Tilbage
Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen\n(Anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer og afskæring af klageadgang)
DanmarkLov2010
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 1569 af 21/12/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. I lov nr. 475 af 17. juni 2008 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser foretages følgende ændringer:
- I § 16, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3 og § 16 a, stk. 1«.
- § 16, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
- Efter § 16 indsættes i kapitel 5: »§ 16 a. Styrelsen for International Uddannelse kan tildele undervisningskompetence ved de gymnasiale uddannelser til kandidater med en udenlandsk uddannelse til lærer, hvis kandidaten har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land. Stk. 2. Styrelsen for International Uddannelses afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til tildeling af undervisningskompetence efter stk. 1.«
§ 2
(Stk. 3)
§ 2. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, foretages følgende ændringer:
- § 28, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
- Efter § 28 indsættes: »§ 28 a. Styrelsen for International Uddannelse kan godkende, at lærere, som ikke har gennemført den danske uddannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en anden dansk læreruddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervisning i 1.-10. klasse. Godkendelse forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til lærer i folkeskolen. Stk. 2. Styrelsen for International Uddannelses afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til godkendelse efter stk. 1.«
§ 3
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Tina Nedergaard/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2010