Bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 1337 af 30/11/2010 I medfør af § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved lov nr. 247 af 23. marts 2010, fastsættes:
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
(Stk. 2)
§ 1. Grænsen for optagelse (§ 28, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om sygedagpenge) udgør 6.702.500 kr. Stk. 2. Udelukkelsesgrænsen (§ 40, stk. 1, i bekendtgørelse om sygedagpenge) udgør 8.272.800 kr.
§ 2. Præmiesatsen udgør 0,69 %.
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
§ 3. For personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der har tegnet sygedagpengeforsikring med ret til sygedagpenge fra 3. fraværsdag, udgør den årlige præmie:
- 1/1 sats (sygedagpengenes højeste beløb): 2.613 kr.
- 2/3 sats (2/3 af sygedagpengenes højeste beløb): 1.742 kr.
§ 4. For personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der har tegnet sygedagpengeforsikring med ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, udgør den årlige præmie:
- 1/1 sats (sygedagpengenes højeste beløb): 4.038 kr.
- 2/3 sats (2/3 af sygedagpengenes højeste beløb): 2.692 kr.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. §§ 3 og 4 træder dog først i kraft den 1. april 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1147 af 7. december 2009 ophæves med virkning fra den 1. januar 2011, §§ 3 og 4 dog først den 1. april 2011.
Arbejdsmarkedsstyrelsen /Marie Hansen / Kirsten Brix Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. december 2010