Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium

§ 2. Ved »isfjeld« forstås is, der er løsgjort fra en gletsjer, og som rager mere end 5 meter op over havet, som defineret af World Meteorological Organisation. Stk. 2. Ved »passerer« forstås, at udenlandske skibe gennemsejler ydre grønlandsk territorialfarvand uden at sejle ind i indre farvande eller, at skibe uden afbrydelse og behørigt hurtigt anløber en red eller havnefacilitet. Stk. 3. Ved »søterritorium« forstås farvandet inden for basislinjen som angivet i anordning nr. 191 af 27. maj 1963 om afgrænsningen af søterritoriet ved Grønland, som ændret ved anordning nr. 636 af 6. september 1991 og anordning nr. 1004 af 15. oktober 2004, samt det ydre territorialfarvand som strækker sig 3 sømil ud fra basislinjen. Basislinjen er vist i officielle søkort udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen. Stk. 4. Ved »spor« forstås en sejladsrute, som tidligere har været besejlet af eget eller andre skibe uden, at der har været konstateret undervandshindringer.

Rapportering

§ 4. Sejlads er forbudt i områder, som i søkortet er afgrænset af en punkteret linje med oplysning om »talrige skær/numerous rocks« eller tilsvarende betegnelse i andre landes søkort. Stk. 2. Sejlads er forbudt i områder, der i søkortet er angivet som »urent område/foul«, eller »uopmålt/unsurveyed« eller tilsvarende betegnelser i andre landes søkort, eller hvor der i et større område ikke er anført lodskud. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte farvande kan besejles, hvis skibet følger tidligere anvendte spor, som skibsføreren har vurderet til at have en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til skibets største dybgang og bredde. Stk. 4. De i stk. 2 nævnte farvande kan besejles, hvis der iværksættes alle de forholdsregler om bord, der er nødvendige for, at sejladsen kan foregå sikkert, herunder at:

1. Skibets positionsbestemmelse finder sted ved terrestrisk- og/eller radarnavigering,
2. der kun sejles med den for bevarelse af skibets manøvreevne nødvendige fart,
3. farvandet foran for skibet sonderes ved lodskud eller lignende, i det omfang denne mulighed er til stede,
4. vandtætte døre, luger og tilsvarende under vandlinjen lukkes for at sikre skibets vandtætte integritet,
5. der etableres forbud mod unødvendigt ophold på dæk under vandlinjen, og
6. stævnankre affires til varsling af undervandshindringer, hvis det vurderes hensigtsmæssigt blandt andet henset til det forventede forløb af havbunden. Stk. 5. Skibe skal sejle med skærpet agtpågivenhed henset til faren for ukendte undervandshindringer i områder, hvor dybder er angivet med en enkelt lodskudslinje. Sådanne lodskudslinjer kan kun betragtes som rekognoscering. Stk. 6. Der skal holdes skærpet udkig efter is ved brug af alle forhåndenværende midler ved sejlads i farvande, hvor der kan være mulighed for at påsejle is af en størrelse, som kan være til fare for skibet. Farten skal afpasses således, at skibet kan nå at stoppe eller omsejle is, som kan skade skibet. I mørke skal skibet anvende isprojektør til at oplyse havet foran skibet . Stk. 7. Skibe skal holde sikker afstand til isfjelde, og skibsføreren skal fastsætte sikkerhedsafstande til isfjelde under hensyntagen til skibets, besætningens og passagerernes sikkerhed. Hvis det er nødvendig for anløb af en havn, red, anløbssted eller besejling af et snævert farvand eller lignende at sejle tæt til isfjelde, skal der holdes den størst mulige afstand, som farvandets aktuelle forhold tillader.

Navigatørens kvalifikationer

§ 8. De skibe, der er forpligtiget til at have et sikkerhedsstyringssystem efter den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM koden), skal have procedurer og beredskabsplaner i sikkerhedsstyringssystemet, som tager hensyn til de særlige forhold, der er forbundet med sejlads i arktiske farvande, herunder det foreliggende eftersøgnings- og redningsberedskab. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte procedurer og beredskabsplaner skal udarbejdes under hensyntagen til de af IMO vedtagne vejledninger for sejlads i arktiske isfyldte og øde områder.

Strafbestemmelser

§ 9. Der kan for overtrædelse af §§ 4-8 fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk. 2. Ved udmålingen skal det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der

1. ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2. tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller
3. ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Sker der ikke i medfør af kriminallovens bestemmelser konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk. 5. Hvis den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller vedkommendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

§ 10. I de i § 9, stk. 5, nævnte tilfælde kan overtrædelse af §§ 4-8 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der

1. ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2. tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller
3. ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden