Bekendtgørelse om ydelse af præmier for handyr og moderfår
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1498 af 15/12/2010 I medfør af § 1, stk. 1 og stk. 3-5, § 4, stk. 1 og 5, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbrugsvarer m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes:
Indledende bestemmelser og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af følgende præmier til kvæg- og moderfårsproducenter, og administreres af FødevareErhverv i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger:
- Den særlige handyrpræmie for tyre og stude (handyrpræmie).
- Præmie for moderfår. Stk. 2. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte præmieordninger.
(Stk. 2)
§ 2. Ved et slagteri forstås eksportautoriserede slagterier samt godkendte slagtesteder. Stk. 2. Ved et ansøgningsår forstås et kalenderår.
(Stk. 3)
§ 3. Som betingelse for modtagelse af handyrpræmier eller moderfårspræmier for det pågældende ansøgningsår, skal ansøgere, der den 27. april 2011 råder over landbrugsarealer, oplyse dette i Fællesskemaet. Fællesskemaet kan udfyldes og indsendes via FødevareErhvervs hjemmeside. Skemaet kan fås i papirform ved henvendelse til FødevareErhverv, og skal for 2011 være modtaget i FødevareErhverv senest den 23. maj. Landbrugsarealerne skal anføres i skemaets markplan uanset om de er støtteberettigede, uanset arealstørrelse og uanset om der søges om arealstøtte. Producenter, der ikke råder over landbrugsarealer, kan angive dette i Fællesskemaet. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere inden den i stk. 1 nævnte frist indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet, identificeret med samme nummer og omfatter samme areal som anført i ansøgningen. Indtegning kan ske elektronisk via FødevareErhvervs hjemmeside eller på markkort i papirudgave. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ansøgere, som har indsendt det i stk. 1 nævnte skema året før, nøjes med at indsende side 1 i skemaet, hvis samtlige oplysninger i skemaet er identiske med oplysningerne fra året før.
§ 4. Der ydes ikke præmie for handyr og moderfår, hvis det samlede støttebeløb til landbrugeren i form af præmie til handyr, moderfår og støtte på grundlag af særlige betalingsrettigheder udgør mindre end 300 euro, medmindre det støtteberettigede areal på bedriften, hvortil der ydes direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, er mindst 2 ha.
(Stk. 2)
§ 5. Hvis en producent i forbindelse med overtagelse af en bedrift ikke kan overholde en fastsat holdeperiode, men alligevel ønsker at modtage præmier i overensstemmelse med en eller begge de i § 1 nævnte ordninger, skal vedkommende underskrive en producentskifteerklæring. Erklæringen skal være modtaget i FødevareErhverv inden 8 uger efter overdragelsesdatoen, for ansøgningsåret 2011 dog senest den 20. januar 2012. Stk. 2. Der skal anvendes en særlig formular om producentskifte, som fås ved henvendelse til FødevareErhverv.
Bestemmelser vedrørende den særlige handyrpræmie for tyre og stude (handyrpræmie)
(Stk. 8)
§ 6. Handyrpræmie for tyre og for stude i første og anden aldersgruppe opnås ved producentens levering af dyret til slagtning på et slagteri beliggende i Danmark, jf. § 9. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte præmie kan også opnås ved forsendelse af levende handyr til et andet medlemsland eller ved eksport til tredjeland, forudsat at Fællesskemaet er indsendt, jf. § 3. Stk. 3. Producenter, der ønsker præmie ved forsendelse af levende handyr til et andet medlemsland, skal til FødevareErhverv indsende en ansøgning, som skal være modtaget i FødevareErhverv senest dagen før forsendelsesdagen. Stk. 4. En ansøgning om handyrpræmie ved udførsel af dyr til tredjeland skal være FødevareErhverv i hænde senest 6 måneder efter den dato, hvor dyret forlod Fællesskabets toldområde. For ansøgningsåret 2011 dog senest den 20. januar 2012, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Stk. 5. Der skal anvendes særligt ansøgningsskema til de i stk. 3 og 4 nævnte ansøgninger, der hentes via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 3 kan ansøgning om en eller to præmier for tyre og stude omsat på et slagtekvægsmarked, hvor embedsdyrlægen har mulighed for at udstede kvægpas, indsendes til FødevareErhverv samme dag, som forsendelsen finder sted. FødevareErhverv skal i disse tilfælde have modtaget ansøgningen inden udførselstidspunktet. Stk. 7. Medvirker en anden person end producenten som afsender ved forsendelse af dyret til et andet medlemsland, jf. stk. 2 og 3, er producentens mulighed for at opnå præmie afhængig af rigtigheden af de erklæringer, som afsenderen har afgivet om forsendelsen. Afsenderen skal opbevare dokumenter og fortegnelser, der er nødvendige for gennemførelse af kontrol af ordningen i mindst 5 år regnet fra udgangen af hvert ansøgningsår. Stk. 8. For dyr, der forsendes til et andet medlemsland, jf. stk. 2 og 3, skal ansøgeren sikre sig, at kvægpas, der følger dyr ved forsendelse til et andet medlemsland, oplyser, om der i Danmark er søgt eller søges om handyrpræmie for dyret.
§ 7. Det er en betingelse for modtagelse af handyrpræmie, at ændringer i handyrs status fra tyr til stud er registreret i besætningsregisteret (staldregistreringen) senest 3 dage efter hændelsen, og er indberettet til registrering i Det Centrale Husdyrbrugsregister senest 7 dage efter hændelsen. Ved indsendelse til den lokale RYK-afdeling skal indberetning ske senest på 7. dagen efter hændelsen.
§ 8. Handyrpræmie kan søges for et ubegrænset antal handyr pr. bedrift.
(Stk. 7)
§ 9. Indberetning til FødevareErhverv om slagtninger på slagterierne af tyre og stude, som kan være omfattet af handyrpræmie, indsendes elektronisk for hver enkelt producent. Indberetningen skal være modtaget i FødevareErhverv senest seks måneder efter hver slagtning. Indberetninger for ansøgningsåret 2011 skal dog være modtaget i FødevareErhverv senest den 20. januar 2012. Stk. 2. De modtagne indberetninger om stedfundne slagtninger af de enkelte producenters dyr i hvert kalenderår betragtes som en ansøgning om handyrpræmie, når FødevareErhverv ved krydskontrol med det Centrale Husdyrbrugsregister har konstateret, at betingelserne for præmieudbetaling er overholdt, forudsat at Fællesskemaet er indsendt, jf. § 3. Stk. 3. Hvis en uges slagtninger er omfattet af to kalenderår, skal der foretages særskilte indberetninger. Stk. 4. Skal præmien udbetales til en anden producent end den, hvorfra dyret leveres til slagtning, skal der anvendes en producenterklæring. FødevareErhverv giver nærmere anvisning herfor. Erklæringen skal af slagteriet indsendes til FødevareErhverv og være modtaget i FødevareErhverv inden for de i stk. 1 nævnte frister. Formularen til en producenterklæring fås ved henvendelse til FødevareErhverv eller på slagteriet. Stk. 5. Producenterklæringen skal være modtaget på slagteriet inden fredagen i ugen efter slagtningen. Stk. 6. Kontrol af dyrets køn, om dyret er en tyr eller stud samt dyrets slagtede vægt, foretages på slagterier med klassificering af Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får. På de øvrige slagterier foretages denne kontrol af Fødevarestyrelsen. Kontrol med overholdelse af øvrige bestemmelser, jf. stk. 1, foretages på slagterierne af Fødevarestyrelsen. Stk. 7. Slagterierne skal opbevare dokumenter og fortegnelser, der er nødvendige for gennemførelse af kontrol af ordningerne i mindst 5 år regnet fra udgangen af hvert enkelt ansøgningsår.
Bestemmelser om præmie for moderfår
(Stk. 2)
§ 10. Ansøgning om præmie for moderfår indgives til FødevareErhverv på ansøgningsskemaer, som fås ved henvendelse til direktoratet. Ansøgningen skal omfatte mindst 10 moderfår. Stk. 2. Ansøgningsperioden for ansøgning om præmie for moderfår begynder den 1. marts og udløber den 31. marts.
(Stk. 3)
§ 11. Ansøgningen om deltagelse i tildelingen af præmierettigheder skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 15. februar for det pågældende ansøgningsår. Stk. 2. Tildeling af præmierettigheder fra den nationale reserve foretages efter følgende prioritering, jf. dog stk. 3:
- Ansøgere, der er fyldt 26 år senest den 31. december i ansøgningsåret, idet unge ansøgere får tildelt præmierettigheder først.
- Øvrige ansøgere, der er fyldt 18 år senest den 31. december i ansøgningsåret, idet ældre ansøgere får tildelt præmierettigheder først.
- Aktie- og anpartsselskaber samt fonde efter en ligelig og forholdsmæssig fordeling. Stk. 3. Ansøgere, som søger om mere end 200 præmierettigheder, prioriteres dog lavest for så vidt angår den del af ansøgningen, der ligger udover 200 præmierettigheder.
(Stk. 3)
§ 12. Overdragelse af præmierettigheder skal skriftligt meddeles FødevareErhverv. For at overdragelsen kan få virkning for det pågældende ansøgningsår, skal meddelelsen senest være modtaget i FødevareErhverv, når producenten, der modtager præmierettighederne, indgiver ansøgning om præmie for moderfår, dog senest den 31. marts. Stk. 2. Ved permanent overdragelse af præmierettigheder uden samtidig overdragelse af bedriften inddrages 10 pct. af de overdragne præmierettigheder til den nationale reserve. Det inddragne antal præmierettigheder rundes ned til nærmeste hele antal præmierettigheder, dog minimum én præmierettighed. Der skal anvendes særligt ansøgningsskema, som fås ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 3. Delvis overdragelse af præmierettigheder uden samtidig overdragelse af bedriften skal, idet der ikke er noget mindstekrav for producenter med mindre end 20 rettigheder, mindst omfatte:
- 5 rettigheder for producenter, som har mindst 20 og højst 99 rettigheder.
- 10 rettigheder for producenter, som har mindst 100 rettigheder.
Afkobling af støtte i 2012
Fastsættelse af moderfårstillæg (MF-tillæg)
(Stk. 3)
§ 13. Det beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkoblingen af støtten for moderfår anvendes i 2012 til tildeling af et tillæg til producenter af moderfår. Stk. 2. Landbrugere, der i referenceårene 2010 og 2011 har modtaget præmie for moderfår, er berettiget til et MF-tillæg, der beregnes på grundlag af gennemsnittet af de udbetalte præmier for moderfår i 2010 og 2011. Såfremt summen af de beregnede MF-tillæg overstiger det i stk. 1 nævnte beløb, vil der blive foretaget en forholdsmæssig reduktion af samtlige tillæg. Stk. 3. FødevareErhverv tilsender de i stk. 2 omhandlede landbrugere et fortrykt skema med angivelse af referencebeløbet. Landbrugere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal tilbagesende skemaet med ændringer, så det modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkeltbetaling anførte dato i 2012.
Fastsættelse af handyrtillæg (HD-tillæg)
(Stk. 3)
§ 14. Det beløb, der stilles til rådighed for Danmark i forbindelse med afkobling af støtten for handyr nedsat med 10 pct. af den del af det nationale loft der hidrører fra kvægsektoren på tidspunktet for gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005, svarende til i alt 20,01 mio. euro, anvendes i 2012 til tildeling af tillæg til producenter af handyr. Stk. 2. Landbrugere, der i referenceårene 2009-2011 har modtaget præmie for handyr, er berettiget til et HD-tillæg. HD-tillægget udgør ca. 60 pct. af gennemsnittet af de udbetalte præmier for handyr i 2009, 2010 og 2011. Tillægget kan dog højst udgøre 60 pct. af de udbetalte præmier for handyr i 2011. Såfremt summen af de beregnede HD-tillæg overstiger det i stk. 1 nævnte beløb, vil der blive foretaget en forholdsmæssig reduktion af samtlige tillæg. Stk. 3. FødevareErhverv tilsender de i stk. 2 omhandlede landbrugere et fortrykt skema med angivelse af referencebeløbet. Landbrugere, som har ændringer til de fortrykte oplysninger, skal tilbagesende skemaet med ændringer, så det modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, ibekendtgørelse om enkeltbetaling anførte dato i 2012.
Tildeling af tillæg
(Stk. 4)
§ 15. Ansøgning om forhøjelse af betalingsrettigheder og tildeling af nye betalingsrettigheder indgives i 2012 i det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkeltbetaling nævnte Fællesskema. Stk. 2. Der tildeles kun tillæg og nye betalingsrettigheder efter dette kapitel til landbrugere, der i 2012 opfylder de i § 3 i bekendtgørelse om enkeltbetaling nævnte minimumskrav. Stk. 3. Landbrugere, der på den i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkeltbetaling anførte dato i 2012 ikke ejer betalingsrettigheder, får tildelt særlige betalingsrettigheder med en maksimal værdi på 5.000 euro. Stk. 4. Overførsel af tillæg (MF og HD) i forbindelse med private kontraktbestemmelser, som nævnt i de af artikel 26 og 27 i forordning 1120/2009 omfattede tilfælde, er betinget af, at anmodningen herom modtages af FødevareErhverv senest på den i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om enkeltbetaling anførte dato i 2012.
§ 16. Hvis en landbruger ikke anmelder et areal til udnyttelse af særlige betalingsrettigheder, skal landbrugeren opretholde en produktion på mindst 50 pct. af det fastsatte krav om storkreaturer (SK) pr. særlig betalingsrettighed, for at støtten kan udbetales. Udnyttelsen målt i storkreaturer beregnes pr. dag, dyret ifølge oplysningerne om kvæg og får i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) har været i besætningen i kalenderåret, multipliceret med faktorerne i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1120/2009.
Kontrol
(Stk. 4)
§ 17. Plantedirektoratet kontrollerer efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri overholdelsen af de i § 1 nævnte præmieordninger hos producenterne. FødevareErhverv foretager administrativ kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte præmieordninger ved forsendelse og eksport af levende dyr til et andet medlemsland eller tredjeland, jf. § 6. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kontrollerer efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sammen med Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får overholdelsen af de i § 1 nævnte præmieordninger på slagterierne. Stk. 3. Plantedirektoratet har ved forsendelse, jf. § 6, stk.7, adgang til at foretage kontrol hos afsenderen. Stk. 4. Det påhviler landbrugeren at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 18. Overtrædelse af § 6, stk. 8, § 9, stk. 7, og § 17, stk. 4, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Klage over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.
(Stk. 3)
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse på ansøgninger indgivet i 2011 og senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr.177 af 23. februar 2010 om ydelse af præmier for handyr og moderfår ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger indgivet i 2010. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmie for handyr og moderfår finder fortsat anvendelse for ansøgninger indgivet i 2009 og tidligere år.
FødevareErhverv /Arent B. Josefsen / Lotte Dige Toft/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2010