Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 456 af 09/06/2009 I medfør af § 23, § 24, stk.2, og § 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører den frivillige anvendelse af Nøglehulsmærket.
Nøglehulsmærket
(Stk. 3)
§ 2. Nøglehulsmærket er et frivilligt ernæringsmærke, der indenfor de i bilag 2 nævnte fødevaregrupper fremhæver det bedre valg af fødevarer ud fra kriterier om indhold af fedt og hvor relevant sukkerarter, salt og kostfibre. Stk. 2. Nøglehulsmærkets grafiske udformning fremgår af bilag 1. Nøglehulsmærket skal ledsages af mærket ®. Stk. 3. Symbolet kan benyttes enten i grønt eller sort tryk.
Betingelser for anvendelse af Nøglehulsmærket
(Stk. 2)
§ 3. Sødestoffer (tilsætningsstoffer) og godkendte nye fødevarer (novel food) eller nye fødevareingredienser med sødende egenskaber må ikke anvendes i nøglehulsmærkede fødevarer. Stk. 2. Olie og/eller andet fedt, som anvendes i nøglehulsmærkede fødevarer må højst indeholde 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie og/eller fedt.
§ 4. Nøglehulsmærket må kun benyttes i markedsføringen af færdigpakkede fødevarer, der er omfattet af de i bilag 2 angivne fødevaregrupper, og som opfylder samtlige kriterier for alle de næringsstoffer, der relaterer sig til den pågældende fødevaregruppe.
§ 5. Nøglehulsmærket må kun benyttes i markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer, der er omfattet af fødevaregruppe 12, 18 og 19 i bilag 2, og som opfylder de relevante kriterier i bilaget.
§ 6. Nøglehulsmærket skal benyttes på færdigpakkede fødevarers emballage, når mærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring af disse fødevarer.
§ 7. Fødevarer, der er beregnet til børn op til 3 år, må ikke mærkes med Nøglehulsmærket.
Ansvar og kontrol
§ 8. Erhvervsdrivende, der anvender Nøglehulsmærket i markedsføringen af fødevarer, skal sikre, at anvendelsen af symbolet sker i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte specifikke kriterier.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 3)
§ 9. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-8 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.
(Stk. 4)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juni 2009. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007 om Ernæringsmærket. Stk. 3. For produkter, som er omfattet af gruppe 8, finder kravet til natriumindhold (saltkriteriet) først anvendelse fra den 31. december 2011. Stk. 4. Nøglehulsmærkede produkter, som markedsføres og mærkes i overensstemmelse med andre ordninger, må markedsføres med mærket indtil den 17. december 2010 eller indtil lagrene er opbrugte.
Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Morten Carlmann Andersen/
Bilag 2 Fødevarer, der kan mærkes med nøglehulsmærket
a) Generelle kriterier for alle fødevaregrupper:
- Fødevarer med sødestoffer og godkendte nye fødevarer eller nye ingredienser med sødestofegenskaber må ikke mærkes med nøglehulsmærket, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. 2) Olier og/eller andre fedtstoffer, der anvendes i nøglehulsmærkede produkter, må maksimalt indeholde i alt 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer pr. 100 g olie og/eller fedt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. 3) I denne bekendtgørelse forstås »fuldkorn« som hele kernen af korn/cerealier (kerne, endosperm og klid); kernen kan være formalet, knækket eller lignende, men bestanddelene skal, for de respektive cerealier, indgå i samme forhold som i den intakte kerne. »Cerealier« forstås som hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse, durra og andre Sorghum-arter. b) Kriterier for de individuelle fødevaregrupper: Produktgruppe Vilkår 1. Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag. - fedt højst 0,7 g/100 g 2. Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag. - fedt højst 0,7 g/100 g - sukkerarter totalt højst 9 g/100 g 3. Vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 1. - fedt højst 1,5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,04 g/100 g 4. Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde, der er beregnet som et alternativ til fløde og tilsvarende syrnede mælkeprodukter, som hovedsageligt er beregnet til madlavning. Produkterne kan være tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium total højst 0,1 g/100 g 5. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 4. - fedt højst 5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,1 mg/100 g 6. Frisk ost og lignende produkter med tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,35 g/ 100 g 7. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 8. Produkterne kan være tilsat smag. - fedt højst 17 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold - natrium højst 0,5 g/100 g 8. Øvrig ost og lignende produkter med tilsat smag. - fedt højst 17 g/100 g - natrium højst 0,5 g/100 g 9. Madlavningsfedt og –fedtblandinger, som er omfattet af Rådets forordning 2991/94/EF om smørbare fedtstoffer Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer. og tilsvarende produkter med tilsat smag. - fedt højst 41 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold - natrium højst 0,5 g/100 g 10. Olier og flydende margariner. - mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold - natrium højst 0,5 g/100 g 11. Kød (muskelvæv) og lever af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; det må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet. - fedt højst 10 g/100 g 12. Fisk, skaldyr, muslinger og andre bløddyr, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; de må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet. 13A. Produkter fremstillet af mindst 50 % kød (muskelvæv), lever eller blod af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum. - fedt højst 10 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum. 13B. Produkter fremstillet af mindst 50 % fisk, skaldyr, muslinger eller andre bløddyr. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum. 13C. Produkter, der er beregnet, som den væsentligste proteinkomponent i et måltid eller som pålæg, og som består af mindst 95 % vegetabilske råvarer. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum. - fedt højst 10 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum. 14. Færdigretter, som ikke er omfattet af produktgrupperne 15, 16 og 17, og er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid, og som indeholder: - 400-750 kcal (1670-3140 kJ) per portion og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g produkt. - højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt. Hvis produktet indeholder fisk med et fedtindhold over 10 %, må højst 40 % af energiindholdet i produktet stamme fra fedt, dog må det fedt, som ikke kommer fra fisk højst udgøre 10 g per portion - renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g - natrium højst 0,4 g/100 g 15. Madtærter (ikke desserttærter), piroger og pizzaer baseret på cerealier og som indeholder: - mindst 250 kcal (1050 kJ) per anvist portion, og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 15 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold. - højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt - renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g - natrium højst 0,5 g/100 g 16. Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, baseret på cerealier, og som indeholder: - mindst 250 kcal (1050 kJ) per portion, og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 25 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold. - højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt - renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g - natrium højst 0,4 g/100 17. Supper (færdige produkter og tørsupper efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder: - mindst 150 kcal (625 kJ) per portion, og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g færdigt produkt. - højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt - renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g - natrium højst 0,4 g/100 18. Frugt og bær, som ikke er forarbejdede; de må dog være renset, skivet, kølet, frosset eller optøet. 19. Kartofler, rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, som ikke er forarbejdede; de må dog være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand. Produkterne må være tilsat krydderier. - renfremstillede sukkerarter højst 1g/100 g - natrium højst 0,2 g/100 g 20. Brød og brødmix, hvor alene vand og eventuelt gær skal tilføres (for brødmix gælder kriterierne den færdige vare), og som indeholder mindst 25 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. - fedt højst 7 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,5 g/100 g - kostfiber mindst 5 g/100 g 21. Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. - fedt højst 7 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,5 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g 22. Pasta (ikke fyldt) som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. - natrium højst 0,04 g/100 g regnet på produktets tørstof - kostfiber mindst 6 g/100 g regnet på produktets tørstof 23. Morgenmadscerealier og müesli, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. - fedt højst 7 g/100 g - renfremstillede sukkerarter højst 10 g/100 g - sukkerarter totalt højst 13 g/100 g - natrium højst 0,5 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g 24. Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, samt klid af cerealier. - kostfiber mindst 6 g/100 g 25. Grød og grødpulver (for pulver efter tilberedning), og som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. - fedt højst 5 g/100 g - sukkerarter totalt højst 5 g/100 g - natrium højst 0,2 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juni 2009