TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr

DanmarkBekendtgørelse2009

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 607 af 25/06/2009 I medfør af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 12 a og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, som ændret ved lov nr. 499 og 500 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 1

§ 1. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart og ikke på nogen måde skader dyret. Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt. Stk. 3. Til hunde må der kun anvendes halsbånd med en fast lukning eller med en glidelukning, der har en selvudløsende stramningseffekt. Disse halsbånd må på indersiden være forsynet med stumpe metalombøjninger eller tappe, der dog højst må have en længde på 8 mm fra underkanten af efterfølgende led.

§ 3

§ 3. Reklame for, samt salg af de genstande, som det er forbudt at anvende i medfør af § 1 og § 2, stk. 2, må ikke finde sted.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 1-3, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning. Forsøg på overtrædelse af § 3 kan straffes. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999 om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr ophæves.

Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Cristina A. Gulisano/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2009