TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK)

DanmarkBekendtgørelse2009

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 697 af 03/07/2009 I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring, ejendomshandel og ejendomsadministration. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet giver den uddannede ret til at anvende titlen finansøkonom AK. Den engelske titel er AP Graduate in Financial Management. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Financial Management.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point.
  2. Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.
  3. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point.
  4. Afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  5. Erhvervsjura.
  6. Erhvervsøkonomi.
  7. Finansielle virksomheder og markeder.
  8. Kunde- og samarbejdsrelationer.
  9. Privatøkonomi.
  10. Samfundsøkonomi.
  11. Statistik.
  12. Ledelse og kommunikation. Stk. 3. Uddannelsens valgfri elementer knyttes til den studerendes praktikvalg og tilrettelægges inden for:
  13. Rådgivning og det finansielle detailmarked.
  14. Internationale finansielle relationer.
  15. Ejendomshandel.
  16. Ejendomsadministration.
  17. Økonomistyring i private og offentlige virksomheder.
§ 4

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2009 eller senere. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 627 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for finansområdet (finansøkonom AK). Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nE.B.\nPeder Michael Sørensen\nKontorchef / Jette Skovbjerg/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en finansøkonom skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) de væsentligste typer af udbydere af finansielle ydelser samt finansielle produkter, og hvilke behov de dækker hos forskellige kundetyper, 2) nationale og internationale økonomiske sammenhænge, herunder pris- og løndannelse samt markedsformer, 3) retssystemet, retskilder, tilsyn og lovgivning inden for den finansielle sektor, 4) teori og metode i forbindelse med opbygningen af kunderelationer og relationsmarkedsføring, 5) hovedstrukturen i regnskabet for finansielle virksomheder, 6) indhold og sammenhænge i årsrapporter med dertil hørende budgetter og 7) forretningsmuligheder og lønsomhedsbetragtninger i en finansiel virksomhed. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende driftsøkonomisk teori, metode og modeller, 2) vurdere privatkunders finansielle behov, risici og muligheder og foretage økonomisk og juridisk ansvarlig rådgivning af disse, 3) indsamle og bearbejde primære og sekundære data ved hjælp af statistisk metode, 4) anvende reglerne om aftaler, fuldmagter, erstatningsret, køb og salg af fast ejendom, tinglysning, fordringers ophør og overdragelse, 5) anvende teoretiske modeller til analyse af indkomstdannelse, rentedannelse, kursdannelse samt inflation og beskæftigelse, 6) anvende metoder til at identificere forhold af intern såvel som ekstern karakter (efterspørgsels-, konkurrence- og makroforhold), der øver indflydelse på erhvervsvirksomheder og finansielle virksomheder og 7) anvende og vurdere regnskabsanalyser og regnskaber aflagt af virksomheder. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere praktiske problemstillinger og selvstændigt opstille løsningsmuligheder over for den finansielle virksomheds kunder, 2) håndtere de finansielle produkter i en tværfaglig sammenhæng med behovsafdækning og juridisk regulering af produkterne og sikkerhedsstillelse, 3) håndtere målrettede rådgivningsmøder, simple salgsforhandlinger og andre finansielle aktiviteter med såvel privat- som erhvervskunder, 4) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og 5) tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for den finansielle sektor i en struktureret sammenhæng.

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
7. juli 2009
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) | TheLawyer.sh