TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

DanmarkLov2009

Skatteministeriet

LOV nr 351 af 06/05/2009 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. I lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien foretages følgende ændringer:

  1. Lovens titel affattes således: »Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien«
  2. §§ 5 og 6 affattes således: »§ 5. Hvis en person den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og den 31. januar 2008 modtog dansk tjenestemandspension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Danmark, omfatter bestemmelsen i § 3, stk. 1, også pension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, og som vedkommende begynder at modtage efter den 31. januar 2008. Stk. 2. Hvis et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og den ene ægtefælle den 31. januar 2008 modtog dansk tjenestemandspension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Danmark, omfatter bestemmelsen i § 3, stk. 2, også pension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, og som den anden ægtefælle begynder at modtage efter den 31. januar 2008.
opsigelseskat
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af skattepligtig indkomst ikke medregne vederlag fra ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat. Stk. 2. En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af skattepligtig indkomst ikke medregne pension i forbindelse med tidligere ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat. Stk. 3. Hvis en person først begynder at modtage vederlag eller pension som nævnt i stk. 1 og 2 fra den 1. januar 2009, gælder disse bestemmelser alene, hvis den pågældende betaler fransk skat af den nævnte indkomst.« 3. § 7 ophæves.

ansættelseskat
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 2009. Stk. 2. Loven har virkning fra indkomståret 2009.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Kristian Jensen/

Metadata

Type
Lov
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
6. maj 2009
Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien | TheLawyer.sh