Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som bioanalytiker og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for biomedicinske analyser, kvalificere den studerende inden for det bioanalytiske kundskabsområde jf. bilag 1. Stk. 2. Den studerende skal kunne:

1. forstå teori og metode i forhold til faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold, og kunne kombinere dette med bioanalytiske færdigheder i forbindelse med formidling, planlægning, udvikling, udførelse, dokumentation, kvalitetssikring og -kontrol af biomedicinske analyser,
2. vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, herunder implementering af teknologier og metoder og begrunde de valgte handlinger og løsninger,
3. indgå i samarbejde med patienter, donorer, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,
4. udvikle egen viden, kompetencer og færdigheder i forhold til biomedicin, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for det biomedicinske område samt
5. fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

§ 2. . Uddannelsen er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.

§ 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra det bioanalytiske felt i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence. Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra det bioanalytiske område og fra fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som bioanalytikere arbejder med og i. Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over biomedicinsk laboratorieanalyse opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle biomedicinsk laboratorieanalyse. Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i 135 ECTS-point, kliniske undervisningsdele svarende til 75 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og to valgmoduler svarende til 25 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår biomedicinsk laboratorieanalyse med 125 ECTS-point, sundhedsvidenskabelige fag med 30 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 30 ECTS-point, samfundsvidenskabelige fag med 20 ECTS-point samt humanistiske fag med 5 ECTS-point.

§ 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer, således at generelle faglige færdigheder beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Stk. 2 . Den kliniske undervisning fokuserer på biomedicinsk laboratorieanalyse af patientmateriale og patientundersøgelser i relation til sundhed og sygdomme. Desuden fokuseres på kvalitetssikring, reflektion over analysemetode og -resultater, på interaktionen mellem patient, donor, pårørende og bioanalytiker, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for bioanalytisk virksomhed. Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens tre første studieår skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen. Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved én klinisk prøve. Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1. pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve. Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen ved erhvervsrettede uddannelser m.v. (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen jf. dog § 13, stk. 1. Stk. 2 I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af:

1. Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.
2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning.
3. Rammer og struktur for valgmodul.
4. Det tværprofessionelle modul.
5. Udarbejdelse af bachelorprojektet.
6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.
7. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder.
8. Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder.
9. Studieplaner.
10. Internationale uddannelsesmuligheder.
11. Prøver og anvendte bedømmelsesformer.
12. Deltagelsespligt i den kliniske undervisning.
13. Fritagelse (merit).
14. Dispensationsmuligheder.

§ 13. Det fremgår af studieordningen, hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud, og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder tillige fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution. Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 4. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1. Stk. 5. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger. Stk. 6. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juli 2009. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen ophæves. Stk. 3. Den i stk. 2. nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden 2. juli 2009 er begyndt på uddannelsen. Stk. 4. For studerende, der er begyndt uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 31. januar 2014, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\n Torben Kornbech Rasmussen\n Afdelingschef / Cathrine Christensen/

Bilag 1 af juli 2009 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Læringsudbytte for en professionsbachelor i biomedicinsk analyse Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i biomedicinsk analyse har opnået i uddannelsen. Viden En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse:

1. har viden om centrale kundskabsområder inden for bioanalyse, biomedicin og sundheds- og naturvidenskab, herunder eksisterende laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og deres kvalitetsvurdering og – sikring,
2. kan forstå bioanalytikerfagets teori og metode og reflektere over laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til deres profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans,
3. har viden om relevante områder inden for samfundsvidenskab og humaniora herunder faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede, økonomiske og organisatoriske forhold,
4. har viden om relevant videnskabs- og kommunikationsteori og har kendskab til disse teoriers betydning for professionsudøvelsen ,
5. har viden om lovgrundlaget for professionsudøvelsen og kan forstå lovgivningens konsekvenser. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse kan:
6. planlægge, udføre, dokumentere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser,
7. begrunde de valgte handlinger og løsninger i forhold til deres profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige relevans og i forhold til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold,
8. foretage kvalitetsvurdering og –sikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde de valgte handlinger og løsninger,
9. deltage i udvikling af vurderings- og sikringssystemer til styring af laboratoriemedicinske undersøgelsers og analysers kvalitet og validitet,
10. selvstændigt opsøge, tilegne sig og kritisk vurdere ny viden i relation til bioanalytikerprofessionen og tilgrænsende områder,
11. anvende ny viden, dels i arbejdsmæssige sammenhænge,dels til aktiv deltagelse i forskning og udvikling, implementering og evaluering af nye laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser,
12. mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt fagsprog.

Kompetencer En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse kan:

1. udvise ansvarlighed, professionalisme samt forståelse for etiske problemstillinger i forhold til patienten og dennes pårørende, i arbejdet omkring profylakse, diagnostik og behandling af sygdom, ved laboratoriemedicinske forsøg, og i forhold til det tværfaglige samarbejde med øvrige sundhedsgrupper.
2. kombinere bioanalytiske færdigheder med viden og forståelse for faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning, udvikling, implementering, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring og -kontrol af biomedicinske analyser,
3. identificere generelle og specifikke bioanalytikerfaglige problemstillinger og analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant teori og bidrage konstruktivt til udvikling af bioanalytikerprofessionen samt sundhedssystemets opbygning og organisation,
4. indgå i samarbejde med patienter, donorer, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund,
5. koordinere og administrere gennemførelse af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser,
6. videreudvikle egen viden, færdighed og kompetence samt identificere egne læringsbehov,
7. skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge med henblik på at kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det biomedicinske område,
8. fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse.