TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2010

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1624 af 21/12/2010 I medfør af § 38 i lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland, fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, skal anmelde dette til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger der fremgår af bilag 1. Stk. 2. Anmeldepligten påhviler enhver læge og tandlæge, uanset om den pågældende er praktiserende eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution. På sygehuse og klinikker mv. påhviler anmeldepligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling. Stk. 3. Anmeldelsen skal ske, så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt med sygdommen og den formodede sammenhæng med arbejdet. Stk. 4. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen.

§ 2

§ 2. Anmeldepligten efter § 1, stk. 1, bortfalder, når lægen eller tandlægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Anmeldelse efter § 1 kan ske i elektronisk form på www.anmeld.gl eller i papirform på særlige blanketter, der udleveres af Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Anmeldelsen honoreres efter den takst, der til enhver tid er fastsat af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og gælder for erhvervssygdomme, der anmeldes 1. januar 2011 eller senere. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 276 af 24. april 2001 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1624 af 21/12/2010 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Beskæftigelsesministeriet /Inger Støjberg / Tor Even Münter/

Bilag 1 Oplysninger i anmeldelsen efter § 1, stk. 1

Læger og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme skal indeholde følgende oplysninger, jf. § 1, stk. 1:

  1. Tilskadekomne, navn, adresse, CPR-nummer, stillingsbetegnelse og navn på egen læge. 2) Diagnose på en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller skadelige påvirkninger fra en arbejdsplads. 3) Anmelders navn og adresse, samt CVR-nummer.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
28. august 2012