TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2010

DanmarkBekendtgørelse2009

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 620 af 23/06/2009 I medfør af § 7, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, fastsættes:

skat
§ 1

§ 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2007 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2007 med 8,8 procent.

skat
§ 2

§ 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2010 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 korrigeret for de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2010 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2007 med 8,8 procent.

skat
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009.

Indenrigs- og Socialministeriet /Karen Ellemann / Dorte Lemmich Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2009
Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2010 | TheLawyer.sh