Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane
Transportministeriet
BEK nr 1273 af 18/11/2010 I medfør af § 13, stk. 3, og § 17, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Efter jernbanelovens § 13, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Stk. 2. Efter bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere reguleres de i bekendtgørelsen nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb. Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2011 udgør -0,1, jf. bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2011. Tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint, jf. stk. 1, udgør 1,9.
§ 2. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2011 - 31. december 2011, udgør det i jernbanelovens § 13, stk. 3, nævnte beløb 14.700 kr. (håndbagage).
(Stk. 3)
§ 3. For perioden 1. januar 2011 - 31. december 2011 skal forsikringsbeløbet som angivet i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere som minimum udgøre 364.000.000 kr. i årlig dækning (personskade eller tab af forsørger og tingskade). Stk. 2. For perioden 1. januar 2011 - 31. december 2011 skal forsikringsbeløbet som angivet i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere som minimum udgøre 61.000.000 kr. i årlig dækning (jernbanehistoriske og turistmæssige formål). Stk. 3. For perioden 1. januar 2011 - 31. december 2011 skal forsikringsbeløbet som angivet i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere som minimum udgøre 12.000.000 kr. i årlig dækning (veteranbane og veteransporveje – nominel sporvidde 1000 mm til og med 1435 mm samt smalspor – nominel sporvidde 500 mm til og med 1000 mm).
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1280 af 13. december 2004 om regulering af erstatningsbeløb efter lov om jernbane ophæves.
Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Lise Aaen Kobberholm/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. november 2010