Bekendtgørelse om udstykningskontrollen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1089 af 17/09/2010 I medfør af § 29 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der for matrikelmyndigheden foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen til dokumentation af, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af
- lov om planlægning,
- lov om offentlige veje,
- lov om private fællesveje,
- byggeloven,
- lov om miljøbeskyttelse eller
- lov om forurenet jord. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens erklæring skal afgives i et skema i analog eller digital form, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Skemaet kan hentes på Kort- og Matrikelstyrelsen hjemmeside (www.kms.dk/lsp). Skemaet skal dog ikke benyttes ved arealoverførsel i forbindelse med vandløbsregulering eller ved flere samtidige arealoverførsler til eller fra et vej-, jernbane- eller andet strækningsareal. Matrikelmyndigheden kan i øvrigt fravige 1. pkt. i særlige tilfælde. Stk. 3. Det påhviler landinspektøren at indhente erklæringen fra kommunalbestyrelsen. Landinspektøren skal samtidig afgive de i skemaet krævede oplysninger om adgang til offentlig vej og om byggelinier.
(Stk. 2)
§ 2. Hvis bestemmelser i eller i medfør af gør det nødvendigt, at en anden myndighed end kommunalbestyrelsen eller Kort- og Matrikelstyrelsen meddeler tilladelse til en udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning eller til den tilsigtede arealanvendelse, kan den matrikulære forandring ikke registreres i matriklen, før der for matrikelmyndigheden foreligger dokumentation for, at tilladelsen er meddelt. Det påhviler landinspektøren at fremskaffe dokumentation for, at de nødvendige tilladelser foreligger.
- lov om planlægning,
- lov om offentlige veje,
- lov om miljøbeskyttelse,
- lov om naturbeskyttelse,
- museumsloven,
- lov om skove,
- lov om landbrugsejendomme,
- lov om folkekirkens økonomi,
- lov om råstoffer,
- lov om forurenet jord eller
- lov om stormflod og stormfald Stk. 2. Før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen, skal landinspektøren over for Kort- og Matrikelstyrelsen afgive en erklæring om forholdet til naturbeskyttelsesloven, museumsloven og skovloven. Erklæringen skal afgives i et skema i analog eller digital form, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Skemaet kan hentes på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk/lsp).
§ 3. §§ 1 og 2 gælder ikke, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse eller består i matrikulering af en umatrikuleret ejendom.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1012 af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen ophæves.
Miljøministeriet /Karen Ellemann / Søren Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. september 2010