TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overvågning af fiskerfartøjer via satellit

DanmarkBekendtgørelse2009

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 902 af 28/09/2009 I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 124, stk. 1, § 127 og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, og efter bemyndigelse, fastsættes:

Definitioner og anvendelsesområder

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Fartøjsovervågningssystem (FOS): Fiskeridirektoratets samlede system til modtagelse og behandling af et fartøjs positionsmeldinger.
  2. Fartøjsovervågningsenhed (FOE): Det elektroniske udstyr om bord på et fiskerfartøj, dvs. strømforsyning, transceiver og antenne, som sender meldinger til FOS.
  3. Fartøjsmoniteringscenter (FMC): Fiskeridirektoratets moniteringscenter.
  4. DNID og Member No: Entydig identifikation af fartøjets FOE, som er installeret i FOE. Stk. 2. FOE skal transmittere:
  5. Korrekte positionsmeddelelser med følgende indhold: Fartøjets identitet, position, kurs og fart samt tidspunkt for måling heraf.
  6. De statuskoder, som FOE-systemet automatisk genererer ved afbrydelser af normal transmission.
§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for danske indregistrerede fiskerfartøjer, der har en længde overalt på over 15 m.

Drift af FOE

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Fartøjer, som er omfattet af § 2, må ikke forlade havn og påbegynde en fangstrejse uden, at Fiskeridirektoratet har fået underretning om DNID og Member No. Stk. 2. Hvis en FOE udgår, fordi fartøjsejeren udskifter eksisterende FOE, eller fordi fartøjet udgår som registreret fiskerfartøj, skal fartøjsejeren forinden underrette Fiskeridirektoratet om DNID og Member No. for den FOE, som udgår.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. FOE skal transmittere de positionsmeddelelser, der er nævnt i § 1, stk. 2, til FOS mindst 1 gang i timen. Stk. 2. Udover fartøjets egen DNID og Member No., jf. § 3, stk. 1, transmitterer Fiskeridirektoratet sin DNID og Member No. til fartøjets FOE med henblik på, at Fiskeridirektoratet til enhver tid kan indhente aktuelle positionsmeddelelser fra fartøjet.

Tekniske fejl eller funktionssvigt

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Det er forbudt at påbegynde eller deltage i enhver form for fiskeri, herunder parfiskeri, fælles fiskeri samt omladning, hvis fartøjets FOE ikke virker. Fra det tidspunkt, hvor fartøjsføreren eller dennes repræsentant konstaterer eller underrettes om, at FOE ikke virker, skal den pågældende påse følgende:

  1. Fiskeriet straks indstilles.
  2. Alle redskaber straks tages om bord.
  3. Fartøjet sejles i havn med henblik på reparation af FOE.
  4. Fiskeridirektoratet underrettes straks om, at FOE ikke virker, jf. bilag 1. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Fiskeridirektoratet tillade, at den fangstrejse, som er i gang, kan afsluttes, inden fartøjet sejles i havn, hvis dette ikke vurderes at indebære en kontrolmæssig risiko. Stk. 3. Fra det i stk. 1 nævnte tidspunkt og til ankomst i havn skal fartøjsføreren afgive positionsmeddelelser med samme tidsinterval som angivet i § 4, stk. 1. Meddelelserne skal afgives som angivet i bilag 1. Stk. 4. Afgivelsen af positionsmeddelelser, jf. stk. 3 skal fortsætte, indtil Fiskeridirektoratet har givet klarmelding til fartøjsføreren om, at FOE fungerer igen.
§ 6

§ 6. Fartøjsføreren skal sikre, at der om bord på fartøjet lyttes til de internationale nød- og kaldefrekvenser, (VHF, mellembølge, digitalt selektivt kald) samt på satellitbaserede kommunikationsmidler fra kyst til fartøj, hvis fartøjet er udrustet hermed, således at Fiskeridirektoratet kan underrette fartøjsføreren om fejl i FOE, som Fiskeridirektoratet har konstateret på baggrund af udeblevne eller mangelfulde positionsmeldinger.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Fartøjsejeren eller fartøjsføreren skal forudgående underrette Fiskeridirektoratet om oplægning af fartøjet eller værftsophold, hvis denne aktivitet indebærer afbrydelse af positionstransmissionerne fra fartøjets FOE. Underretning skal ske ved afsendelse af en meddelelse til Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 1 forud for afbrydelsen af positionstransmissionen. Stk. 2. Ved genoptagelse af normal aktivitet skal fartøjsejeren, før den sidst afsendte position forlades, sende en positionsmeddelelse, jf. bilag 1, med angivelse af, at fartøjet er tilbage i normal aktivitet. En fartøjsfører har pligt til at sikre sig, at fartøjet ikke er meldt passiv, når en fangstrejse påbegyndes.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. En fartøjsejer kan efter underretning af Fiskeridirektoratet få tilladelse til i nærmere angivne havne, at sende med en mindre hyppig frekvens end angivet i § 4, stk. 1. Stk. 2. Det er en betingelse for den i stk. 1 nævnte tilladelse, at fartøjsejeren forinden dokumenterer over for Fiskeridirektoratet, at der er en funktion i FOE, der afgrænser havneområdet geografisk. Stk. 3. Hvis vilkårene i tilladelsen ikke overholdes, kan Fiskeridirektoratet tilbagekalde tilladelsen.

Afholdelse af udgifter

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Alle udgifter til indkøb, installation, transmission, reparation og drift afholdes af fartøjsejeren. Indtil 1. januar 2010 afholder Fiskeridirektoratet dog transmissionsudgifter for positionsmeddelelser, der bliver afsendt til Fiskeridirektoratet via FOE. Stk. 2. Fiskeridirektoratet afholder udgifter til transmission i medfør af § 4, stk. 2.

Straffebestemmelser

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 1, stk. 2, § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk.1, 3 og 4, og §§ 6 og 7. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2009. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 636 af 1. august 2002 om overvågning af fiskefartøjer via satellit ophæves.

Fiskeridirektoratet /Anders Munk Jensen / Gert Thostrup/

Bilag 1 Afgivelse af meddelelser ved funktionssvigt (§ 5) og oplægning af fartøj (§ 7)

Melding ved funktionssvigt (§ 5)

  1. Ved funktionssvigt, jf. § 5, skal fartøjsføreren sende positionsmeddelelse til Fiskeridirektoratet på den måde og med det indhold, der er angivet i punkt 2. Fiskeridirektoratet kontaktes på: Telefon: 72 18 56 09 E-mail: SAT@FD.DK Fax: 33 45 58 94 Hvis der sejles uden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal meddelelsen i EF-farvande tillige sendes til Fartøjsmoniteringscentret i kyststaten. Hvis der sejles i tredjelandsfarvand, hvor der er indgået aftale om satellitovervågning af fiskerfartøjer mellem De Europæiske Fællesskaber og det pågældende land, skal fartøjsføreren desuden sende positionsmeddelelsen til det pågældende tredjelands Fartøjsmoniteringscenter. Meddelelsen sendes ved brug af telex, telefax eller radio via en kystradiostation, der i Fællesskabets retsforskrifter er godkendt til modtagelse af sådanne meddelelser. Fiskeridirektoratet oplyser på forespørgsel adresser på kystradiostationer til kyststaternes Fartøjsmoniteringscenter i EF-farvand og i de tredjelande, hvor der er indgået aftale om satellitovervågning af fiskerfartøjer mellem De Europæiske Fællesskaber og det pågældende land. Oplysningerne er desuden tilgængelige på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.fvm.dk.
  2. Positionsmeldinger skal sendes ved e-mail eller fax. 3) Indhold af positionsmelding: a) Fartøjets havnekendingsnummer og radiokaldesignal. b) Position: Breddegrad (grader og minutter), fx 56°37’ N, Længdegrad (grader og minutter), fx 012°12’ Ø. c) Kurs. d) Fart (knob). e) ICES/NAFO underområde. f) Dato og klokkeslæt (UTC) for positionen (på afsendelsestidspunktet). g) Kyststat (hvis uden for dansk farvand). Oplægning af fartøj (§ 7)
  3. Ved afbrydelse af positionstransmission, jf. § 7, stk. 1, tilføjes følgende til positionsmeldingerne som beskrevet i punkt 2 og 3: a) Passiv fra startdato til slutdato, fx passiv 24102009 til 28102009. b) Årsag, fx værftsophold. Ved genoptagelse af normal drift efter afbrydelse af positionsmeldingerne, jf. § 7, stk. 2, tilføjes følgende: Aktiv, startdato og tidspunkt.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
29. september 2009