TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010

DanmarkBekendtgørelse2009

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 663 af 23/06/2009 I medfør af § 15, stk. 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010.

Opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet

§ 2

§ 2. Beskæftigelsestilskuddet opgøres som summen af grundtilskuddet og merudgiftsbehovet, jf. § 23 a, stk. 2 i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som ændret senest ved lov nr. 491 af 12. juni 2009.

Beregningen af grundtilskuddet

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Grundtilskuddet for 2010 fastlægges efter § 15, stk. 4 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love til kommuner for 2010 på baggrund af de beregnede udgifter i hver enkelt kommune for 2008, såfremt reglerne i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 483 af 12. juni 2009 for finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i dette år. Stk. 2. Grundtilskuddet beregnes som summen af kommunens nettoudgifter til:

  1. Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 4
  2. Aktivering af forsikrede ledige, jf. § 5 Stk. 3. Grundtilskuddet reduceres med de beregnede administrative udgifter til andre aktører, jf. § 6. Stk. 4. Grundtilskuddet opreguleres fra 2008 til 2010 pris- og lønniveau. Korrektionen foretages på grundlag af den forventede udvikling i priser og lønninger i den kommunale sektor. Stk. 5. Når der i det følgende henvises til finansieringsbestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det bestemmelserne, som de ser ud efter vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 483 af 12. juni 2009, og som gælder fra 1. januar 2010.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen af arbejdsløshedsdagpenge i de første sammenlagte 18 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. 482 af 12. juni 2009. Herefter omfatter beregningen af kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 82a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.:

  1. 50 pct. af udgifterne til dagpengene, og
  2. 25 pct. af udgifterne til dagpengene under tilbud omfattet af kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Ved beregning af nettoudgifterne efter stk. 1, nr. 1-2 gælder følgende:
  3. Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge i 2008 sker på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsdirektoratets Register for ArbejdsMarkedet (RAM) og i Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM).
  4. Dagpengemodtagernes kommunetilhørsforhold opgøres på dagpengemånedsbasis på grundlag af oplysninger fra CPR-registret om personens bopælskommune, som indgår i CRAM.
  5. Opgørelsen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i de første 18 uger af et ledighedsforløb beregnes på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsdirektoratets Register for ArbejdsMarkedet (RAM).
  6. Opgørelsen af udgifter til dagpenge under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, som efter reglerne i 2008 blev udbetalt i form af aktiveringsydelse, er beregnet på grundlag af statistiske oplysninger i eIndkomstregisteret. I opgørelsen korrigeres for udgifter til dagpenge i de første 18 uger af et ledighedsforløb, jf. nr. 3.
  7. Opgørelsen af udgifter til dagpenge under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som efter reglerne i 2008 blev udbetalt som dagpenge, foretages på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik om aktiveringsforløb i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, hvor der ikke er udbetalt aktiveringsydelse, og en beregnet gennemsnitlig udgift til aktiveringsydelse. Den gennemsnitlige udgift beregnes på grundlag af statistiske oplysninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik om aktiveringsforløb i form af vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik på mere end 4 uger og den samlede udgift til aktiveringsydelse ifølge eIndkomstregisteret, jf. nr. 4.
  8. Dagpengemodtagernes kommunetilhørsforhold i Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik, jf. nr. 5, opgøres ud fra det jobcenter, der har iværksat aktiveringen, jf. dog § 5, stk. 2, nr. 7 for så vidt angår jobcentre, der omfatter flere kommuner som følge af reglerne om forpligtende kommunale samarbejder.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Beregningen af kommunernes nettoudgifter til aktivering af forsikrede ledige i 2008 omfatter:

  1. 25 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 117b, stk. 3 herunder forsikrede ledige, der er omfattet af lovens § 2, nr. 8, jf. § 122, stk. 1, 1. pkt.,
  2. 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 17b, til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82, jf. § 109, stk. 3 og til hjælpemidler m.v. efter §§ 76, 77, og 100 bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 117b, stk. 2, 1. pkt. og § 123.
  3. 50 pct. af driftsudgifterne m.v. til aktivering af forsikrede ledige samt flyttehjælp inden for et rådighedsbeløb, jf. § 117 a, § 117b, stk. 1 og § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Ved beregning af kommunernes nettoudgifter efter stk. 1, nr. 1-3, gælder følgende:
  4. Den enkelte kommunes nettodriftsudgifter til aktivering i form af vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, herunder flaskehalsindsatsen, og nettoudgifter til andre aktører, foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning.
  5. Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til flyttehjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 8, undervisningsmaterialer efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, udgifter til tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 81a, og udgifter til opkvalificering og introduktion ved ansættelse efter § 99 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Fordelingen af udgifterne i pilotjobcentrene mellem udgifter til undervisningsmateriale og de øvrige udgifter til hjælpemidler m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, jf. nr. 5, er dog beregnet på grundlag af det tilsvarende forhold for de statslige jobcentre under ét.
  6. Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 foretages på grundlag af regnskabsoplysninger fra Navision Stat om de samlede udgifter til befordringsgodtgørelse og om antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik.
  7. Den enkelte kommunes samlede nettodriftsudgifter til aktivering m.v. beregnes under forudsætning af et rådighedsbeløb pr. bruttoledig på 17.653 kr. i PL 2008 og på grundlag af antallet af bruttoledige i 2008 fra Arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk.
ansættelseregnskab
§ 5

(Stk. 2)

  1. Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til hjælpemidler m.v. bortset fra undervisningsmateriale efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 77 og 100, og til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. foretages på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning.
  2. Beregning af den enkelte kommunes nettoudgifter til løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 foretages for de private og statslige arbejdsgivere på grundlag af regnskabsoplysninger vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. For de kommunale og regionale arbejdsgivere foretages beregningen på grundlag af kommunernes og regionernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Udgifterne til løntilskud til regionale arbejdsgivere fordeles efter antallet af aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik.
  3. Regnskabsoplysningerne for de statslige jobcentre og pilotjobcentre, som omfatter flere kommuner som følge af reglerne om forpligtende kommunale samarbejder, er opdelt forholdsmæssigt på de kommuner, som er omfattet af det forpligtende samarbejde i jobcenteret. Opdelingen er foretaget på grundlag af oplysninger om det samlede antal aktiverede omregnet til helårspersoner i 2008 i de enkelte kommuner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik.
ansættelseregnskab
§ 6

§ 6. Beregningen af kommunernes administrative udgifter til andre aktører, jf. §§ 117, stk. 1 og 117 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretages på grundlag af regnskabsoplysninger om udgifter til andre aktører vedrørende de statslige jobcentre fra Navision Stat og vedrørende pilotjobcentrene fra kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Socialministeriets refusionssystem i forbindelse med den foreløbige restafregning. Beregningen af de administrative udgifter til andre aktører er foretaget med anvendelse af en skønsmæssigt beregnet andel for alle kommuner.

regnskab

Beregningen af merudgiftsbehovet

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Merudgiftsbehovet beregnes som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 2 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009. De skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret reduceres med de skønnede administrative udgifter til andre aktører i tilskudsåret. Stk. 2. Merudgiftsbehovet fordeles på kommuner i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede) i 2008 omregnet til fuldtidspersoner ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk.

Ikrafttræden

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. august 2009 og har virkning for opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for 2010.

Indenrigs- og Socialministeriet /Karen Ellemann / Dorte Lemmich Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
2. juli 2009
Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2010 | TheLawyer.sh