TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

DanmarkBekendtgørelse2009

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 732 af 09/07/2009 I medfør af § 47, stk. 4, § 48, stk. 4, § 50, stk. 2 og 5, § 53, § 57, § 61, § 68, § 70 og § 73 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi og § 85 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved lov nr. 549 af 6. juni 2007 og lov nr. 1392 af 27. december 2008, fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører pristillæg efter §§ 44-48 i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret ved andre vedvarende energikilder end vindkraft, herunder biogas, biomasse, vandkraft, bølgekraft og solceller.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

  1. Blandet anlæg : Elproduktionsanlæg, som er indrettet til anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder sammen med andre brændsler.
  2. Elproduktionsanlæg: Teknisk enhed til elproduktion med egen produktionsmåler.
  3. Idriftsættelse med anvendelse af vedvarende energikilder: Det tidspunkt, hvor et elproduktionsanlæg, som alene anvender en eller flere vedvarende energikilder, bliver nettilsluttet, eller hvor anvendelsen af vedvarende energikilder påbegyndes i et blandet anlæg.

Pristillæg til VE- elektricitet fra elproduktionsanlæg som nævnt i §§ 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret på anlæg, som første gang er idriftsat med anvendelse af vedvarende energikilder den 22. april 2004 eller senere, og som er nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. Pristillæg gives til elektricitet fra

  1. bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til udnyttelse af strømme i havet,
  2. solenergianlæg bortset fra de i § 4 nævnte anlæg og
  3. brændselsceller, der anvender vedvarende energi, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse som nævnt i lovens §§ 44-46. Pristillæg er betinget af, at pågældende anlæg har en el- og varmevirkningsgrad på mindst 70 pct. af den tilførte energi eller mindst 20 pct. af den tilførte energi, hvis anlægget kun er elproducerende. Stk. 3. Pristillæg gives endvidere til elektricitet produceret på andre anlæg end de i stk. 2 nævnte, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse som nævnt i lovens §§ 44-46 eller vandkraft i vandløb, på betingelse af, at anlægget
  4. anvender teknologier eller energikilder, som vurderes at have væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet og
  5. vurderes at være egnet til at levere elektricitet ved regelmæssig drift i en rimelig periode.

Undtagelse fra pristillæg, nedsættelse af pristillæg

§ 4

§ 4. Der ydes ikke pristillæg som nævnt i § 3, stk. 2, til elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.

§ 5

§ 5. Pristillæg til elektricitet, som fremstilles ved vandkraft, jf. §§ 47 og 48 i lov om vedvarende energi, kan højst udgøre kr. 1.500.000 årligt.

Ændring af pristillæg efter ændring af anlæg omfattet af §§ 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Energinet.dk træffer afgørelse som nævnt i nr. 1 eller 2 om ændring af pristillæg til elektricitet fra et elproduktionsanlæg som nævnt i § 47, stk. 2, eller § 48, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi:

  1. Hvis den installerede eleffekt i et anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, forøges den 1. februar 2007 eller senere med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, gives der pristillæg til elektriciteten som nævnt i lovens § 47, stk. 3.
  2. Hvis kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder i et blandet anlæg forøges den 1. februar 2007 eller senere med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, gives der pristillæg til VE-elektriciteten som nævnt i lovens § 48, stk. 3. Stk. 2. Pristillæg som nævnt i lovens § 47, stk. 3, eller § 48, stk. 3, har virkning fra idriftsættelsen af anlægsændringen. Stk. 3. Elproducenten skal indgive anmeldelse om anlægsændringer som nævnt i stk. 1 til Energinet.dk senest den sidste dag i måneden forud for idriftsættelsen af det ændrede anlæg. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i § 7, stk. 4.
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. . Afgørelse som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, træffes på grundlag af oplysninger i stamdataregisteret for elproduktionsanlæg. Hvis elproducenten anmoder herom, eller Energinet.dk vurderer, at denne eleffekt ikke er korrekt, fastsættes effekten dog på grundlag af den maksimale målte elproduktion i en time. Stk. 2. Afgørelse af, om kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder er forøget som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 2, træffes på grundlag af en vurdering af, hvorvidt anvendelsen af disse energikilder på årsbasis kan forøges med mindst 50 pct. i forhold til det seneste år før ændringen. Stk. 3 . Ved afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 fastsættes produktionskapaciteten med et interval på 0,1 MW. Stk. 4. Energinet.dk udarbejder anmeldelsesskema for ændringer som nævnt i § 6, stk. 3, med ledsagende vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden www.energinet.dk.

Pristillæg til elektricitet fremstillet i blandede anlæg ved biogas m.v. som nævnt i § 44 i lov om fremme af vedvarende energi

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg som nævnt i nr. 1 og 2 til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. § 44, stk. 1 i lov om fremme af vedvarende energi:

  1. Der gives pristillæg efter lovens § 44, stk. 3, til andelen af elektricitet fremstillet ved biogas m.v., når brændværdien af biogas m.v. på årsbasis er 94 pct. eller derunder af den samlede brændværdi i de tilførte brændsler i elproduktionsanlægget.
  2. Der gives pristillæg efter lovens § 44, stk. 2, til hele elproduktionen, når brændværdien af biogas m.v. på årsbasis overstiger 94 pct. af den samlede brændværdi i de tilførte brændsler i anlægget. Stk. 2. Energinet.dk træffer en gang årligt afgørelse om ydelse af pristillæg efter stk. 1. Afgørelsen har virkning for det pågældende kalenderår og træffes på grundlag af andelen af brændværdi fra biogas i det foregående kalenderår, beregnet med en decimal af en procent. Stk. 3. Hvis Energinet.dk finder grundlag herfor, kan virksomheden efter ansøgning fra anlægsejeren ændre sin afgørelse om ydelse af pristillæg med virkning for pågældende kalenderår. Stk. 4. Hvis en beregning som nævnt i stk. 1 viser, at betingelserne for udbetaling af pristillæg ikke er opfyldt, berigtiger Energinet.dk forholdet. Hvis der fortsat ydes pristillæg i det følgende år, modregnes det for meget udbetalte i udbetalinger af pristillæg i dette år.

Fravalg af pristillæg

§ 9

(Stk. 6)

§ 9. En elproducent kan ved anmeldelse til Energinet.dk fravælge modtagelsen af pristillæg efter §§ 44-48 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Elproducenten kan ved anmeldelse til Energinet.dk genoptage modtagelsen af de nævnte pristillæg, dog tidligst 3 måneder efter den dato, hvor fravalget har virkning. Stk. 3. Fravalg og genoptagelse har virkning fra den første dag i en måned og med forudgående varsel på mindst en måned. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i stk. 6. Stk. 4. Den periode, hvor pristillæg er fravalgt, medregnes i de fastsatte perioder for modtagelse af pristillæg i medfør af §§ 47 og 48 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 5. Nødvendige administrative omkostninger ved fravalg og genoptagelse, som afholdes af den pågældende net- eller transmissionsvirksomhed og Energinet.dk, betales af elproducenten på grundlag af opgørelse over disse omkostninger. Stk. 6. Energinet.dk udarbejder anmeldelsesskema for fravalg og genoptagelse som nævnt i stk. 3 med ledsagende vejledning i udfyldelsen. Skema og vejledning offentliggøres på hjemmesiden www.energinet.dk.

opsigelse

Forskellige bestemmelser

§ 10

§ 10. En elproducent, som modtager pristillæg efter §§ 44-48 i lov om fremme af vedvarende energi, skal underrette Energinet.dk om alle forhold af betydning for berettigelsen af at modtage pristillæg og fastsættelsen af størrelsen og varigheden af pristillæg. Underretningen skal ske, så snart pågældende forhold er indtruffet, eller fra det tidspunkt, hvor elproducenten er blevet bekendt med, at forholdet vil indtræffe.

Afgørelser og klageadgang

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Energinet.dk træffer afgørelse om

  1. berettigelse til at modtage pristillæg efter §§ 44-48 i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 3-8 i denne bekendtgørelse,
  2. fravalg af pristillæg efter § 9 og
  3. størrelse og varighed af pristillæg til elproduktion efter de i nr. 1 nævnte bestemmelser. Stk. 2. Energinet.dks afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 1, kan påklages til Energistyrelsen. Stk. 3. Energinet.dks afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, kan påklages til Energitilsynet.
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Energistyrelsens afgørelse af klager over forhold som nævnt i § 11, stk. 2, kan indbringes for Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke påklages til klima- og energiministeren. Stk. 2. Energistyrelsens afgørelser af klager over forhold som nævnt i § 3, stk. 3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 13

§ 13. Energitilsynets afgørelser af klager over forhold som nævnt i § 11, stk. 3, kan påklages til Energiklagenævnet.

§ 14

§ 14. Klage som nævnt i § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 13 indgives skriftligt senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Straffebestemmelser

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger efter §§ 3-10 i denne bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttrædelse m.v.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2009. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1364 af 15. december 2004 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller.

Energistyrelsen /Hans Jørgen Koch / Hanne Windemuller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
11. juli 2009