TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation

DanmarkBekendtgørelse2010

Justitsministeriet

BEK nr 1186 af 10/10/2010 I medfør af § 832, stk. 5, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, fastsættes:

leje
§ 1

§ 1. I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvor den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen, kan den sigtede vedtage udenretlig konfiskation af følgende genstande:

  1. Udstyr til motordrevne køretøjer, der er ulovligt efter færdselsloven eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
  2. Knallerter, hvor betingelserne for indenretlig konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 5, er opfyldt.
  3. Våben, ammunition, eksplosivstoffer og fyrværkeri, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af, samt knive og dolke, som sigtede bærer ulovligt efter våbenlovens § 4, stk. 1.
  4. Euforiserende stoffer, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af, samt genstande, der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse eller fordeling af sådanne stoffer.
  5. Udbytte, der er indvundet ved overtrædelse af jagt- eller fiskerilovgivningen, samt redskaber, herunder våben, som er anvendt til ulovlig jagt eller fiskeri.
  6. Radioudstyr, teleterminaludstyr og andre elektriske og elektroniske apparater, der er benyttet i strid med lov om radiofrekvenser og sådant udstyr, der markedsføres i strid med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og som i henhold til lov om radiofrekvenser ikke kan anvendes lovligt her i landet.
  7. Ulovligt indførte lægemidler.
  8. Plakater og skrifter, der opsættes, ombæres eller uddeles i strid med ordensbekendtgørelsen, og genstande, der benyttes i forbindelse hermed.
  9. Genstande, der benyttes i forbindelse med overtrædelse af ordensbekendtgørelsens bestemmelser om offentlige forlystelser.
  10. Genstande, der benyttes til ulovligt hasard.
  11. Genstande, der benyttes i forbindelse med tyveri, brugstyveri eller hærværk.
  12. Dyr og planter samt dele eller produkter heraf, som har været transporteret, opbevaret eller på anden måde behandlet i strid med bestemmelser, der er fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 30 eller § 71, stk. 2 og 3, eller fortsat er i kraft i medfør af lovens § 101, stk. 1.
  13. Levende bier, der indføres i strid med lov om biavl eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
  14. Planter, herunder dele heraf, der indføres i strid med lov om planteskadegørere eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
  15. Genstande, der benyttes eller er bestemt til at benyttes i forbindelse med overtrædelse af næringslovens § 12, stk. 4.
  16. Genstande, herunder varelager, der benyttes eller er bestemt til at benyttes i forbindelse med overtrædelse af § 1, stk. 5, eller § 10 a, stk. 3, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
  17. Produkter af animalsk oprindelse, der er indført i strid med lov om sygdomme og infektioner hos dyr (infektionsloven) eller lov om fødevarer (fødevareloven) eller bestemmelser fastsat eller opretholdt i medfør af disse love.
  18. Dopingmidler, der fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler.
  19. Kemiske stoffer og produkter, der indføres, besiddes, sælges, anvendes eller på anden måde håndteres i strid med lov om kemiske stoffer og produkter eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
skat
§ 1
  1. Gødning, ren eller sammensat, der indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoniumnitrat, der sælges i strid med bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages med hensyn til pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling i sager, i hvilke der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Stk. 2. I stedet for vedtagelse af konfiskation af de genstande, der er nævnt i § 1, nr. 5, kan der vedtages konfiskation af et beløb svarende til genstandenes værdi eller en del heraf.

skat
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation ophæves.

Justitsministeriet /Lars Barfoed / Carsten Kristian Vollmer/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
19. oktober 2010
Bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation | TheLawyer.sh