TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationsbevis som sikringsofficer (Ship Security Officer (SSO))

DanmarkBekendtgørelse2009

Erhvervsministeriet

BEK nr 611 af 25/06/2009 I medfør af §§ 18, 25 og 28 i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som ændret ved lov nr. 1261 af 20. december 2000, fastsættes:

Indledning

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. I henhold til STCW-konventionens reglement VI/5 skal personer, der fungerer som sikringsofficerer, være kvalificerede hertil samt have kvalifikationsbevis herpå. Stk. 2. Ved ”sikringsofficer” (med den engelske betegnelse Ship Security Officer, forkortet SSO) forstås den person om bord på et skib, der af skibets driftsansvarlige reder er udpeget som - sammen med skibsføreren - ansvarlig for skibets sikringsplan, herunder implementering og vedligeholdelse af planen. Stk. 3. For at opnå kvalifikationsbevis som sikringsofficer skal man være uddannet og kvalificeret i overensstemmelse med retningslinierne i denne bekendtgørelse.

Uddannelsens formål, mål og indhold m.v.

§ 2

§ 2. Uddannelsen skal kvalificere deltageren til at varetage funktionen som sikringsofficer om bord i skibe i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VI/5. Uddannelsens mål og indhold m.v. fremgår af bilag 1.

Udbydere af uddannelsen til sikringsofficer

§ 3

§ 3. Udbydere af uddannelsen til sikringsofficer skal være godkendt i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens regler om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.

Udstedelse af bevis som sikringsofficer

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Til personer, der har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, udsteder uddannelsens udbyder et uddannelsesbevis som dokumentation på, at vedkommende har gennemført uddannelsen som sikringsofficer (SSO) i henhold til STCW-konventionens reglement VI/5. Stk. 2. Til personer, der har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, og som har et generelt kendskab til søfart, herunder kendskab til skibes indretning, bemanding og drift, udsteder uddannelsens udbyder kvalifikationsbeviset ”Bevis som sikringsofficer” som vist i bilag 2. Stk. 3. Uddannelsens udbyder skal registrere udstedelsen af uddannelsesbeviset. Registreringen skal opbevares i 5 år og indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at beviset kan genudstedes. Stk. 4. Uddannelsens udbyder skal registrere udstedelsen af ”Bevis som sikringsofficer” og umiddelbart efter hver uddannelse indberette Cpr. nr. eller fødselsdato og nationalitet samt fulde navn på de personer, der har fået udstedt beviset, til Søfartsstyrelsen.

Ikrafttræden

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009.

Søfartsstyrelsen /Sune Rahn / Kurt Skytte/

Bilag 1 Uddannelsesplan for uddannelse til sikringsofficer

  1. Formål At deltageren gennem aktiv deltagelse i uddannelsen opnår færdigheder, så vedkommende er i stand til at varetage funktionen som sikringsofficer (SSO) om bord i skibe, som beskrevet i International Ship & Port Facility Security Code (ISPS-Koden), afsnit A/12.2.
  2. Målbeskrivelse Efter endt uddannelse skal deltageren opfylde kravene til uddannelse som sikringsofficer i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VI/5 og kunne varetage funktionen som sikringsofficer. Deltageren skal herunder kunne: 2.1 Opretholde og føre tilsyn med gennemførelsen af et skibs sikringsplan, og herunder have a) kendskab til international maritim sikringspolitik, samt til myndigheders, rederiers og designerede personers (designated persons) ansvarsområder, b) kendskab til det formål og de elementer, der udgør en sikringsplan for skibet, de tilknyttede procedurer samt til vedligeholdelse af fortegnelser, c) viden om procedurer, der skal anvendes i forbindelse med gennemførelsen af en sikringsplan for skibet samt indberetning af sikringsrelaterede hændelser, d) kendskab til maritime sikringsniveauer og de deraf følgende foranstaltninger og procedurer om bord på skibet og i havnefacilitetens område, e) kendskab til krav og procedurer for udførelse af interne audits, sikringstilsyn på stedet, kontrol og overvågning af sikringsaktiviteter specificeret i skibets sikringsplan, f) kendskab til krav og procedurer om indberetning af eventuelle mangler og uoverensstemmelser konstateret under interne audits, periodiske evalueringer og sikringsinspektioner til rederiets sikringsofficer (CSO), g) kendskab til metoder og procedurer til ændring af skibets sikringsplan, h) kendskab til sikringsrelaterede nødplaner og procedurer for imødegåelse af sikringstrusler eller brud på sikringen, herunder forholdsregler til opretholdelse af kritiske funktioner på skibet vedrørende kontakten mellem skib og havn, og i) praktisk kendskab til maritime sikringsudtryk og definitioner. 2.2 Vurdere sikkerhedsrisikoen, trusler og sårbarhed, og herunder have a) viden om risikovurdering og om vurderingsværktøjer, b) kendskab til dokumentation for sårbarhedsvurdering, herunder ”Sikringserklæring” (Declaration of Security), c) kendskab til teknikker, der anvendes til omgåelse af sikringsforanstaltninger, d) viden om muligheder for - på en ikke-diskriminerende måde - at genkende personer, der udgør en mulig sikkerhedsrisiko, e) kendskab til genkendelse af våben, farlige stoffer m.m. og bevidsthed om de skader, de kan forårsage, f) viden om teknikker til styring og kontrol af menneskemængder, hvor det er hensigtsmæssigt, g) viden inden for håndtering af følsomme sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation, h) kendskab til gennemførelse og koordinering af eftersøgninger om bord, og i) kendskab til metoder til fysisk ransagning og tilsyn uden indtrængen.
§ 5

2.3 Foretage regelmæssige inspektioner af skibet for at sikre, at passende sikkerhedsforanstaltninger er gennemført og vedligeholdes, og herunder have a) kendskab til kravene for at udpege og overvåge sikrede områder, b) kendskab til at kontrollere adgangen til skibet og til adgangsbegrænsede (sikrede) områder om bord på skibet, c) viden om metoder til effektiv overvågning af dæksarealer og områder omkring skibet, d) kendskab til sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med håndtering af last og skibsstores med de øvrige besætningsmedlemmer og havnefaciliteternes relevante sikringsofficerer, og e) viden om metoder til at kontrollere personer og deres effekter ved ombordstigning, ophold om bord og ilandsætning. 2.4 Sikre, at eventuelt sikringsudstyr og -systemer fungerer korrekt, og er blevet testet og kalibreret. Deltageren skal herunder have a) kendskab til de forskellige former for sikringsudstyr og -systemer og deres begrænsninger, b) viden om procedurer, instruktioner og vejledninger for anvendelse af skibets sikringsalarmsystemer (SSAS), og c) kendskab til metoder til afprøvning, kalibrering og vedligeholdelse af sikringssystemer og udstyr, især når skibet er på havet. 2.5 Fremme opmærksomheden og årvågenheden vedrørende sikring. Deltageren skal herunder have a) kendskab til krav om uddannelse, øvelser og opgaver jf. relevante konventioner og koder, b) kendskab til metoderne til at fremme opmærksomheden og årvågenheden vedrørende sikring om bord, og c) kendskab til metoderne til vurdering af effektiviteten af øvelser og opgaver. Der skal i undervisningsforløbet indgå praktisk orienterede øvelser og opgaver. Opfyldelse af uddannelsesmålene kan bl.a. ske ved, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO Model Course 3.19, ”Ship Security Officer”, alternativt IMO Model Course 3.20, ”Company Security Officer”, med tillæg af delmål 11.1.2 ”Explains the requirement for enhancing security awareness and vigilance onboard” fra IMO Model Course 3.19. 3. Bedømmelse af deltagere Ved uddannelsens afslutning skal det for hver deltager bedømmes, om vedkommende opfylder de formål og mål, der er fastlagt for uddannelsen. Bedømmelsen skal gennemføres i henhold til Søfartsstyrelsens gældende bestemmelser, jf. bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. 4. Forudsætninger Deltageren skal have et generelt kendskab til søfart herunder kendskab til skibes indretning, bemanding og drift. 5. Varighed Uddannelsen til sikringsofficer (SSO) er normeret til 2 dage. 6. Referencer a) Den internationale konvention fra 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen), kapitel XI-1 og XI-2, samt den underliggende internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden). b) STCW-konventionen. c) IMO Model Course 3.19 Ship Security Officer og 3.20 Company Security Officer. d) Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. e) Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser.

§ 5
  1. Fjernundervisning Uddannelsen kan udbydes som fjernundervisning. Det skal sikres og dokumenteres, at der foretages en individuel bedømmelse af deltageren.
  2. Andet Uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring for skibsofficerer m.f., version 2.2 af 18. juni 2008 ophæves.

Bilag 2

Virksomhedens/ institutionens navn Logo Bevis som sikringsofficer Certificate of proficiency as Ship Security Officer BEVIS UDSTEDT EFTER BESTEMMELSERNE I DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM UDDANNELSE AF SØFARENDE, OM SØNÆRING OG OM VAGTHOLD, 1978, SOM ÆNDRET CERTIFICATE ISSUED UNDER THE PROVISIONS OF THE INTERNATIONAL CONVENTION ON STANDARDS OF TRAINING, CERTIFICATION AND WATCHKEEPING FOR SEAFARERS, 1978, AS AMENDED. Det attesteres herved, at This is to certify that CPR. NR. (ID-No.) er fundet kvalificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i reglement has been found duly qualified in accordance with the provisions of regulation VI/5 af ovennævnte konvention, som ændret, som ansvarlig for den maritime sikring. of the above Convention, as amended, as responsible for ship security. Ihændehaverens fødselsdato Date of birth of the holder of the certificate Efter bemyndigelse af Søfartsstyrelsen As authorized by the Danish Maritime Authority Sted og dato/ Place and date Underskrift / Signature Stempel/ Stamp

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2009
Bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationsbevis som sikringsofficer (Ship Security Officer (SSO)) | TheLawyer.sh