TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om social service\n(Familievejlederordning)

DanmarkLov2009

Social- og Boligministeriet

LOV nr 315 af 28/04/2009 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som ændret senest ved lov nr. 1346 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

  1. I § 11 indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk. 5. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Karen Ellemann/

Metadata

Type
Lov
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
28. april 2009