Bekendtgørelse om repræsentantskabet for Statens Kunstråd
Kulturministeriet
BEK nr 896 af 08/09/2009 I medfør af § 9 stk. 2, og § 10 stk. 2, i lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet, som ændret ved lov nr. 563 af 24. juni 2005 og lov nr. 511 af 12. juni 2009, fastsættes:
Repræsentantskabets sammensætning
(Stk. 3)
§ 1. De partier, der på beskikkelsestidspunktet er opstillingsberettigede og repræsenteret i Folketinget udpeger hver 1 medlem til repræsentantskabet og KL (Kommunernes Landsforening) udpeger 1 medlem. Kulturministeren udpeger 1 medlem til repræsentantskabet og tillige formanden blandt samtlige medlemmer af repræsentantskabet. Stk. 2. Repræsentantskabet består herudover af 26 repræsentanter for organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst og kultur. Udpegningsretten til repræsentantskabet fordeles således:
- En repræsentant udpeget af hver af de følgende organisationer, institutioner og interessegrupper: a) Kulturministeriets Rektorer. b) Foreningen af Kunsthaller i Danmark og Organisationen Danske Museer i fællesskab. c) Foreningen af Unge Kunstnere og Kunstformidlere. d) Billedkunstnernes Forbund. e) Akademiraadet. f) Dansk Galleri Sammenslutning. g) Dansk Forfatterforening. h) Danske Skønlitterære Forfattere. i) Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i fællesskab som repræsentant for børne- og ungdomslitteraturen. j) Forlæggerforeningen. k) Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen i fællesskab. l) Dansk Musikerforbund. m) Dansk Artist Forbund. n) Dansk Musikskolesammenslutning og Dansk Musikpædagogisk Forening i fællesskab. o) Spillesteder.dk og LIVE i fællesskab. p) Danske Dramatikere q) Foreningen af Danske Sceneinstruktører og Sammenslutningen af Danske Scenografer i fællesskab. r) Dansk Skuespillerforbund. s) Fællesrådet for Moderne Dans. t) Børne Teater Sammenslutningen og Assitej Danmark i fællesskab. u) Danske Teatres Fællesorganisation og Foreningen af Små Teatre (FAST) i fællesskab. v) Danmarks Teaterforeninger.
- To repræsentanter udpeget af hver af de følgende organisationer, institutioner og interessegrupper: a) Danske Jazz, Beat, og Folkemusik Autorer samt Danske Populærautorer og Dansk Komponist Forening i fællesskab. b) Dansk Amatør Musik, ORA samt Musik og Ungdom i fællesskab. Stk. 3. Ændringer i sammensætningen af kredsen af udpegningsberettigede organisationer, institutioner og interessegrupper kan foretages af Kulturministeren efter forudgående høring af repræsentantskabet og andre relevante parter samt under hensyntagen til vigtigheden af kontinuitet i kredsen af udpegningsberettigede organisationer m.v.
Særlige bestemmelser for udpegning af repræsentantskabsmedlemmer, herunder sammenhæng med Statens Kunstfonds repræsentantskab
(Stk. 3)
§ 2. Medlemmer udpeget af de partier, der er opstillingsberettiget til og repræsenteret i Folketinget, og af KL (Kommunernes Landsforening) skal være folkevalgte politikere. Stk. 2. Medlemmer af Statens Kunstråd og dets udvalg og af Statens Kunstfonds udvalg kan ikke samtidigt være medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstråd. Tidligere medlemmer af Statens Kunstråd og dets udvalg og af Statens Kunstfonds udvalg kan beskikkes som medlemmer af rådets og fondens repræsentantskaber. Stk. 3. Samtidigt medlemskab af repræsentantskabet for Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds repræsentantskab er muligt for medlemmer udpeget af organisationerne og af KL. Medlemmer udpeget af Folketingets partier skal samtidigt være medlemmer af repræsentantskabet for Statens Kunstråd og af Statens Kunstfonds repræsentantskab.
Beskikkelse af repræsentantskabet
(Stk. 2)
§ 3. Medlemmer af repræsentantskabet beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden. Stk. 2. For at sikre kontinuitet beskikkes medlemmerne af repræsentantskabet forskudt, således at nybeskikkelse hver gang kun sker for halvdelen af medlemmerne. Beskikkelsesperioderne er fordelt således at medlemmer udpeget af de politiske partier i Folketinget, KL (Kommunernes Landsforening), Kulturministeriets Rektorer, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Forfatterforening, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i fællesskab som repræsentant for børne- og ungdomslitteraturen, Dansk Musikerforbund, Dansk Amatør Musik og ORA samt Musik & Ungdom og af Danmarks Teaterforeninger er beskikket i perioden fra den 1. november 2005 til den 31. oktober 2009, mens medlemmer udpeget af kulturministeren, Foreningen af Kunsthaller i Danmark og Organisationen Danske Museer, Foreningen af Danske Kunstnere og Kunstformidlere, Akademiraadet, Danske Skønlitterære Forfattere, Forlæggerforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer samt Danske Populærautorer og Dansk Komponistforening, Dansk Artistforbund, Dansk Musikskolesammenslutning og Dansk Musikpædagogisk Forening, spillesteder.dk og LIVE, Danske Dramatikere, Danske Sceneinstruktører og Sammenslutningen af Danske Scenografer, Dansk Skuespillerforbund, Fællesrådet for Moderne Dans, Børne Teater Sammenslutningen og Assitej Danmark samt af Danske Teatres Fællesorganisation og Foreningen af Små Teatre er beskikket i perioden fra den 1. november 2007 til den 31. oktober 2011 og så fremdeles.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2009.
Kulturministeriet /Carina Christensen / Clarissa Meister-Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. maj 2013