TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet

DanmarkBekendtgørelse2010

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 1621 af 20/12/2010 I medfør af § 79, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse eller revision af den nationale affaldshåndteringsplan efter lovens § 46 c, den nationale affaldsforebyggelsesplan efter lovens § 50 e og handlingsprogrammet efter artikel 5, stk. 1 og 7, i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

regnskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Miljøstyrelsen hører offentligheden, forinden planerne eller programmerne som nævnt i § 1 udarbejdes eller revideres. Stk. 2. For at give offentligheden mulighed for tidligt og på en effektiv måde at udtale sig inden der træffes afgørelse om planerne eller programmerne, skal Miljøstyrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til plan eller program eller revision af plan eller program omfattet af stk. 1. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysning om:

  1. Miljøstyrelsens adresse.
  2. Oplysning om, at enhver har ret til at se forslaget til planen eller programmet eller revisionen af planen eller programmet.
  3. Oplysning om, at enhver har ret til at kommentere forslaget inden for en fastsat frist på minimum otte uger fra annonceringen, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes. Stk. 3. Miljøstyrelsen foretager offentlig annoncering af planens eller programmets vedtagelse og af de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for planens eller programmets vedtagelse, herunder om processen for offentlighedens deltagelse. Planen eller programmet skal være offentligt tilgængelig og formidles elektronisk til offentligheden, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger.
regnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. december 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 477 af 15. juni 2005 om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet ophæves.

Miljøministeriet /Karen Ellemann / Claus Torp/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
23. december 2010