TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af rengørings- og desinfektionspladser til transportmidler til klovbærende dyr

DanmarkBekendtgørelse2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1305 af 29/11/2010 I medfør af § 30, § 34, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes følgende:

Godkendelse af rengørings- og desinfektionspladser

§ 1

§ 1. Rengørings- og desinfektionspladser, der anvendes til rengøring og desinfektion af transportmidler, umiddelbart efter at de har været anvendt til transport af levende klovbærende dyr fra udlandet til Danmark, skal være godkendt af fødevareregionen.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse betyder tjenestemodtager enhver fysisk eller juridisk person, som anvender eller ønsker at anvende en tjenesteydelse.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgningen om godkendelse skal fremsendes til den fødevareregion, hvor rengørings- og desinfektionspladsen er beliggende. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde navn og adresse på rengørings- og desinfektionspladsen, samt beskrivelse af beliggenhed og indretning.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Fødevareregionen kan tage en godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste godkendelse. Stk. 2. Fødevareregionen kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt:

  1. Rengørings- og desinfektionspladsen ikke opfylder de stillede vilkår, jf. §§ 8-11.
  2. Forudsætningerne for godkendelsen ændres væsentligt. Stk. 3. Fødevareregionen fører kontrol med, at rengørings- og desinfektionspladsen til stadighed opfylder betingelserne i §§ 8-11.
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse senest 8 uger efter modtagelsen af ansøgningen og alle nødvendige dokumenter, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren må ikke drive rengørings- eller desinfektionspladsen til transportmidler, der har været anvendt til transport af levende klovbærende dyr fra udlandet til Danmark, før vedkommende har fået godkendelse hertil af Fødevarestyrelsen.

§ 6

§ 6. Når Fødevarestyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, sender Fødevarestyrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysninger om:

  1. Sagsbehandlingsfristen, jf. § 5, stk. 1 og 2,
  2. at ansøgeren ikke må drive en rengørings- eller desinfektionsplads til transportmidler, der har været anvendt til transport af levende klovbærende dyr fra udlandet til Danmark, før vedkommende har fået en godkendelse hertil af Fødevarestyrelsen, og
  3. klagemulighed.
§ 7

§ 7. Den, som overtager ejerskabet af eller ansvaret for en godkendt rengørings- og desinfektionsplads, skal senest en uge efter overtagelsen anmelde denne til fødevareregionen.

§ 8

§ 8. Godkendelse af rengørings- og desinfektionspladsen skal indhentes på ny ved væsentlige ændringer.

§ 9

§ 9. Rengørings- og desinfektionspladsen skal have faciliteter til opbevarelse af gødning og strøelse.

§ 10

§ 10. Desinfektion af transportmidler skal foretages med desinfektionsmidler, der er egnede til desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr.

Dokumentation

§ 11

§ 11. Den udførte rengøring og desinfektion af transportmidler, jf. § 1, skal dokumenteres af rengørings- og desinfektionspladsen skriftligt over for transportørerne. Rengørings- og desinfektionspladsen skal opbevare en kopi af dokumentationen i mindst 3 år og skal på anmodning forevise dokumentationen for fødevareregionen.

Tilsyn

§ 12

§ 12. Fødevareregionen fører tilsyn med rengørings- og desinfektionspladsen.

Oplysningspligt

§ 13

§ 13. Tjenesteyder skal oplyse tjenestemodtager om kontaktoplysninger til Fødevarestyrelsen.

Straf og ikrafttræden

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 5 stk. 3, §§ 8-11 eller § 13. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med fortsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

  1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
  2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1295 af 15. december 2009 om godkendelse af rengørings- og desinfektionspladser til transportmidler som har været i kontakt med klovbærende dyr m.v.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Stig Mellergaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2010
Bekendtgørelse om godkendelse af rengørings- og desinfektionspladser til transportmidler til klovbærende dyr | TheLawyer.sh