TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på universiteterne

DanmarkBekendtgørelse2010

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 107 af 28/01/2010 I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 77 af 27. januar 2010 om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 21. oktober 2009, fastsættes:

Generelle bestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Universiteterne kan udbyde særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Forløbene har til formål at forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse. Stk. 2. Ved særlige kompetenceudvidende forløb forstås heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Forløbet kan have en varighed af indtil seks måneder svarende til 30 ECTS-point.

§ 2

§ 2. De regler, der gælder for deltidsuddannelse ved universiteterne, herunder bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), gælder for de særlige kompetenceudvidende forløb med de afvigelser, der fremgår af lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse.

Adgangskrav, optagelse m.v. og bevis

Adgangskrav

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb forudsætter, at kravene i § 2, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, jf. dog § 6, stk. 3, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse er opfyldt. Stk. 2. Det særlige kompetenceudvidende forløb skal, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, påbegyndes i forlængelse af afslutningen af en uddannelse som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 8 og nærværende bekendtgørelses § 4, og normalt én og senest tre måneder efter afslutningen af denne.

§ 4

§ 4. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb kan ikke ske på grundlag af gennemførelse af de i bilag 1 opregnede kandidatuddannelser. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb kan heller ikke ske på grundlag af gennemførelse af uddannelser, der er udelukkede som adgangsgrundlag ved bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb ved de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Optagelse m.v.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter reglerne fastsat i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) samt nærværende bekendtgørelse. Stk. 2. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere antallet af ledige pladser på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb, tildeles pladserne til de ansøgere, hvis ansøgning først er kommet frem til universitetet regnet i hele dage. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere herefter stadig antallet af ledige pladser, tildeles pladserne efter lodtrækning.

§ 6

§ 6. Ansøgning om optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb indgives til det universitet, der udbyder forløbet, og skal indgives på den som bilag 2 vedlagte blanket.

Bevis

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. En person, som har fuldført et særligt kompetenceudvidende forløb, har ret til at få udstedt et samlet bevis for det fuldførte forløb med angivelse af forløbets normering angivet i ECTS-point. Beviset skal endvidere, ud over at indeholde oplysninger om deltagerens navn og universitetets navn, som minimum indeholde en beskrivelse af enkeltfag og fagspecifikke kurser, som det pågældende forløb har bestået af, samt angive de fagelementer, der er aflagt prøve i, herunder prøveresultat, eller som på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget af ECTS-point. Stk. 2. En person, som ikke har fuldført forløbet, har ret til at få udstedt bevis for den fuldførte del af forløbet. Beviset skal som minimum indeholde de i stk. 1, 2. pkt., nævnte oplysninger.

Klage og ikrafttrædelse m.v.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om ansøgeres og studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2010 og har gyldighed til og med den 31. januar 2011, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på nyuddannede, der har afsluttet den i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede nævnte uddannelse efter den 1. januar 2010. Stk. 3. Personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden fra den 1. januar til den 1. februar 2010, kan blive optaget på et særligt kompetenceudvidende forløb, jf. § 1, uanset at de ikke opfylder betingelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Ansøgning om optagelse fra de personer, der er nævnt i 1. pkt., skal dog være indgivet senest den 1. marts 2010. Stk. 4. Personer, der har påbegyndt et særligt kompetenceudvidende forløb, har ret til at færdiggøre dette forløb efter bekendtgørelsens regler, selvom forløbet først afsluttes efter bekendtgørelsens gyldighedsperiode.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling /Helge Sander / Anders Jørgensen/

Bilag 1 Kandidatuddannelser, der ikke er adgangsgivende til særlige kompetenceudvidende forløb

De i parentes anførte navne præciserer, hvilke uddannelser inden for det pågældende kandidatområde der ikke kan danne grundlag for optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb. For kandidatuddannelser, der er opbygget af fag fra flere områder, er det centrale fag afgørende for, om en ansøger kan optages. Det humanistiske område – Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (engelsk) – Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (audiologopædi, semitiske sprog, sprogvidenskab) – Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi, generel pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet) Det naturvidenskabelige område – Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (Softwaredevelopment and Technology, Media Technology and Games, e-business) – Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin – Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (biokemi, bioteknologi, datalogi, fysik, geografi, human ernæring, idræt, matematik, molekylær biologi) – Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område Det samfundsvidenskabelige område – Kandidatuddannelsen i jura – Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (informationsteknologi) – Kandidatuddannelsen i revision – Kandidatuddannelsen i økonomi – Kandidatuddannelsen i psykologi – Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning – Kandidatuddannelsen i statskundskab – Kandidatuddannelsen i sociologi – Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (samfundsfag, socialt arbejde) Det sundhedsvidenskabelige område – Kandidatuddannelsen i medicin – Kandidatuddannelsen i odontologi – Kandidatuddannelsen i farmaci – Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Bilag 2 Blanket til brug ved ansøgning om optagelse på særlige kompetenceudvidende forløb

regnskab
§ 9

(Stk. 4)

Ansøgning modtaget (udfyldes af uddannelsesinstitutionen): _______________________ Ansøgning om optagelse på særligt kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Ansøgningen indsendes til den uddannelsesinstitution, der udbyder det særlige kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på. På Uddannelsesguidens hjemmeside (www.ug.dk) samt på Universitets- og Bygningsstyrelsens, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets hjemmesider kan du se, hvilke særlige forløb for nyuddannede, du kan søge om optagelse på. Hvis du er i tvivl om, hvordan skemaet skal udfyldes, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål om ansøgningsproceduren, SU-regler m.v., skal du kontakte studievejledningen ved den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på.

  1. Personlige oplysninger Du skal nedenfor angive dine personlige oplysninger. a) Navn b) Cpr-nr. c) Adresse d) Telefonnummer e) Evt. e-post-adresse
  2. Statsborgerskab Du skal med kryds angive, om du er dansk statsborger eller ikke er det. Hvis du sætter kryds i ”Andet”, skal du angive landets navn. Er du ikke fra et EU- eller EØS-land, skal du desuden markere, om du har vedlagt kopi af opholdstilladelse. Det er en betingelse for optagelse, at du har dansk statsborgerskab eller ved adgang til uddannelse har et retskrav på ligestilling med danske statsborgere. a) Statsborgerskab Dansk □ Andet □ Land:_____________ b) Vedlagt opholdstilladelse Ja □ Nej □
  3. Særligt kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på Nedenfor angives navn m.v. på det særlige kompetenceudvidende forløb, du søger om optagelse på. a) Navn på det særlige kompetenceudvidende forløb Startdato:___________ Evt. afdeling (fakultet m.v.):
  4. Adgangskrav 1. Adgangsgivende uddannelse: Det er en forudsætning for optagelse, at du efter den 1. januar 2010 afslutter en kandidatuddannelse, professionsbacheloruddannelse, erhvervsakademiuddannelse, videregående uddannelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, overbygningsuddannelse fra designskolerne eller afsluttende uddannelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Den Danske Filmskole eller scenekunstuddannelser fra Statens Teaterskole, Aarhus Teater eller Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Visse af de nævnte uddannelser giver dog ikke adgang til optagelse: a) Du kan ikke optages på baggrund af en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, der giver adgang til en efterfølgende videregående uddannelse på heltid på en professionshøjskole, et erhvervsakademi, en ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. b) Visse øvrige uddannelser kan ikke danne grundlag for optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb. Kontakt den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på, for nærmere oplysninger. 2. Du må ikke tidligere have afsluttet en adgangsgivende uddannelse. 3. Du skal søge om optagelse, når du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse, dvs. du skal søge om optagelse, når du har tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen på din adgangsgivende uddannelse. Du kan dog først søge tidligst én måned før offentliggørelsen af bedømmelsen (respektivt forhåndsgodkendelsen på speciale el.lign.). Det er vigtigt, at du søger om optagelse på det særlige kompetenceudvidende forløb inden afslutningen – dvs. den sidste bedømmelse (forhåndsgodkendelsen) på din uddannelse er blevet offentliggjort – af din adgangsgivende uddannelse. 4. Du skal påbegynde det særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af afslutningen af din adgangsgivende uddannelse og senest tre måneder efter afslutningen af denne. 5. Du må ikke i perioden fra afslutningen af din adgangsgivende uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompetenceudvidende forløb modtage dagpenge. NB: Du skal dog søge om optagelse i en a-kasse senest to uger efter afslutningen af uddannelsen, hvis du ønsker at være medlem af en a-kasse for efter forløbet at kunne modtage dagpenge efter dimittendreglerne. 6. Du kan kun optages på et særligt kompetenceudvidende forløb, som vil give dig adgang til et lovreguleret erhverv (f.eks. gymnasielærer), som du ikke i forvejen har adgang til, eller som vil give dig kompetencer inden for nye fagområder i forhold til de faglige kompetencer, som du har opnået gennem din adgangsgivende uddannelse. Vurderingen foretages af uddannelsesinstitutionen. 7. Du skal opfylde de almindelige adgangskrav, der kan være fastsat som betingelse for at kunne blive optaget på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb. Disse almindelige adgangskrav er begrundet i, at du som ansøger skal have faglige forudsætninger for at kunne gennemføre det konkrete forløb. Adgangskravene fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside samt Uddannelsesguiden (www.ug.dk). Du skal til denne ansøgning vedlægge dokumentation for, at du opfylder disse almindelige adgangskrav. 8. Du kan kun optages på ét særligt kompetenceudvidende forløb. Hvis du f.eks. tidligere har været optaget på et forløb, kan du således ikke optages. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav, se nedenfor, afsnit 5. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i nævnte periode, skal du i dette afsnit kun besvare spørgsmålene c), d) og e). a) Hvilken adgangsgivende uddannelse er du ved at afslutte (se pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Har du tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen (se pkt. 3.)? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvornår offentliggøres/forventes offentliggjort den afsluttende bedømmelse (forhåndsgodkendelsen)?___________________ c) Har du tidligere afsluttet en adgangsgivende uddannelse (se pkt. 1. og 2.)? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvilke(n)?_______________________________________ d) Har du til denne ansøgning vedlagt dokumentation for, at du opfylder eventuelle almindelige adgangskrav (se pkt. 7.)? Ja □ Nej □ e) Er du, eller har du været optaget på et andet særligt kompetenceudvidende forløb (se pkt. 8)? Ja □ Nej □
§ 9

(Stk. 4)

  1. Særligt for ansøgere, der har afsluttet deres adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010 Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav for dig. Du skal således ikke opfylde betingelsen for optagelse, at du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse. Det er heller ikke nødvendigt, at du indgiver ansøgning om optagelse inden afslutningen af din adgangsgivende uddannelse. Du skal opfylde de øvrige adgangskrav. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen modtager din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. marts 2010. a) Hvilken adgangsgivende uddannelse har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Hvornår har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 3.) din adgangsgivende uddannelse?
  2. Underskrift Jeg bekræfter under strafansvar rigtigheden af oplysningerne på ansøgningsskemaet samt eventuelle bilag. Jeg er opmærksom på, at jeg har pligt til straks at meddele uddannelsesinstitutionen, hvis jeg på et givent tidspunkt ikke længere opfylder adgangskravene, f.eks. hvis jeg optages på et andet særligt kompetenceudvidende forløb. Dato: Ansøgers underskrift:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
30. januar 2010