TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

DanmarkBekendtgørelse2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1497 af 15/12/2010 I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5, § 4, stk. 1 og 5 og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes:

Indledning

§ 1

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

Ansøgning om støtte

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, ”Fællesskema”, der kan udfyldes og indsendes via FødevareErhvervs hjemmeside. Skemaet kan også fås i papirform ved henvendelse til FødevareErhverv. Ansøgningen skal være FødevareErhverv i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere inden den i stk. 1 nævnte frist indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet, identificeret med samme nummer og omfatter samme areal som anført i ansøgningen. Indtegning kan ske elektronisk via FødevareErhvervs hjemmeside eller på markkort i papirudgave. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ansøgere, som har indsendt det i stk. 1 nævnte skema året før og som indsender ansøgning på papir, nøjes med at indsende side 1 i skemaet, hvis samtlige oplysninger i skemaet er identiske med oplysningerne fra året før. Ansøgere, som søger om støtte til stivelseskartofler eller lavskov skal dog altid indsende en fuldstændig udfyldt ansøgning. Stk. 4. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Arealer, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal anføres i ansøgningen fra den landbruger, der ejer eller forpagter arealet.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Der ydes ikke støtte efter enkeltbetalingsordningen, hvis det støtteberettigede areal på bedriften, hvortil der skal ydes direkte betalinger i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, er under 2,00 ha, medmindre det samlede støttebeløb til landbrugeren i form af præmie for handyr, moderfår og støtte på grundlag af særlige betalingsrettigheder udgør et beløb svarende til mindst 300 euro. Stk. 2. Der ydes ikke støtte efter enkeltbetalingsordningen på grundlag af særlige betalingsrettigheder, hvis det samlede støttebeløb til landbrugeren i form af støtte på grundlag af disse betalingsrettigheder samt præmie for handyr og moderfår er mindre end et beløb svarende til 300 euro, medmindre det støtteberettigede areal på bedriften, hvortil der ydes direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, er mindst 2,00 ha.

Basisværdien af betalingsrettigheder, udligning af basisværdien og nedsættelse af kvægtillæg

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Basisværdien af betalingsrettigheder for arealer, der var med permanent græs den 21. april 2003, blev fastlagt i henhold til § 8, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Basisværdien for betalingsrettigheder for øvrige arealer bliver beregnet på grundlag af antallet af betalingsrettigheder og Danmarks finansielle loft for enkeltbetalingsordningen fratrukket beløb anvendt til kvægtillæg, mælketillæg, sukkertillæg, national reserve samt den samlede værdi af betalingsrettigheder tildelt for permanent græs. Stk. 2. I 2011 forhøjes basisværdien for betalingsrettigheder, der er tildelt for permanent græs, til et beløb svarende til ca. 295 euro. I 2012 vil der ske en tilpasning, således at der er én basisværdi for alle almindelige betalingsrettigheder. Stk. 3. Den del af betalingsrettighedens værdi, der i 2005 blev tildelt som tillæg baseret på kvægpræmier samt kvægtillæg tildelt fra den nationale reserve, nedsættes med i alt 56,25 pct. fordelt med lige store andele over perioden 2009-2012. Det herved fremkomne beløb vil indgå i opskrivningen af basisværdien af betalingsrettigheder tildelt for arealer med permanent græs i 2005 og udligningen af basisværdien af rettigheder, jf. stk. 2.

Afkobling af støtte i 2012

Fastsættelse af stivelsestillæg (KS-tillæg)

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Det beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkobling af støtten til produktion af kartoffelstivelse anvendes i 2012 til KS-tillæg til avlere af kartofler til stivelsesproduktion. Stk. 2. Avlere af kartofler til stivelsesproduktion, der for kampagnen 2011/12 har indgået en dyrkningskontrakt med en stivelsesfabrik om levering af kartofler, er berettiget til et KS-tillæg. Kontrakten skal være indgået med en stivelsesfabrik, der har en delkvote af den danske produktionskvote for kartoffelstivelse. Stk. 3. Beregningen sker ved at det i stk. 1 nævnte beløb divideres med den samlede mængde stivelseskartofler, for hvilken der var indgået leveringskontrakter den 31. maj 2011, omregnet til stivelse. Omregningen til stivelse sker ved anvendelse af det i kontrakten anførte gennemsnitlige stivelsesindhold. Stk. 4. FødevareErhverv udsender et fortrykt skema til de i stk. 2 nævnte avlere med oplysning om det tillæg, der er beregnet efter stk. 3. Fastsættelse af KS-tillæg for den enkelte avler er betinget af, at avleren indsender det fortrykte skema, så det modtages af FødevareErhverv senest den 1. oktober 2011. Avlere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal oplyse herom i skemaet.

Fastsættelse af moderfårstillæg (MF-tillæg)

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Det beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkoblingen af støtten for moderfår anvendes i 2012 til tildeling af et tillæg til producenter af moderfår. Stk. 2. Landbrugere, der i referenceårene 2010 og 2011 har modtaget præmie for moderfår, er berettiget til et MF-tillæg, der beregnes på grundlag af gennemsnittet af de udbetalte præmier for moderfår i 2010 og 2011. Såfremt summen af de beregnede MF-tillæg overstiger det i stk. 1 nævnte beløb, vil der blive foretaget en forholdsmæssig reduktion af samtlige tillæg. Stk. 3. FødevareErhverv tilsender de i stk. 2 omhandlede landbrugere et fortrykt skema med angivelse af referencebeløbet. Landbrugere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal tilbagesende skemaet med ændringer, så det modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, anførte dato i 2012.

Fastsættelse af handyrtillæg (HD-tillæg)

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Det beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkobling af støtten for handyr nedsat med 10 pct. af den del af det nationale loft der hidrører fra kvægsektoren på tidspunktet for gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005, svarende til i alt 20,01 mio. euro, anvendes i 2012 til tildeling af tillæg til producenter af handyr. Stk. 2. Landbrugere, der i referenceårene 2009-2011 har modtaget præmie for handyr, er berettiget til et HD-tillæg. HD-tillægget udgør ca. 60 pct. af gennemsnittet af de udbetalte præmier for handyr i 2009, 2010 og 2011. Tillægget kan dog højst udgøre 60 pct. af de udbetalte præmier for handyr i 2011. Såfremt summen af de beregnede HD-tillæg overstiger det i stk. 1 nævnte beløb, vil der blive foretaget en forholdsmæssig reduktion af samtlige tillæg. Stk. 3. FødevareErhverv tilsender de i stk. 2 omhandlede landbrugere et fortrykt skema med angivelse af referencebeløbet. Landbrugere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal tilbagesende skemaet med ændringer, så det modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, anførte dato i 2012.

Tildeling af tillæg

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Ansøgning om forhøjelse af betalingsrettigheder og tildeling af nye betalingsrettigheder indgives i 2012 i det i § 2, stk. 1 nævnte Fællesskema. Stk. 2. Der tildeles kun tillæg og nye betalingsrettigheder efter dette kapitel til landbrugere, der i 2012 opfylder de i § 3 nævnte minimumskrav. Stk. 3. Landbrugere, der på den i § 2, stk. 1, anførte dato i 2012 ikke ejer betalingsrettigheder, får tildelt særlige betalingsrettigheder med en maksimal værdi på 5.000 euro. Stk. 4. Overførsel af tillæg (KS, MF og HD) i forbindelse med private kontraktbestemmelser, som nævnt i de af artikel 26 og 27 i forordning 1120/2009 omfattede tilfælde, er betinget af, at anmodningen herom modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, anførte dato i 2012.

Afkobling af støtten for tørret foder samt hør og hamp

§ 9

§ 9. De beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkobling af støtten for tørret foder samt hør og hamp til fiberproduktion, anvendes i 2012 til at forhøje værdien af samtlige betalingsrettigheder med samme beløb.

National reserve

§ 10

§ 10. Tildeling fra den nationale reserve kan ske i form af betalingsrettigheder eller ved forøgelse af værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder. Der kan kun ske tildeling fra den nationale reserve, hvis værdien af det tildelte mindst udgør 5.000 kr.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve kan hvert år indsendes til FødevareErhverv i perioden fra den 15. januar til ansøgningsfristens udløb, jf. § 2, stk. 1, for det pågældende år. Stk. 2. Ansøgning indsendes på et skema, der kan hentes på FødevareErhvervs hjemmeside eller fås ved henvendelse til FødevareErhverv. Ansøgningen skal vedlægges nødvendig dokumentation.

Tildeling fra den nationale reserve i særlige situationer

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. FødevareErhverv tildeler betalingsrettigheder til landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 20 og 22 i forordning (EF) nr. 1120/2009. Stk. 2. Ved langfristede forpagtningsforhold forstås forpagtninger med en varighed på mindst 5 år, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1120/2009.

Tildeling fra den nationale reserve i andre tilfælde

§ 13

(Stk. 6)

§ 13. FødevareErhverv kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, som den 25. april 2005 rådede over en bedrift med et areal, der

  1. blev anvendt til dyrkning af juletræer, og hvor et areal efter rydning opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer eller
  2. blev udnyttet til råstofindvinding ifølge tilladelse efter råstofloven, og hvor arealet efter endt råstofindvinding er retableret til agerjord og opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer. Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, nævnte rydning af et areal skal være sket inden begyndelsen af det kalenderår, hvori der søges støtte for arealet. Stk. 3. Tildeling af betalingsrettigheder efter stk. 1 forudsætter, at landbrugeren ikke har solgt tildelte eller erhvervede betalingsrettigheder, uden at der er fulgt et tilsvarende areal med. Stk. 4. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i henhold til stk. 1, vil i det omfang der er midler til rådighed inden for hver af de nævnte grupper, blive behandlet og tilgodeset i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer til FødevareErhverv. Er der et år ikke tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne komme i betragtning det følgende år. Stk. 5. Ansøgninger om tildeling efter stk. 1, nr. 2, skal ledsages af dokumentation fra den kompetente myndighed om, at arealet er retableret til landbrugsformål. Stk. 6. Hvis en ansøger, der har fået tildelt betalingsrettigheder efter stk. 1, nr. 1, indenfor en periode på 5 år efter tildelingen udvider bedriftens areal med juletræer ved tilplantning, sammenlignet med arealet det år betalingsrettighederne fra den nationale reserve blev tildelt, vil de tildelte betalingsrettigheder fra den nationale reserve for et tilsvarende areal blive inddraget til reserven. Der kan maksimalt inddrages det antal betalingsrettigheder, der er tildelt fra den nationale reserve under omstruktureringsprogrammet.

Almindelige betingelser for støtte

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Arealer, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed for ansøgeren på den i § 2, stk. 1, nævnte dato. Stk. 2. Et areal, hvortil der søges støtte, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Dette gælder dog ikke arealer i lukkede væksthuse

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Ved en landbrugsparcel forstås et sammenhængende areal, der inden for en markblok indgår i samme afgrødegruppe eller samme kombination af afgrødegrupper under henholdsvis direkte støtteordninger og under landdistriktsprogrammet og som indgår i samme ansøgers bedrift. Stk. 2. Arealer med permanent græs, der er anmeldt af en ansøger, medfører en yderligere opdeling af en landbrugsparcel.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Landbrugsarealer skal under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden fra den 15. maj til den 15. september, jf. dog § 22. Stk. 2. På landbrugsarealer må der pr. ha højst være 50 træer eller buske på over en meter i højden. Stk. 3. Landbrugsarealer, som ikke dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer, betragtes som udyrkede landbrugsarealer.

§ 17

§ 17. Dyrkede arealer, hvortil der søges støtte, skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. For lavskov kan tilplantning ske indtil den 15. juni. For grøntsager, som traditionelt sås eller udplantes sent, er fristen den 30. juni, dog for så vidt angår kålafgrøder, porrer, salat, bladselleri, gulerødder, bønner, knoldfennikel og radiser den 15. august. Ved senere såning eller tilplantning betragtes arealerne som udyrkede landbrugsarealer, jf. herved bestemmelserne i bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand.

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. På arealer, hvortil der søges støtte, bortset fra arealer med permanent græs og permanente afgrøder, kan der hele året etableres insektvolde og andre former for faunaforbedrende foranstaltninger efter retningslinier udstedt af FødevareErhverv. Stk. 2. Plantedække kan undlades i en bredde af højst 2 meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber). Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder, f.eks. gravhøje, der er beskyttet i medfør af museumslovens § 29e. Stk. 3. Barjordsstriber, som nævnt i stk. 2, kan etableres på indersiden af en foranstaltning efter stk. 1, når denne er placeret i tilknytning til et levende hegn i markskellet. Stk. 4. Foranstaltninger omfattet af stk. 1 og 2 må højst udgøre 10 pct. af markens samlede areal. Hvis flere foranstaltninger omfattet af stk. 1 eller 2 placeres side om side må den samlede bredde ikke overstige 10 m.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Arealer, hvortil der søges om støtte, kan anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål i det omfang, det ikke påvirker landbrugsproduktionen og arealets karakter af landbrugsareal. Stk. 2. Arealer, hvortil der søges om støtte kan i op til 28 dage i kalenderåret anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål forudsat, at landbrugsaktiviteten ikke væsentligt bliver begrænset heraf. I perioden fra den 1. april til den 31. august må den ikke-landbrugsmæssige anvendelse dog højst strække sig over 8 dage. Stk. 3. FødevareErhverv kan efter behørigt begrundet anmodning tillade ikke-landbrugsmæssig anvendelse af arealer, hvortil der søges om støtte, i længere perioder end nævnt i stk. 2. En sådan tilladelse vil være betinget af, at landbrugsaktiviteten og arealets karakter af landbrugsareal ikke bliver væsentligt begrænset af den ikke-landbrugsmæssige anvendelse.

§ 20

§ 20. Et areal, hvorpå der har været skov eller ikke-støtteberettigede permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for udbetaling af støtte, hvis rødderne er fjernet inden begyndelsen af det kalenderår, hvori der søges støtte for arealet, således at mekanisk jordbearbejdning af arealet kan ske.

Lavskov

§ 21

(Stk. 4)

§ 21. Ved lavskov forstås beplantninger af hassel, ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, løn, navr, pil og poppel, som stævnes mindst hvert tiende år. Stk. 2. Beplantninger med lavskov skal mindst udgøre 0,30 ha og til enhver tid bestå af mindst 8.000 plantede træer pr. ha af de i stk. 1 nævnte planter. Derudover kan arealet tilplantes med op til 25 pct. andre arter af træer og buske beregnet på grundlag af antallet af de i stk. 1 nævnte planter og jævnt fordelt i beplantningen. For beplantninger af poppelarter i renkultur skal plantetætheden til enhver tid bestå af mindst 2.000 plantede træer pr. ha. Højst 20 pct. af arealet må udgøre ubefæstede arbejdsarealer. Stk. 3. Lavskovarealet skal hvert år indtil stævning anmeldes i et Fællesskema, jf. § 2. Stk. 4. Hvis arealet ikke anmeldes hvert år indtil stævning, eller hvis arealet ikke stævnes inden udgangen af det 10. år efter etablering eller seneste stævning, betragtes arealet som almindelig skov. Støttebetingelserne har derfor ikke været opfyldt for arealet for årene siden etablering eller seneste stævning.

Græsarealer

§ 22

(Stk. 4)

§ 22. Ved græs forstås græsarter, der er egnet til afgræsning, hø eller ensilage. Stk. 2. Ved permanente græsarealer forstås arealer, som nævnt i artikel 2, litra c, i forordning (EF) nr. 1120/2009, hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af græs og andet grøntfoder, som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august Stk. 3. Ved græsarealer i omdrift forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og selvsåede, og som omlægges med anden afgrøde end græs mindst hvert 5. år. Stk. 4. Dele af markens overflade, hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af andre plantearter end græs og andet grøntfoder, er ikke støtteberettiget, hverken som permanent græs eller græs i omdrift.

§ 23

(Stk. 6)

§ 23. FødevareErhverv fastlægger referenceandelen for permanente græsarealer. Referenceandelen er arealet med permanent græs i 2003 i forhold til det samlede landbrugsareal i 2005, som korrigeret i 2009. Stk. 2. Konstaterer FødevareErhverv for et givet år, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter FødevareErhverv en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må inddrages i omdriften, hvis FødevareErhverv efter ansøgning giver tilladelse hertil. Stk. 3. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 10 pct. i forhold til referenceandelen, giver FødevareErhverv landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om retablering af permanente græsarealer. Stk. 4. Forpligtelsen til retablering af permanente græsarealer vedrører de arealer, der er overgået til anden anvendelse inden for de seneste 24 måneder forud for den i § 2, stk. 1, nævnte ansøgningsfrist. Stk. 5. Arealer, der i henhold til en forpligtelse i et tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug i medfør af landdistriktsprogrammet er udlagt som permanente græsarealer, er i perioden fra tilsagnets udløb til den 31. august i det førstkommende kalenderår ikke omfattet af et eventuelt krav om forudgående tilladelse til inddragelse af permanente græsarealer i omdriften, og arealerne vil i denne periode ikke blive omfattet af et påbud om retablering af permanente græsarealer, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Bedrifter med tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion og til miljøbetinget tilskud er i tilsagnsperioden og i perioden fra forpligtelsens udløb til det umiddelbart efterfølgende ansøgningstidspunkt for støtte efter enkeltbetalingsordningen ikke omfattet af et eventuelt krav om forudgående tilladelse til inddragelse af permanente græsarealer i omdriften, og arealerne vil i disse perioder ikke blive omfattet af et påbud om retablering af permanente græsarealer.

Krydsoverensstemmelse

Krav fra EU-forordninger og direktiver m.m.

§ 24

§ 24. Reglerne i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og reglerne i bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand finder anvendelse på ansøgninger indgivet efter § 2.

Overdragelse af bedrifter

§ 25

§ 25. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden den ansøgte støtte efter enkeltbetalingsordningen er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrageren ved en transport overfører støtten til erhververen.

Overdragelse af betalingsrettigheder

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette FødevareErhverv. Tilsvarende gælder ved ændring af slutdatoen for en midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder, hvorom parterne tidligere har underrettet FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen eller ændringen af slutdato skal ske på en særlig blanket, der hentes via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse i FødevareErhverv. Underretningen skal være modtaget af FødevareErhverv senest ved udløbet af den i § 2, stk. 1, fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter § 2. Stk. 2. Hvis FødevareErhverv modtager underretning om en overdragelse eller ændring af slutdatoen for en midlertidig overdragelse efter udløbet af ansøgningsfristen, men inden udløbet af fristen for at ændre i ansøgningen, kan parterne ved en ændring af ansøgningerne angive, at betalingsrettighederne tilføjes i erhververs ansøgning, og at de slettes i overdragers ansøgning, hvis de var omfattet af denne.

Udnyttelse af betalingsrettigheder

§ 27

(Stk. 4)

§ 27. En landbruger kan i ansøgningen angive hvilke betalingsrettigheder, der skal anvendes først ved udbetaling af støtte. Stk. 2. Hvis en landbruger ikke har angivet i ansøgningen, hvilke betalingsrettigheder, der skal anvendes først, bliver betalingsrettighederne med den højeste værdi anvendt først. Hvis flere betalingsrettigheder har samme værdi, vil de rettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for særlige rettigheder. Stk. 4. Hvis en landbruger råder over særlige betalingsrettigheder tildelt på grundlag af en kvæg- eller mælkeproduktion og søger enkeltbetaling for et større areal end det antal arealbaserede betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, vil de særlige betalingsrettigheder blive anvendt på det overskydende areal, der mindst skal udgøre 1,00 ha..

§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Hvis en landbruger ikke anmelder et areal til udnyttelse af særlige betalingsrettigheder, skal landbrugeren opretholde en produktion på mindst 50 pct. af det fastsatte krav om storkreaturer (SK) pr. særlig betalingsrettighed, for at støtten kan udbetales. Udnyttelsen målt i storkreaturer beregnes pr. dag, dyret ifølge oplysningerne om kvæg og får i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) har været i besætningen i kalenderåret, multipliceret med faktorerne i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1120/2009. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for særlige rettigheder, der er tildelt i henhold til § 8, stk.3, jf. § 5. For at aktivere sådanne særlige rettigheder skal landbrugeren aktivere en almindelig rettighed pr. særlig rettighed.

Kontrol

§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Plantedirektoratet foretager kontrollen på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v. hos de enkelte landbrugere. Kontrollen sker i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling,. Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan foretage kontrol på de bedrifter, hvortil der er søgt støtte, uanset om hele eller dele af bedriften er overdraget efter indsendelse af støtteansøgning.

§ 30

§ 30. Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

regnskab

Straffebestemmelser

§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Overtrædelse af § 30 i forbindelse med den i § 29 omhandlede kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i landbrugsstøtteloven. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttræden

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse på ansøgninger indgivet i 2011 og senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 157 af 15. februar 2010 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger indgivet i 2010 og tidligere.

FødevareErhverv /Arent B. Josefsen / Lotte Dige Toft/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
21. december 2010
Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen | TheLawyer.sh