Bekendtgørelse om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1364 af 07/12/2010 I medfør af tekstanmærkning nr. 162, stk. 3 og 5-8, til § 20.98.11 om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år på finansloven for 2010 fastsættes efter bemyndigelse og godkendelse for så vidt angår § 4 af undervisningsministeren:
§ 1. Formålet med at yde tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år er at styrke de unges faglige, personlige og interkulturelle kompetencer gennem et udvekslingsophold i udlandet.
(Stk. 2)
§ 2. Der gives tilskud til et udvekslingsophold i udlandet, når opholdet
- har en varighed af et helt skoleår,
- omfatter fuldtidsundervisning på skoler, der er godkendt af de lokale myndigheder,
- er planlagt som privat indkvartering hos en eller flere værtsfamilier og
- er arrangeret af en godkendt udvekslingsorganisation, jf. § 4. Stk. 2. Tilskuddet udgør 10.000 kr. Tilskuddet kan dog ikke overstige de faktiske udgifter til udvekslingsopholdet.
(Stk. 3)
§ 3. Tilskuddet gives til unge, der
- er danske statsborgere, herunder borgere på Færøerne eller i Grønland, eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og
- har haft sammenhængende ophold i Danmark, herunder på Færøerne, i Grønland eller i Sydslesvig, i mindst 2 år i de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet og
- ikke er fyldt 18 år ved udvekslingsopholdets begyndelse. Stk. 2. Tilskuddet gives endvidere til andre unge, der ifølge EU-retten, EØS-aftalen eller anden international overenskomst skal ligestilles med unge, der opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Tilskuddet gives tillige til unge, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller stk. 2, såfremt de har tidsubegrænset ophold i Danmark.
(Stk. 6)
§ 4. Styrelsen for International Uddannelse godkender en udvekslingsorganisation til at sende unge på udvekslingsophold i udlandet med tilskud efter § 2, jf. § 3, når organisationen kan dokumentere,
- at organisationen er en selvstændig juridisk person,
- at organisationens udvekslingsophold udbydes åbent,
- at organisationens udvekslingsophold bygger på alsidighed og almenhed, og
- at organisationens udvekslingsophold har et kvalitetsniveau, som sikrer de unges udbytte i henhold til § 1. Stk. 2. Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 skal senest den 1. december indsendes af udvekslingsorganisationen til styrelsen for godkendelse til det efterfølgende skoleår. Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges en liste over de udvekslingsophold, som udvekslingsorganisationen udbyder i henhold til betingelserne i § 2. Stk. 4. Hvis udvekslingsorganisationen ikke længere kan dokumentere, at betingelserne i stk. 1, er opfyldt eller kan sikre, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-3, er til stede i organisationens udvekslingsophold, kan styrelsen fratage organisationen godkendelsen. Stk. 5. Styrelsen udarbejder en liste over godkendte udvekslingsorganisationer, som offentliggøres på styrelsens hjemmeside, www.iu.dk. Stk. 6. Evalueringer af udvekslingsophold kan indgå i vurderingen af, om en udvekslingsorganisation opfylder kravene til godkendelse, jf. stk. 1.
(Stk. 3)
§ 5. Den unges forælder/værge søger om tilskuddet, jf. § 2, jf. § 3, til den unges udvekslingsophold. Ansøgningen sendes elektronisk til styrelsens selvbetjeningsløsning UngUdv (Unge på Udvekslingsophold) https://ungudv.iu.dk. Dette gælder ikke unge, som er bosat på eller kommer fra Færøerne eller er omfattet af § 3, stk. 2, eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig. Disse indsender et ansøgningsskema, udarbejdet af styrelsen, til udvekslingsorganisationen. Stk. 2. Den godkendte udvekslingsorganisation bekræfter, at udvekslingsopholdet opfylder betingelserne i § 2. Stk. 3. Hvis ansøgningen ikke indsendes i overensstemmelse med stk. 1 og 2, kan styrelsen afvise ansøgningen.
(Stk. 7)
§ 6. Når styrelsen har godkendt ansøgningen om tilskud, udbetaler styrelsen 75 pct. af tilskuddet til den ansøgende forælders/værges Nemkonto eller til den unges Nemkonto. Hvis den unge er bosat på eller kommer fra Færøerne eller er omfattet af § 3, stk. 2, eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan tilskuddet udbetales til den i ansøgningen angivne bankkonto. Stk. 2. Når den unge har fuldført udvekslingsopholdet og har indsendt en evaluering samt regnskab over udgifterne i forbindelse med opholdet til styrelsen, udbetaler styrelsen de resterende 25 pct. af tilskuddet til den ansøgende forælders/værges Nemkonto eller til den unges Nemkonto. Hvis den unge er bosat på eller kommer fra Færøerne eller er omfattet af § 3, stk. 2, eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan tilskuddet udbetales til den angivne bankkonto. Hvis den unge er blevet myndig, skal denne selv søge og have udbetalt de resterende 25 pct. af tilskuddet. Styrelsen kan kræve bilagsdokumentation for afholdte udgifter. Stk. 3. Hvis styrelsen ikke har modtaget den unges evaluering samt regnskab over udgifter inden 3 måneder efter udvekslingsopholdets afslutning, bortfalder retten til at få udbetalt de resterende 25 pct. af tilskuddet. Styrelsen kan dispensere for fristen på 3 måneder, hvis der foreligger helt usædvanlige forhold. Stk. 4. Evaluering og regnskab sendes elektronisk ved brug af UngUdv https://ungudv.iu.dk. Dette gælder ikke unge, som er bosat på eller kommer fra Færøerne eller er omfattet af § 3, stk. 2, eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, som indsender regnskab på et ansøgningsskema og besvarer et internetbaseret spørgeskema udarbejdet af styrelsen. Hvis evaluering og regnskab ikke indsendes i overensstemmelse hermed, udbetales det resterende beløb af tilskuddet ikke. Stk. 5. Hvis udvekslingsopholdet ikke fuldføres, kræver styrelsen det allerede udbetalte beløb helt eller delvist tilbagebetalt. Dispensation kan gives, hvis der foreligger helt usædvanlige forhold. Stk. 6. Udvekslingsorganisationen er forpligtet til straks at meddele styrelsen, hvis den unge ikke fuldfører udvekslingsopholdet. Stk. 7. Styrelsen kan indhente oplysninger hos offentlige myndigheder og andre til brug for behandlingen af ansøgninger om tilskud m.v.
§ 7. Styrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 4)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1537 af 27. december 2009 om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år ophæves, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1537 af 27. december 2009 om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år finder fortsat anvendelse i forbindelse med udvekslingsophold, der er påbegyndt i 2006, 2007, 2008 og 2009. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1537 af 27. december 2009 om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år finder fortsat anvendelse i forbindelse med udvekslingsophold, der er påbegyndt i 2010.
Styrelsen for International Uddannelse /Anders Geertsen / Bente Olsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. marts 2016