Bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1670 af 22/12/2010 I medfør af § 9 h, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved lov nr. 1604 af 22. december 2010, fastsættes:
Indbetaling
(Stk. 4)
§ 1. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, skal indbetales til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Indgives ansøgningen om opholdstilladelse til en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Stk. 3. Indgives ansøgningen til en privat virksomhed eller organisation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 2, kan gebyret indbetales gennem virksomheden eller organisationen til en dansk repræsentation i udlandet, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Stk. 4. Indgives ansøgningen til et andet lands repræsentation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 1, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, kan gebyret betales til Udlændingeservice på en af Udlændingeservice anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 2. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., skal indbetales til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingeservice gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Stk. 3. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingeservice ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, kan gebyret betales til Udlændingeservice på en af Udlændingeservice anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 3. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., og gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt., skal indbetales til en bankkonto tilhørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Stk. 3. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det grundet lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, kan gebyret betales til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på en af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anvist anden måde.
(Stk. 13)
§ 4. Betaling efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1 og stk. 2, skal ske i danske kroner, jf. dog 2. og 3. pkt. Hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage betaling i danske kroner, kan betaling ske i euro. Hvis gebyret betales til en dansk repræsentation i udlandet, kan betaling ske i lokal valuta. Stk. 2. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1, nævnte beløb 5.975 kr. (svarende til 807 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 3. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 2, nævnte beløb 6.100 kr. (svarende til 824 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 4. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 3.025 kr. (svarende til 409 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 5. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 3.900 kr. (svarende til 527 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 6. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, nævnte beløb 3.900 kr. (svarende til 527 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 7. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 6, nævnte beløb 3.025 kr. (svarende til 409 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 8. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 7, nævnte beløb 3.025 kr. (svarende til 409 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 9. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 8, nævnte beløb 5.975 kr. (svarende til 807 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 10. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, nævnte beløb 1.600 kr. (svarende til 216 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 11. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 10, nævnte beløb 2.125 kr. (svarende til 287 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 12. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 11, nævnte beløb 1.975 kr. (svarende til 267 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 13. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 12, nævnte beløb 2.125 kr. (svarende til 287 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen).
(Stk. 23)
Stk. 14. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 13, nævnte beløb 1.725 kr. (svarende til 233 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 15. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 14, nævnte beløb 2.800 kr. (svarende til 278 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 16. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 15, nævnte beløb udgør 2.575 kr. (svarende til 348 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 17. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 16, nævnte beløb 1.600 kr. (svarende til 216 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 18. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17, nævnte beløb 1.650 kr. (svarende til 223 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 19. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 18, nævnte beløb 1.600 kr. (svarende til 216 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 20. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 19, nævnte beløb 3.550 kr. (svarende til 480 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 21. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., nævnte beløb 750 kr. (svarende til 101 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 22. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., nævnte beløb 750 kr. (svarende til 101 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen). Stk. 23. Med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt., nævnte beløb 750 kr. (svarende til 101 euro, idet en eurokurs på 740 er lagt til grund for beregningen).
§ 5. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udarbejder på baggrund af høring af Udenrigsministeriet en liste over de steder, hvor det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice eller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Listen offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside (www.nyidanmark.dk) og opdateres løbende.
§ 6. Betaling efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1 og stk. 2, skal være ledsaget af oplysning fra betaleren om det relevante sagsbestillings-id, medmindre betalingen sker til en dansk repræsentation i udlandet eller gennem en privat virksomhed eller organisation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 2. Ved sagsbestillings-id forstås et unikt nummer, der trækkes i udlændingemyndighedernes sagsbestillingssystem med henblik på, at ansøgningen eller klagen kan sammenkædes med betalingen. Udlændingemyndighederne bistår i fornødent omfang med trækning af sagsbestillings-id.
Tilbagebetaling
(Stk. 2)
§ 7. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af en ansøgning som nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-19, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at indgive ansøgningen,
- Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1,
- ansøgningen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., eller
- ansøgningen afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling. Stk. 2. Ved tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, refunderes det indbetalte gebyr fratrukket et beløb, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., som med virkning for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 udgør 750 kr.
§ 8. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, tilbagebetales, hvis
- anmodningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af sagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
§ 9. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, tilbagebetales, hvis
- klagen er indgivet af en person, der ikke er klageberettiget,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt.,
- klagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., eller
- klageren får helt eller delvist medhold i klagen.
§ 10. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis
- anmodningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af klagesagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen imødekommes.
(Stk. 2)
§ 11. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 sker ved overførsel til en af ansøger eller klager anvist bankkonto, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage tilbagebetaling via overførsel til en bankkonto, kan tilbagebetaling i stedet ske gennem en dansk repræsentation i udlandet.
§ 12. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 foretages i den valuta, hvorved betaling er sket.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration /Birthe Rønn Hornbech / Jan van Deurs/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. december 2010