Bekendtgørelse om kommunal medfinansiering, overførsel af uforbrugte midler og deponering af overførte midler fra kvalitetsfonden i 2009
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 442 af 03/06/2009 I medfør af stk. 3 i tekstanmærkning nr. 133 ad § 15.91.50 på finanslov for finansåret 2009 fastsættes:
§ 1. Anvendelsen af tilskud fra staten fra kvalitetsfonden i 2009 til anlægsinvesteringer inden for de borgernære serviceområder i medfør af stk. 1 og 2 i tekstanmærkning nr. 133 ad. § 15.91.50 på finansloven for finansåret 2009 forudsætter, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne.
§ 2. De borgernære serviceområder omfatter anlægsinvesteringer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen, til idrætsfaciliteter målrettet børn og unge samt på ældreområdet.
§ 3. Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden i 2009 kan overføres til anvendelse i 2010.
§ 4. Uforbrugte midler deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut og registreres efter reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juni 2009.
Indenrigs- og Socialministeriet /Karen Ellemann / Dorte Lemmich Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. januar 2013