Bekendtgørelse om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane
Transportministeriet
BEK nr 1467 af 16/12/2010 I medfør af § 9, stk. 6, § 11 og § 24 h, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes:
§ 1. Jernbanevirksomheder betaler kilometerafgift, kapacitetsafgift og tillæg til kilometerafgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur og broafgifter for passage af Storebælt og Øresund. Disse afgifter betegnes samlet baneafgifter.
(Stk. 4)
§ 2. Banedanmark fastsætter satserne for kilometerafgifterne, kapacitetsafgifterne og tillæg til kilometerafgifterne efter reglerne i § 3. Banedanmark kan fastsætte satserne for kapacitetsafgiften eller tillæg til kilometerafgifterne til nul. Stk. 2. Banedanmark fastsætter endvidere procedurer for opkrævning af baneafgifterne, hvilke former for kørsel som er fritaget for baneafgifter, hvilke ydelser Banedanmark skal levere for baneafgifterne samt regler for afbestilling og tilbagekaldelse af baneafgifter. Stk. 3. Kilometerafgifterne, kapacitetsafgifterne og tillæggene til kilometerafgifterne fastsættes i en bekendtgørelse. Stk. 4. Baneafgifterne opkræves af Banedanmark.
(Stk. 4)
§ 3. Kilometerafgiften kan være ens for alle tog eller differentieret mellem godstog og persontog. Kilometerafgifterne fastsættes som de kortsigtede marginalomkostninger, som statens jernbaneinfrastruktur påføres ved et gennemsnitligt togs kørsel på jernbaneinfrastrukturen. Stk. 2. Banedanmark kan på lige og ikkediskriminerende vilkår fastsætte tillæg til kilometerafgifterne, hvis markedet kan bære det. Stk. 3. På delstrækninger, hvor der er knaphed på kapacitet, kan der i dagtimerne opkræves en kapacitetsafgift, som fastsættes til den samfundsmæssige skyggeværdi af kapaciteten. Stk. 4. Alle ændringer af afgiftssatser, bortset fra løbende prisreguleringer, skal så vidt muligt varsles af Banedanmark mindst 12 måneder inden de pågældende ændringers ikrafttrædelse.
(Stk. 3)
§ 4. For passage af Storebæltsforbindelsen betales følgende broafgift (ekskl. moms):
- For passagertog betales 6.539,15 kr. pr. tog.
- For godstog betales 6.066,00 kr. pr. tog. Stk. 2. For passage af den danske del af Øresundsforbindelsen betales følgende broafgift (ekskl. moms):
- For passagertog betales 2.051,32 kr. pr. tog.
- For godstog betales 2.482,01 kr. pr. tog. Stk. 3. Banedanmark foretager en gang årligt, første gang pr. 1. januar 2012, på baggrund af udviklingen i det generelle pris- og lønindeks en regulering af de beløb, der skal betales for passage af Storebæltsforbindelsen og den danske del af Øresundsforbindelsen, og fastsætter i en bekendtgørelse de beløb, der herefter vil skulle betales.
(Stk. 5)
§ 5. Jernbanevirksomheder kan få udbetalt et miljøtilskud af Banedanmark på grundlag af fragtbrevet for transport af gods
- ved jernbanetransport mellem to lokaliteter på det af staten forvaltede jernbanenet,
- ved jernbanetransport mellem en lokalitet på det af staten forvaltede jernbanenet og en udenlandsk lokalitet, eller
- ved intermodale transporter efter stk. 2 mellem to udenlandske lokaliteter. Stk. 2. Intermodale transporter, der berettiger til udbetaling af miljøtilskud, omfatter transporter af standardiserede lastbærere (trailere, veksellad eller containere), der går i transit gennem Danmark, og som i mindst den ene ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil. Stk. 3. Miljøtilskuddets størrelse og vilkårene for dets udbetaling fastsættes i en bekendtgørelse af Banedanmark ud fra det provenu, som godstogene betaler i kilometerafgift og eventuel kapacitetsafgift divideret med det samlede antal støtteberettigede tonkm. Over- eller underskud kan modregnes i et efterfølgende år. Stk. 4. Ændringer af miljøtilskuddets størrelse kan ske med 1 måneds varsel. Stk. 5. Miljøtilskuddet udbetales af Banedanmark.
(Stk. 3)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 821 af 30. juni 2006 om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 844 af 27. juli 2006 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane ophæves.
Transportministeriet /Hans Christian Schmidt / Mikkel Sune Smith/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2010