Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010

BEK nr 751 af 15/07/2009 I medfør af § 2, stk. 9 og 10, § 6, stk. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 27 a, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden. Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2009/2010. Stk. 3. Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2010. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2009/2010. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder afbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperiode. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes. Stk. 2. For planperioden 2009/2010 udgør hele landet ét klimaområde. Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 4. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur. Stk. 5. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af brødhvedenorm er opfyldt og løfte om brødhvedenorm er meddelt, jf. §§ 8-10. Stk. 6. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 7. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Særligt om brødehvede

§ 8. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 7, stk. 5, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2008 og 2009) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2010) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8. Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 10. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2009. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 8, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2009/2010 modtages på hverdage fra den 18. august 2009 til den 21. april 2010. Ansøgninger modtaget inden den 18. august 2009 betragtes som modtaget den 18. august 2009. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 18. august 2009 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Andre plantekulturer

§ 11. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 2. Efter ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Korrektion ved forventet højere udbytte

§ 12. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. § 1, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Særligt om randzoneaftaler

§ 13. Virksomheder, der i perioden 20. oktober 2009 til og med 19. oktober 2010 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 27, stk. 3, i henhold til bilag 3, tabel 4, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 (EUT 2003, L 270, s. 1), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt:

1. Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2. Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha. Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3. Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal. Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2009. Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver. Arealet må ikke jordbehandles.
4. Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 27 og 28 etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser der fremgår af bilag 3, tabel 4, jf. dog § 29, stk. 3. Stk. 2. Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel o.lign. Stk. 3. Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske senest den 21. april 2010 i forbindelse med indberetning af enkeltbetalingsansøgningen (EHA). Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2009 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.

Korrektion i ekstreme vejrligstilfælde

§ 14. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet. Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktion

§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

§ 19. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 22, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Metrologi og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 20. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 4 og 5, samt lovens § 12, stk. 1 og 2. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 21, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 21. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) svinegylle: 75 pct. 2) Kvæggylle: 70 pct. 3) minkgylle: 70 pct. 4) fjerkrægylle: 70 pct. 5) ajle: 65 pct. 6) fast gødning: 65 pct. 7) dybstrøelse: 45 pct. 8) anden husdyrgødning: 65 pct. 9) væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 22. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 19, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) spildevandsslam: 45 pct. 2) komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) have- og parkaffald: 0 pct. 6) andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 24. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 32. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registret. Der henvises i øvrigt til § 33, stk. 3. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 25. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 27. Virksomheden skal i efteråret 2010 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2008/2009. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2009/2010 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16). Stk. 4. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologiske jordbrugsproduktion, skal arealet med efterafgrøder, uanset bestemmelserne i stk. 2, alene udgøre 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Udbringes der på den økologiske del af virksomheden gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet.

§ 28. Efterafgrøder nævnt i § 27, stk. 1, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2010. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2011. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Stk. 2. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 27, stk. 2, og 4, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2 og 4.

§ 29. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2010, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, udgør 100 procent af det dyrkede areal og de arealer, der ikke dyrkes, jf. § 27, stk. 3, med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder. Stk. 2. Virksomheder på 30 hektar eller derover skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1 og § 28, stk. 2, udlægge 4 procent af efterafgrødegrundarealet med pligtige efterafgrøder i hvert planår. Dette gælder dog ikke, hvis de 4 procent af efterafgrødegrundarealet udgør 0,8 hektar eller derunder. Stk. 3. Kravet om efterafgrøder i forbindelse med randzoneordningen, jf. § 13, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, ikke erstattes ved etablering af vintergrønne marker.

§ 31. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1, og
4. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlige bekræftelse på de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 21, stk. 2 og 3. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til afbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde modtagerens skriftlige bekræftelse på disse overførsler med oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning forarbejdet husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1 og 3. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
5. det totale indhold af kvælstof,
6. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
7. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 33. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet senest den følgende 31. marts. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, og inden samme dato indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet. Stk. 2. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den efterfølgende 31. marts indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. Samme indberetningsfrist gælder for oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer for planperioden 2008/2009. Stk. 3. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den efterfølgende 31. marts.

§ 34. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr. på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 24, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 35. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, forbrændingsanlæg, der modtager eller afgiver husdyrgødning, samt forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 2. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2 samt forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. september. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre end de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe. Stk. 3. Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. september. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.

§ 37. For virksomheder, der ikke i planperioden 2008/2009 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 786 af 22. juli 2008 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 gælder:

1. at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2009 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2009/2010,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2009 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2009/2010, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, stilles der alene krav om etablering af henholdsvis 6 procent og 10 procent efterafgrøder, jf. § 27, stk. 4. Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne.

Kontrolmyndighed m.v.

§ 40. En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 8-10, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 8, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse. Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.

Plantedirektoratet /P.D.V.\nMarie Louise Klenow / Dorthe Nielsen/

Bilag 1

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland I nærværende tabel anvendes følgende forkortelser i tabeloverskriften: UN: Udbyttenorm KN: Kvælstofnor Afgrøde For- frugts værdi Indreg-ning af for- frugts- værdi Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹ Vandet sandjord JB 1-4 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 i af-grødens KN UN KN UN KN UN KN UN KN UN KN Kor- rek- tion for ud- bytte kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha Kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 0 Ja 38 (42) 112 45 (50) 107 50 (55) 126 57 (63) 114 61 (67) 128 1,5 Vårhvede 2 0 Ja 35 (39) 109 41 (45) 106 46(51) 125 52 (58) 112 56 (62) 127 1,7 Havre 0 Ja 40 92 47 88 52 107 56 87 56 100 1,5 Andre kornarter, vårsået 0 Ja 40 93 47 90 52 108 52 87 56 101 1,5 Majs til høst ved modenhed 0 Ja 64 150 64 137 71 162 70 139 74 155 1,5 Korn + bælgsæd, vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd 11 Ja 39 64 42 53 45 67 48 47 50 57 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2 0 Ja 49 (55) 150 53 (59) 141 57 (63) 158 72 (80) 152 77 (85) 166 1,2 Vinterhvede 2 0 Ja 49 (53) 146 62 (68) 149 66 (73) 166 80 (89) 161 85 (94) 174 1,3 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 48 (53) 182 62 (68) 188 66 (73) 207 80 (89) 206 85 (94) 222 1,7 Vinterrug 2 0 Ja 39 (43) 109 52 (58) 109 51 (56) 121 64 (71) 113 68 (75) 125 1,2 Hybridrug 2 0 Ja 49 (54) 120 64 (71) 123 64 (71) 135 75 (83) 125 80 (88) 139 1,2 Triticale 2 0 Ja 41 (46) 142 53 (59) 142 53 (59) 155 61 (67) 141 65 (72) 154 1,2 Andre kornarter, efterårssået 2 0 Ja 40 (45) 112 52 (58) 112 49 (54) 121 62 (69) 113 66 (73) 125 1,2 Oliefrø Vårraps 27 Ja 16 112 19 104 21 119 22 99 23 109 1,5 Vinterraps 27 Ja 25 166 31 177 31 177 36 183 38 186 1,5 Rybs 27 Ja 18 114 20 104 22 119 23 99 24 109 1,5 Solsikke 27 Ja 18 156 20 144 22 156 23 135 24 144 0 Sojabønner 27 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 27 Ja 19 115 21 105 23 120 23 99 24 109 1,5 Anden oliefrøart 27 Ja 19 115 21 105 22 119 23 99 24 109 1,5 Bælgsæd Ærter 12 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 12 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 12 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Ærtehelsæd 13 12 Nej 47 0 55 0 64 0 71 0 71 0 0 Flerårig bælgsæd 12 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Anden bælgsæd til modenhed 12 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 27 Ja 15 85 15 73 15 85 15 64 15 73 0 Spindhør 27 Ja 90 53 90 41 90 53 90 32 90 41 0 Hamp 27 Ja 120 131 120 118 120 131 120 110 120 118 0 Frøgræs Rajgræs, alm. 12 Nej 12 135 12 135 12 135 12 135 12 135 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 12 Nej 12 169 12 169 12 169 12 169 12 169 0 Rajgræs, italiensk 12 Nej 12 106 12 106 12 106 12 106 12 106 0 Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt 12 Nej 12 139 12 139 12 139 12 139 12 139 0 Rajgræs, hybrid 12 Nej 12 118 12 118 12 118 12 118 12 118 0 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 12 Nej 12 152 12 152 12 152 12 152 12 152 0 Timothe, knoldrottehale 12 Nej 5 93 5 93 5 93 5 93 5 93 0 Hundegræs 12 Nej 9 169 9 169 9 169 9 169 9 169 0 Engsvingel 12 Nej 8 101 8 101 8 101 8 101 8 101 0 Rødsvingel , fåresvingel 12 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Rajsvingel 12 Nej 10 135 10 135 10 135 10 135 10 135 0 Stivbladet svingel 12 Nej 8 118 8 118 8 118 8 118 8 118 0 Strandsvingel 12 Nej 8 161 8 161 8 161 8 161 8 161 0 Engrapgræs (marktype) 12 Nej 11 127 11 127 11 127 11 127 11 127 0 Engrapgræs (plænetype) 12 Nej 8 135 8 135 8 135 8 135 8 135 0 Alm. rapgræs 12 Nej 8 110 8 110 8 110 8 110 8 110 0 Hvene, alm. og krybende 12 Nej 6 101 6 101 6 101 6 101 6 101 0 Andet markfrø Kløver, hvid, rød, alsikke 102 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælg- planter (lucerne, sneglebælg m.fl.) 32 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommen 32 Nej 11 110 11 110 11 110 11 110 11 110 4,0 Valmue 32 Ja 5 113 8 111 9 127 9 106 9 114 4,0 Spinat 32 Ja 12 135 15 133 17 152 17 131 17 139 4,0 Bederoer 32 Ja 20 177 20 177 20 177 20 177 20 177 0 Andet markfrø til udsæd 32 Nej - 101 - 101 - 101 - 101 - 101 0 Kartofler Læggekartofler 0 Ja 270 108 295 100 320 117 320 95 320 104 0,2 Stivelseskartofler 0 Ja 390 172 440 168 490 189 490 168 490 177 0,2 Spisekartofler 0 Ja 285 136 360 136 385 153 385 132 385 140 0,2 Bagekartofler, andre kartofler 0 Ja 390 172 440 168 490 189 490 168 490 177 0,2 Fabriks- produktion Roer til fabrik 17 Ja 338 105 438 101 566 123 566 102 602 114 0,1 Cikorierødder 17 Ja - 125 - 125 - 125 - 125 - 125 0,1 Andre industriafgrøder/ rodfrugter 17 Ja - 101 - 101 - 101 - 101 - 101 0 Helsæd, vår Vårbyg, helsæd 0 Ja 5400 112 6400 107 7100 126 8100 113 8600 126 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4900 108 5800 103 6500 121 7400 107 7900 120 0 Havre, helsæd 0 Ja 5600 113 6600 109 7300 128 7500 108 7900 120 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5800 115 6800 111 7500 129 7500 108 8000 121 0 Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd) 11 Ja 5600 58 6100 50 6500 66 6900 48 7200 59 0 Ærtehelsæd 22 Nej 4700 0 5500 0 6400 0 7100 0 7100 0 0 Silomajs 0 Ja 9300 150 9300 137 10300 162 10200 139 10700 155 0 Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd 0 Ja 5700 150 6200 142 6600 158 8300 151 8900 165 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 5700 149 7300 150 7700 166 9300 159 9900 172 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 4600 109 6000 109 5900 121 7400 112 7900 125 0 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 4800 143 6200 142 6200 155 7100 141 7600 154 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 4400 109 5900 109 5700 121 7200 112 7700 125 0 Korn, grønkorn Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2600 97 3300 96 3300 109 3600 93 3600 101 0 Korn + bælgsæd, grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd) 11 Ja 2600 59 3300 58 3300 71 3600 55 3600 63 0 Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3300 121 4300 125 4300 138 5300 134 5300 142 0 Græs, permanent Permanent græs med meget lavt udbytte 4 22 Nej 800 25 800 25 800 25 800 25 800 25 0 Permanent græs med lavt udbytte 4 22 Nej 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 0 Permanent græs med normalt udbytte 4 22 Nej 3000 131 3000 131 3000 131 3000 131 3000 131 0 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 102 Nej 6100 230 6900 232 8200 243 7200 234 7200 234 0 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 102 Nej 5100 63 5800 63 6800 63 6800 63 6800 63 0 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17 22 Nej 6600 306 7800 314 9300 340 8300 323 8300 323 0 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3 22 Nej 6 177 7 177 7 177 7 177 7 177 30 Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 22 Nej 11 266 14 317 16 368 15 342 15 342 30 Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 102 Nej 11 199 13 224 15 249 14 237 14 237 15 Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 102 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0 Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 102 Nej 11 63 13 63 15 63 14 63 14 63 0 Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 102 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17 102 Nej 5100 63 5800 63 6800 63 6800 63 6800 63 0 Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år 0 Nej - 210 - 210 - 210 - 210 - 210 0 Permanent græs og kløvergræs uden norm 6 22 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græsmarks- planter i omdrift Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7 22 Nej 600 25 600 25 600 25 600 25 600 25 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7 22 Nej 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7 22 Nej 2600 131 2600 131 2600 131 2600 131 2600 131 0 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 102 Nej 6100 231 6300 232 7600 243 6600 235 6600 235 0 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 102 Nej 5100 63 5600 63 6600 63 6600 63 6600 63 0 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4 102 Nej 5100 63 5600 63 6600 63 6600 63 6600 63 0 Græs uden kløver (omdrift) 4 22 Nej 6600 308 7100 317 8600 342 7600 325 7600 325 0 Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8 0 Nej 2000 85 2400 85 2400 85 2400 85 2400 85 0 Rullegræs (omdrift) 0 Nej - 210 - 210 - 210 - 210 - 210 0 Græs til udegrise 82 Nej - 180 - 180 - 180 - 180 - 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6 22 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs til fabrik 3 22 Nej 12 271 14 322 16 373 15 347 15 347 30 Kløvergræs til fabrik 3 102 Nej 11 199 13 308 15 249 14 237 14 237 15 Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 102 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0 Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 102 Nej 12 63 14 63 16 63 15 63 15 63 0 Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 102 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0 Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 17 Ja 9000 156 12000 169 12000 182 13000 169 13000 177 0 Kålroer 17 Ja 7000 152 8500 152 8500 165 8500 144 8500 152 0 Fodermarvkål 17 Ja 7000 108 7500 101 8500 127 8500 106 8500 114 0 Fodergulerødder 17 Ja 7000 139 8500 139 8500 152 8500 131 8500 139 0 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 Nej 4000 161 4700 166 6000 186 4400 159 4400 159 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 0 Nej 2300 109 2700 112 2800 114 2400 107 2400 107 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 Nej 1000 52 1100 52 1200 53 1100 52 1100 52 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10 0 Nej 3500 120 4100 123 5400 133 3800 119 3800 119 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 0 Nej 1800 75 2200 77 2300 78 1900 74 1900 74 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 Nej 1000 31 1100 31 1200 32 1100 31 1100 31 0 Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 5 177 6 203 6 203 5 177 5 177 30 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder) 12 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Efterslæt efter brak 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Efterafgrøde til randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Afgrøde For- frugts værdi Indreg-ning af for- frugts- værdi Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹ Vandet jord Alle jordtyper Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 i af-grødens KN UN KN UN KN UN KN UN KN UN KN Kor- rek- tion for ud- bytte kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha Kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Grønsager, friland, særlige støtterettigheder Asier 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 120 - Asparges 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 - Bladselleri 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 - Blomkål 25 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 240 - Broccoli 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 - Courgette, squash 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 - Grønkål 50 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 170 - Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0 Hvidkål 50 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 270 - Kinakål 25 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 180 - Knoldselleri 50 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 220 - Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 - Pastinak 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 - Rodpersille 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 - Porre 25 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 210 - Rosenkål 50 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 225 - Rødbede 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 165 - Rødkål 50 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 - Salat 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 - Savoykål, spidskål 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 - Spinat 25 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 105 - Sukkermajs 25 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 140 - Ærter, konsum 25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Jordskok, konsum 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 - Grønsager, andre 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 - Krydderurter Bladpersille 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Purløg 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Krydderurter, andre 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Udyrkede arealer, vildtagre o.l. Udyrket mark 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Vildtagre 16 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Særlige afgrødekoder i forbidnelse med diverse miljøordninger Randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Miljøgræs med N-kvote 18 22 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Permanent græs, Ø-støtte 22 Nej 800 22 800 22 800 22 800 22 800 22 - Skovtilplantning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Vådområder brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - MVJ-braklagte randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 11) Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2008 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2009/2010. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. 13) Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2 17) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt. 18) Kvælstofskvoten for miljøtilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, beregnes som indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten – hovedafgrøden i sidste planperiode – fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE. Normer for græs i omdrift: Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen. Normer for permanent græs: Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Forfrugtsværdi ved randzoneordningen: Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning. Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 4) 0,50 0,9 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1,00 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 - Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Bilag 1 (fortsat) Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes.

Asano Paroli Cardos Skagen Ellvis Tommi Hereward Torrild Heroldo Tuareg Opus Ure

Bilag 1 (fortsat) Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper 1 2 3 4 Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 Dild 30 Ja 90 Kinesisk kål 30 Ja 140 Karse 30 Ja 120 Roquette 30 Ja 110 Radis 30 Ja 120 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 Grønkål 30 Ja 160 Gulerødder 30 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 Persille 30 Ja 210 Kørvel 30 Ja 180 Majroe 30 Ja 160 Pastinak 30 Ja 120 Skorzonerrod 30 Nej 150 Havrerod 30 Ja 150 Purløg 30 Nej 120 Timian 30 Nej 120 Blomsterfrø 30 Ja 60 Andet havefrø 30 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 100 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Træfrugt Kirsebær, uden undervækst 0 Nej 150 Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Blomme, uden undervækst 0 Nej 150 Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel og valnød 0 Nej 85 Æble 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Væksthuskulturer 2) Tomat 2) 0 Nej 2350 Agurk 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grønsager 2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS før 2007) 0 Nej 0 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i neutralområde) 0 Nej 0 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2009 og senere) 0 Nej 0 Anden natur 0 Nej 0 Juletræer (inkl. pyntegrønt) 0 Nej JB 2 og 4 – 12 JB 1 + 3 75 100 Energiskov og anden produktion Lavskov 0 Nej 35 Pil 0 Nej 120 Poppel 0 Nej 120 El 0 Nej 75 Særlige kulturer til energi og anden produktion Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej 0 Naturlignende arealer 0 Nej 0 Fragået mark 0 Nej 0 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 stk. tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 26,7 grise til 7,3 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,3–33 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 33–107 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 stk. moderfår eller ged Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Bilag 2 (fortsat) Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3 kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold Kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 69,2 +ajle 54,6 Bindestald med riste Gylle 136,3 Sengestald med fast gulv Gylle 126.0 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,2 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 128,6 Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 133,8 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 131,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 146,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,2 fast gulv + gylle 50,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,2 spalter (kanal, linespil) + gylle 52,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 92,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 51,2 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 58,9 + ajle 46,4 Bindestald med riste Gylle 116,0 Sengestald med fast gulv Gylle 107,2 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 111,6 Sengestald med spalter Gylle 109,4 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 113,8 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 111,6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,5 Dybstrøelse, lang ædeplads Dybstrøelse 77,7 med fast gulv + gylle 42,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,7 (kanal, linespil) + gylle 44,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,7 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 43,6 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 14,8 + ajle 23,4 Bindestald med riste Gylle 41,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,2 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,6 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 27,2 + gylle 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,2 (kanal, linespil) + gylle 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 15,1 1 årsammeko (400-600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 21,0 + ajle 34,7 Bindestald med riste Gylle 59,9 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 63,8 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,1 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 39,2 + gylle 21,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,2 (kanal, linespil) + gylle 22,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 22,0 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 23,1 + ajle 40,3 Bindestald med riste Gylle 68,1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 71,8 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,1 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 44,0 + gylle 24,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,0 (kanal, linespil) + gylle 25,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,0 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 25,1 1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 22,9 + ajle 23,6 Bindestald med riste Gylle 50,2 Sengestald med fast gulv Gylle 44,8 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 47,5 Sengestald med spaltegulv Gylle 46,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 48,9 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 47,5 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 55,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 53,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 34,7 + gylle 17,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 34,7 (kanal, linespil) + gylle 18,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 34,7 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 18,3 Spaltegulvbokse Gylle 45,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 17,4 + ajle 17,4 Bindestald med riste Gylle 37,7 Sengestald med fast gulv Gylle 33,5 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 35,6 Sengestald med spaltegulv Gylle 34,6 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 36,7 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 35,6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 41,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 40,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,2 + gylle 13,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 26,2 (kanal, linespil) + gylle 14,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 26,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 13,7 Spaltegulvbokse Gylle 34,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) Bindestald med grebning Fast gødning 12,7 + ajle 9,0 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv Gylle 21,5 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 22,8 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 22,1 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, linespil) + gylle 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning 10,0 + ajle 6,9 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv Gylle 16,7 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 17,7 Sengestald med gulv med dræn i siden 15) Gylle 17,2 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, linespil) + gylle 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso med 26,7 grise til 7, 3 kg 6)+7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,0 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,2 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,3 + gylle 10,4 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,3 + gylle 10,2 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 12,7 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,8 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,9 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,1 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,6 10 smågrise, 7,3-33 kg 9)+12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,1 Fuldspaltegulv Gylle 4,6 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,7 Fast gulv Fast gødning 2,1 + ajle 1,4 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,0 10 producerede slagtesvin, 33-107 kg 9)+13) Fuldspaltegulv Gylle 25,0 Delvis spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv Gylle 27,1 Delvis spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv Gylle 26,4 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,6 Fast gulv Fast gødning 11,4 + ajle 9,9 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 8,9 + gylle 13,1 Dybstrøelse Dybstrøelse 17,9 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,46 kg) Dybstrøelse 23,8 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,62 kg) Dybstrøelse 27,3 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 1,92 kg) Dybstrøelse 33,3 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,36 kg) Dybstrøelse 44,7 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,77 kg) Dybstrøelse 57,8 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 41,0 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15 kg) Dybstrøelse 78,7 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 17,6 + gødningskummer + fast gødning 27,6 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 51,2 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 20,3 + gødningskummer + fast gødning 31,8 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 56,9 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 19,2 + gødningskummer + fast gødning 30,2 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem Dybstrøelse 14,6 med gødningsbånd + fast gødning 50,5 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,0 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,2 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,3 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift Dybstrøelse 45,8 + gødningskummer + fast gødning 18,2 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,4 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 16) Anden husdyrgødning 2,6 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg - mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg - mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 1) For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 pct. i løbe/drægtigheds- stalden og 30 pct. i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtigheds stalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og50 årssøer i farestalden. 7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion(type 1 eller type tallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på norm 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner ×lægge periodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin= leverede slagtesvin ×1,01 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn i gulvmidte. Den faste gødning fjernes mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Staldtypen var tidligere opdelt i to forskellige kategorier (Sengestald med præfabrikeret gulv henholdsvis sengestald med gulv med dræn i midten), men de er nu slået sammen, da ammoniakemissionsfaktorerne er ens for de to staldtyper. 15) Det faste gulv har 2 pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time. 16) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Bilag 2 (fortsat) Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning: Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9239 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,58 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,7) / 140,6 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6603 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,88 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,0) / 119,7 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)-7,0)/43,45 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 9,6) / 63,3 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg: Type 1: ) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg: Type 1: ) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,75 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,32 + 0,1967 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 546 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,546 Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,32 + 0,1967 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3023 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,023 Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,074) Slagtekyllinger, 32 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,074) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,874) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,826) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,768) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,653) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/34,7 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/39,8 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/48,7 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/65,5 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/84,8 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,4 Slagtekyllinger, økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,0 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,1 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,8 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,3 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,1 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5 HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/218,7

Bilag 2 (fortsat) Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 200 Helsæd + top 155 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 Ensilerede roer + halm 112 Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 Kartofler 91 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 288 Lucerne i blomst 296 Lucerne efter blomstring 332 Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 pct. kløver 238 Kløvergræs, 12-15 cm, 20 pct. kløver 231 Kløvergræs, 20-25 cm, 20 pct. kløver 222 Kløvergræs, 6-8 cm, 40 pct. kløver 247 Kløvergræs, 12-15 cm, 40 pct. kløver 240 Kløvergræs, 20-25 cm, 40 pct. kløver 231 Kløvergræs, 6-8 cm, 60 pct. kløver 255 Kløvergræs, 12-15 cm, 60 pct. kløver 248 Kløvergræs, 20-25 cm, 60 pct. kløver 240 Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding 225 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 251 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 274 Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding 226 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 238 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 266 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 218 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 244 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 267 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 218 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 236 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 267 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 239 Italiensk rajgræs, forår, midt 216 Italiensk rajgræs, forår, sen 203 Italiensk rajgræs, efter helsæd 211 Italiensk rajgræs, efter korn 223 Enggræs Varigt enggræs 233 Græs Græs, 6-8 cm 230 Græs, 12-15 cm 223 Græs, 20-25 cm 214 Helsæd, frisk Galega 279 Hvidkløver, begyndende blomstring 239 Rødkløver, begyndende blomstring 196 Fodermarvkål 149 Hestebønner 209 Sød lupin 264 Havre, ærter, vikker 206 Grønbyg før skridning 196 Byghelsæd 140 Havrehelsæd 167 Majs, frisk 128 Rug, frisk 175 Ærter 207 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 246 Lucerneensilage, lav FK 306 Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 pct. kløver 193 Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 pct. kløver 199 Kløvergræsensilage, lav FK, 20 pct. kløver 207 Kløvergræsensilage, høj FK, 40 pct. kløver 195 Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 pct. kløver 209 Kløvergræsensilage, lav FK, 40 pct. kløver 223 Kløvergræsensilage, høj FK, 60 pct. kløver 203 Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 pct. kløver 219 Kløvergræsensilage, lav FK, 60 pct. kløver 238 Græsensilage Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage 202 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 217 Efterafgrøde, korn, ensilage 223 Hundegræs, ensilage 224 Varigt enggræs, ensilage 202 Græsensilage, høj FK 192 Græsensilage, midl. FK 197 Græsensilage, lav FK 200 Græsensilage, meget lav FK 206 Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264 Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 208 Fodermarvkål, ensilage 171 Hestebønne, ensilage 221 Lupin, ensilage 227 Havre + ærter + vikker ensilage 225 Helsædensilage Grønbygensilage 196 Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 128 Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 138 Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 158 Vinterbyghelsæd, ensilage 138 Havrehelsæd, ensilage 169 Hvede-græs, ensilage 176 Hvede-ært, ensilage 156 Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 108 Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 113 Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 127 Majskolbeensilage 79 Majsensilage, høj fordøjelighed 86 Majsensilage, middel fordøjelighed 90 Majsensilage, lav fordøjelighed 97 Triticalehelsæd, ensilage 134 Grønrug, ensilage 177 Grønbyg-ært, ensilage, 40 pct. ærter 210 Grønbyg-ært, ensilage, 70 pct. ærter 216 Grønært, ensilage 223 Byg-ært, ensilage, 20 pct. ærter 146 Byg-ært, ensilage, 40 pct. ærter 171 Byg-ært, ensilage, 60 pct. ærter 196 Ærtehelsæd, ensilage 215 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 268 Kløverhø, høj fordøjelighed 184 Kløverhø, lav fordøjelighed 168 Græshø 170 Grønhø, ekstra 214 Grønhø, plus 240 Grønhø, standard 260 Grønhø, lucerne 287 Grønpiller, høj fordøjelighed 218 Grønpiller, middel fordøjelighed 247 Grønpiller, lav fordøjelighed 270 Lucernepiller, høj fordøjelighed 257 Lucernepiller, lav fordøjelighed 292 NH3- og NaOH-behandlet halm ) Byghalm, NaOH-behandlet 103 Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed 173 Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed 173 Havrehalm, NH3-behandlet 184 Hvedehalm, NH3-behandlet 194 Rughalm, NH3-behandlet 255 Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 Byghalm, vinter 189 Havrehalm 173 Hvedehalm 152 Rughalm 244 Ærtehalm 222 Rajgræshalm 163 Hvidkløverhalm 318 Rødsvingelhalm 486 Korn Vinterbyg 99 Vårbyg 97 Havre 112 Hvede 95 Rug 82 Triticale 89 Majs 79 Milo 94 Ris 94 Havre, nøgen 134 Frø Hestebønner 265 Hørfrø 141 Rapsfrø, dobbeltlav 103 Ærter 188 Sojabønner 281 Lupin, gul 304 Lupin, smalbladet 266 Solsikkefrø 143

) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 2 (fortsat) Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE so ) pr. kg. i fodermidler til svin

Fodermidler Gram råprotein pr. Kg FE sv 1) pr. kg FE so 2) pr. kg Vårbyg 2008 104 1,03 1,03 Vårbyg 2007 98 1,02 1,02 Vinterbyg 2008 105 1,02 1,02 Vinterbyg 2007 103 1,03 1,03 Hvede 2008 95 1,17 1,15 Hvede 2007 98 1,14 1,12 Rug 82 1,10 1,09 Triticale 93 1,13 1,12 Havre 87 0,87 0,89 Ærter 204 1,01 1,02 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 468 0,93 0,96 Sojaprotein, HP 300 554 0,95 0,98 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 342 0,71 0,77 Rapskage, 5 pct. fedt 346 0,81 0,86 Rapskage, 9 pct. fedt 311 0,89 0,95 Rapskage, 14, 6 pct. fedt 291 1,03 1,08 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 pct. træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 pct. træstof 372 0,67 0,74 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 pct. træstof 317 0,54 0,63 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 pct. træstof 364 0,95 1,01 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 pct. træstof 298 0,75 0,83 Fiskemel, standard 704 1,13 1,10 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Valle, kategori A 7 0,07 0,06 Valle, kategori B 3 0,08 0,08 Sojaolie 0 4,04 3,88 Rapsolie 0 3,81 3,66 Palmeolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24

1. FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin
2. FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august. Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august. Frøgræs.

Bilag 3 (fortsat) Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Korn (vår- og vintersæd) Sennep Vår- og vinterraps Ærter Majs Hestebønner Rybs Solsikke Soja Oliehør Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof- optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 3 (fortsat) Tabel 3: Grønne marker

Afgrøder, der kan anvendes: Vintersæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Majs Fodermajs Græsmarkafgrøder Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter Roer Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrøntsager Frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer Til opfyldelse af kravet i § 26b, kan endvidere anvendes følgende arealer: Efterafgrøder Alle dyrkede arealer med afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som efterafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder. Andre afgrøder Arealer med afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Arealer, der ikke dyrkes Arealer, der ikke dyrkes, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Bilag 3 (fortsat) Tabel 4: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzone

Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred. Korrektion i pct. af kvælstofnormen Øget afgrødekrav i pct. 0,1-0,19 2 4 0,2-0,59 5 10 0,6-0,99 8 16 ≥1,0 10 20

Bilagsoversigt

Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Tabel 3 Grønne marker Tabel 4 Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen