltning i 200 dage på fuldtidsbasis. Tilsvarende gælder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
  2. På gymnasial supplering en elev undervist i 812,5 klokketimer.
  3. På brobygning og introduktionskurser en elev undervist ved institutionens foranstaltning i 200 dage på fuldtidsbasis. Stk. 3. Ved beregning af årselevtilskuddet for en enkeltfagskursist, der følger undervisning på gymnasialt niveau i et-, to- eller treårig tilrettelæggelse, anvendes vægten 0,15 pr. niveauløft pr. år, jf. § 9, stk. 1, i gymnasieloven og § 8, stk. 2, i hf-loven. Stk. 4. Ved beregning af årselevtilskuddet for en enkeltfagskursist, der følger undervisning på gymnasialt niveau tilrettelagt med varighed under et år, anvendes vægten 0,15 pr. niveauløft, jf. § 9, stk. 1, i gymnasieloven og § 8, stk. 2, i hf-loven. Stk. 5. Ved en årskostelev forstås en elev, der er optaget på en kostafdeling i 200 dage.
§ 13

§ 13. Opgørelsen af det faktiske antal årselever m.v. skal attesteres af skolens eller kursets leder og interne revisor i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser m.v.

regnskab

Forskellige regler

Undervisningsafgift for henviste elever

§ 14

§ 14. Skolen eller kurset sender efter frister, der er angivet i PG-instruksen, anmodning til Undervisningsministeriet om betaling af undervisningsafgiften for henviste elever, jf. lovens § 15. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at betingelsen for statstilskud i lovens § 15 er opfyldt. Undervisningsafgiften betales med et tilskud svarende til egenbetalingen for ikke-henviste elever og kursister på pågældende skole/kursus i samme uddannelsesforløb og udbetales efter betalingsmodeller, der er angivet i PG-instruksen.

Bestyrelsens ansvar

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Bestyrelsen er ansvarlig for, at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at data til brug for tilskudsberegningen sendes til Undervisningsministeriet. Stk. 3. Bestyrelsen skal straks underrette Undervisningsministeriet, når skolen eller kurset har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at skolen eller kurset skal indstille sin virksomhed. Kan der ikke gives rimelig sikkerhed for skolens eller kursets fortsættelse, og tilvejebringes en sådan sikkerhed ikke inden en frist, der er fastsat af Undervisningsministeriet, kan yderligere tilskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Bestyrelsesmedlemmers og revisors habilitet ved lejeforhold af uvæsentligt omfang

leje
§ 16

§ 16. Et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 4, stk. 4, og § 23, stk. l, 5. pkt., hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer.

Offentlige betalinger

afskrivningleje
§ 17

§ 17. Skolerne og kurserne er undtaget fra bestemmelserne i lov om offentlige betalinger m.v. §§ 1-6, for så vidt angår tilslutning til NemKontoSystemet, § 7, for så vidt angår modtagelse af elektronisk faktura og pligten til at muliggøre elektronisk indbetaling samt § 8, for så vidt angår anvendelsen af Statens Koncernbetalinger (SKB).

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. januar 2009 med virkning for finansåret 2009 og senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1300 af 10. december 2006 om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen ophæves. Stk. 3. I en overgangsperiode reguleres de samlede aktivitetsbestemte tilskud efter retningslinjer, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 4. I en overgangsperiode på to år reguleres tilskud til enkeltfag tilrettelagt med en varighed under et år med et tillæg for at sikre en gradvis indfasning af det tælleprincip, der indføres for denne type aktivitet.

Undervisningsministeriet /P.m.v.\nLars Mortensen\nStyrelseschef / Hanne Traberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
23. januar 2009