Bekendtgørelse om tilskud til pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 586 af 24/06/2009 I medfør af § 17, stk. 2, i lov nr. 475 af 17. juni 2008 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, § 30, stk. 9, og § 58, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 som ændret ved § 23 i lov nr. 475 af 17. juni 2008, og § 18 b, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008, fastsættes følgende:
Tilskud
§ 1. Der ydes efter denne bekendtgørelse:
- Aktivitetsbestemte tilskud til pædagogikum på universiteter, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, jf. § 4 i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, efter § 17, stk. 1, i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og retningslinjer for de enkelte tilskud fastsat på de årlige finanslove og i PH-tilskudsinstruksen.
- Aktivitetsbestemte tilskud til pædagogikum på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse efter § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og retningslinjer for de enkelte tilskud fastsat på de årlige finanslove og i AGV-tilskudsinstruksen.
- Aktivitetsbestemte tilskud til pædagogikum på institutioner for erhvervsrettet uddannelse efter § 18 b, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og retningslinjer for de enkelte tilskud fastsat på de årlige finanslove og i IEU-tilskudsinstruksen.
(Stk. 4)
§ 2. Tilskud efter § 1, nr. 1, ydes på grundlag af universitetets antal årspædagogikumkandidater på teoretisk pædagogikum og takster pr. årspædagogikumkandidat, der er fastsat på de årlige finanslove herfor. Tilskud efter § 1, nr. 2 og 3, ydes på grundlag af den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater og takster pr. årspædagogikumkandidat, der er fastsat på de årlige finanslove herfor. Stk. 2. Tilskud efter § 1, nr. 1, udbetales efter de udbetalingsmodeller, der er angivet i PH-instruksen. Tilskud efter § 1, nr. 2, udbetales efter de udbetalingsmodeller, der er angivet i AGV-instruksen. Tilskud efter § 1, nr. 3, udbetales efter de udbetalingsmodeller, der er angivet i IEU-instruksen. Stk. 3. I det omfang en udbetalingsmodel efter de i stk. 2 nævnte instrukser indebærer, at der skal ske udbetaling af forskud på grundlag af en prognose, kan Undervisningsministeriet efter et konkret skøn over den forventede aktivitet ændre grundlaget for prognoserne angivet, hvis den beregnede udbetaling efter ministeriets vurdering vil afvige væsentligt fra det endelige tilskud. Eventuelle udbetalte forskudsrater reguleres på grundlag af den nye beregning ved førstkommende udbetaling efter ændringen. Stk. 4. Der kan ved udbetaling af forskud eller tilskud foretages efterreguleringer vedrørende forudgående udbetalinger, herunder i forudgående finansår. Der ydes eller opkræves ikke renter i forbindelse med efterreguleringer.
Opgørelse af aktivitet
(Stk. 2)
§ 3. Antallet af årspædagogikumkandidater på teoretisk pædagogikum opgøres som studenterårsværk på grundlag af antal pædagogikumkandidater, der har bestået teoretisk pædagogikum. Opgørelsen af antal studenterårsværk til brug for fastlæggelse af tilskud efter § 1, nr. 1, sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i PH-instruksen. Stk. 2. Ved studenterårsværk i stk. 1 forstås et års normeret studietid, der opgøres som eksamens-STÅ, hvor et studenterårsværk svarer til bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid i perioden 1. september til 31. august det følgende år (studieår).
(Stk. 3)
§ 4. Antallet af årspædagogikumkandidater på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse opgøres på grundlag af antal lærere uden pædagogikum, der er aktive i pædagogikumuddannelsen på en på forhånd fastsat dag (tælledagen) i hver tælleperiode. Opgørelsen af antal årspædagogikumkandidater til brug for fastlæggelse af tilskud efter § 1, nr. 2, sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i AGV-instruksen, og for tilskud efter § 1, nr. 3, efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i IEU-instruksen. Stk. 2. Ved årspædagogikumkandidat i stk. 1 forstås en lærer uden pædagogikum, der er aktiv i pædagogikumuddannelsen og som er fuldtidsansat i 12 måneder. Stk. 3. En lærer, hvis pædagogikumuddannelse har en længere tilrettelæggelse end et år, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) indgår i opgørelsen af antal årspædagogikumkandidater med samme vægt som en lærer, hvis pædagogikumuddannelse har en tilrettelæggelse på et år. De nærmere retningslinjer for opgørelsen er fastsat i AGV-instruksen og IEU-instruksen.
§ 5. Opgørelsen af det faktiske antal årspædagogikumkandidater skal attesteres i overensstemmelse med de i øvrigt gældende regler om institutionernes indberetning til brug for beregning af tilskud fra Undervisningsministeriet.
Tilskudsinstrukser og takstkatalog
§ 6. Der er angivet nærmere retningslinjer for beregning, udbetaling og regulering af tilskud efter:
- § 1, nr. 1, i Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til professionshøjskoler og andre videregåde uddannelsesinstitutioner (PH-instruksen), der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen http://www.uvm.dk/ph-instruks.
- § 1, nr. 2, i Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse (AGV-instruksen), der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen http://www.uvm.dk/agv-instruks.
- § 1, nr. 3, i Undervisningsministeriets instruks for tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (IEU-instruksen), der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen http://www.uvm.dk/ieu-instruks.
§ 7. De fastsatte takster for pædagogikumuddannelsen findes i takstkataloger, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen http://www.uvm.dk/takst.
Sankt Annæ Gymnasium
§ 8. Tilskud til Sankt Annæ Gymnasium efter denne bekendtgørelse udbetales til Københavns Kommune.
Ikrafttrædelse
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.
Undervisningsministeriet /Lars Mortensen\nStyrelseschef / Henrik Thode/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. juni 2009