Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser
Transportministeriet
BEK nr 1265 af 05/11/2010 I medfør af § 24 h, stk. 1, og § 26, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes:
Opgaver
§ 1. Banedanmark er en statsvirksomhed under Transportministeriet.
(Stk. 2)
§ 2. Banedanmark varetager primært følgende opgaver:
- Planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligeholdelse og fornyelse af den statslige jernbaneinfrastruktur, herunder spor, sikringssystemer, broer, fjernstyringscentraler og kombiterminaler, samt trafikstyring og trafikinformation.
- Udførelse af vedligeholdelsesopgaver og mindre fornyelsesopgaver på den statslige jernbaneinfrastruktur.
- Tildeling af kapacitet på det statslige jernbanenet.
- Udarbejdelse af køreplaner for det statslige jernbanenet i forbindelse med udbud af driften på delstrækninger.
- Fastsættelse og opkrævning af afgifter for benyttelse af statens jernbaneinfrastruktur.
- Forsyning af kørestrøm til jernbanevirksomheder.
- Forsyning af teleydelser til jernbanevirksomheder og telekommunikationsvirksomheder.
- Udarbejdelse af administrative forskrifter.
- Varetagelse af koordinerende opgaver inden for jernbanesektoren. Stk. 2. Banedanmark kan udøve anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de i stk. 1 nævnte opgaver.
(Stk. 3)
§ 3. Banedanmark yder rådgivning og anden bistand til Transportministeriet. Stk. 2. Banedanmark inddrager transportministeren i spørgsmål af væsentlig betydning for jernbaneområdet. Stk. 3. Banedanmark udøver vejlednings- og informationsvirksomhed om den statslige jernbaneinfrastruktur og brugen af denne over for andre offentlige myndigheder, organisationer, private m. fl. i henhold til lov om jernbane.
§ 4. Banedanmark fastsætter efter godkendelse af transportministeren regler om en præstationsordning i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer. Præstationsordningen er obligatorisk for Banedanmark og de jernbanevirksomheder, der kører på statens jernbaneinfrastruktur, og optages i Banedanmarks netredegørelse.
Beføjelser
§ 5. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, udøves af Banedanmark.
§ 6. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, udøves af Banedanmark.
§ 7. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i §§ 10 -15 i medfør af lov nr. 285 af 14. april 2009 om projektering af Femern Bælt med tilhørende landanlæg, udøves af Banedanmark.
§ 8. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af kapitel 5 i lov nr. 552 af 6. juni 2007 om anlæg af en Cityring, udøves af Banedanmark.
§ 9. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov nr. 243 af 21. marts 2007 om anlæg af ekstra jernbanespor i Ringsted, udøves af Banedanmark.
§ 10. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg, udøves af Banedanmark.
§ 11. Banedanmark træffer afgørelse i sager i medfør af § 9, stk. 6, i lov om jernbane.
Klager
(Stk. 4)
§ 12. Afgørelser truffet af Banedanmark i forbindelse med varetagelse af de i § 2 og § 4, stk. 4, i lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge nævnte opgaver kan indbringes for transportministeren. Stk. 2. Afgørelser truffet af Banedanmark i forbindelse med varetagelse af de i § 2 og § 3, stk. 3, i lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød nævnte opgaver kan indbringes for transportministeren. Stk. 3. Afgørelser truffet af Banedanmark i forbindelse med varetagelse af de i kapitel 5 i lov nr. 552 af 6. juni 2007 om anlæg af en Cityring nævnte opgaver kan indbringes for transportministeren. Stk. 4. Afgørelser truffet af Banedanmark i medfør af § 11 kan alene påklages til Jernbanenævnet, jf. § 24 c, stk. 1, i lov om jernbane.
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. november 2010.
Transportministeriet /Hans Christian Schmidt / Mikkel Sune Smith/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. november 2010