Bekendtgørelse om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 556 af 08/06/2009 I medfør af § 22, § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts 2008 og efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsættes:
Befordringstilskud
(Stk. 7)
§ 1. Deltagere, der opfylder betingelserne i § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring, hvis deres daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km. Stk. 2. Tilskuddet for deltagere, der er i beskæftigelse under uddannelsen, er 1,14 kr. pr. kilometer (6. juli 2009) regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. For andre deltagere er tilskuddet 2,07 kr. pr. kilometer. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Tilskuddet pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Stk. 4. Er deltageren under uddannelsen indkvarteret uden for uddannelsesstedet, er der ret til dagligt tilskud til dækning af udgifter til befordring svarende til tilskuddet for andre end beskæftigede, jf. stk. 2. Ved beregningen af tilskud regnes indkvarteringsstedet for bopæl. Stk. 5. Er deltageren under uddannelsen indkvarteret, er der ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted
- ved uddannelsens start og afslutning,
- ved søgnehelligdage og
- hver weekend. Stk. 6. Befordringstilskuddet efter stk. 5 udbetales efter taksterne i stk. 2. Stk. 7. Et samlet tilskud pr. uddannelse på under 31 kr. udbetales ikke. Denne mindsteudbetalingssats reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Administration og udbetaling
(Stk. 4)
§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har det overordnede ansvar for administrationen af tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og foretager udbetaling af tilskud til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 3. Stk. 2. Tilskud til befordring til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af arbejdsløshedskassen. Stk. 3. Tilskud til befordring til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres, herunder beregnes og tildeles, af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er til enhver tid berettiget til at træffe afgørelse i sager om tilskud til befordring, der er eller burde være under behandling på et uddannelsessted. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan ændre uddannelsesstedernes afgørelser om befordringstilskud efter klage eller på egen foranledning.
(Stk. 4)
§ 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vejleder arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder om reglerne for administration, beregning og udbetaling af befordringstilskud. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fører tilsyn med varetagelsen af de opgaver, der er henlagt til uddannelsesstederne, og kan i den forbindelse kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastsætter retningslinier for det enkelte uddannelsessteds administration i forbindelse med befordringstilskud. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan autorisere uddannelsesstederne til styrelsens edb-system ved varetagelsen af uddannelsesstedernes opgaver efter §§ 2 og 4.
(Stk. 2)
§ 4. Inden der sker udbetaling af befordringstilskud, skal uddannelsesstedet foretage en opgørelse af, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, sendes opgørelsen til arbejdsløshedskassen. For deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, anvendes opgørelsen ved uddannelsesstedets beregning af det befordringstilskud, der skal udbetales til deltagerne. Stk. 2. En arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted kan anmode en deltager om at fremvise dokumentation for, at der har været afholdt udgifter til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse.
Tidsfrister
(Stk. 3)
§ 5. Ansøgningsskema om befordringstilskud skal afleveres af ansøgeren til den, der administrerer reglerne herom, jf. § 2. Stk. 2. Ansøgningsskema om befordringstilskud skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet, jf. § 2, træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2, er afleveret rettidigt.
Oplysningspligt og tilbagebetaling
§ 6. Offentlige myndigheder skal på begæring give Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.
§ 7. En person, der uberettiget har modtaget befordringstilskud efter denne bekendtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.
§ 8. Krav om tilbagebetaling varetages for deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, af den arbejdsløshedskasse, der har udbetalt tilskuddet til deltageren. For de deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, varetages krav om tilbagebetaling af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
(Stk. 2)
§ 9. Beløb, der skal tilbagebetales i henhold til § 7, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven. Stk. 2. Morarente efter stk. 1 tilfalder staten.
Formkrav og klage
(Stk. 5)
§ 10. Følgende afgørelser skal meddeles skriftligt:
- Afgørelse om befordringstilskud efter § 1.
- Afgørelse om tilbagebetaling efter § 7. Stk. 2. Et afslag på tilskud skal være begrundet og indeholde klagevejledning. Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsens modtagelse klage således:
- Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af en arbejdsløshedskasse, stiles klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og indgives til den arbejdsløshedskasse, der har truffet afgørelsen.
- Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af et uddannelsessted, stiles klagen til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen.
- Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, stiles klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og indgives til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte afgør inden 4 uger efter klagens modtagelse, om klagen fuldt ud kan imødekommes. Hvis klagen ikke kan imødekommes, videresendes den med en udtalelse
- af arbejdsløshedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller
- af uddannelsesstedet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan se bort fra en overskridelse af klagefristen i stk. 3, når der er særlig grund hertil.
(Stk. 2)
§ 11. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Arbejdsløshedskassens eller uddannelsesstedets afgørelser efter § 5, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 4)
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for ansøgninger om tilskud til befordring, der er modtaget den 1. august 2009 eller senere. Stk. 2. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der er påbegyndt en uddannelse med befordringstilskud før den 1. august 2009, kan færdiggøre uddannelsesforløbet med befordringstilskud. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1363 af 5. december 2007 om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse ophæves. Stk. 4. Bestemmelserne i den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger, der er modtaget før den 1. august 2009.
Undervisningsministeriet /Bertel Haarder / Hanna Dam/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. juni 2009