TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om finansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn

DanmarkBekendtgørelse2010

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1703 af 22/12/2010 I medfør af § 18, stk. 2, jf. tillige §§ 34, stk. 12, og 56, stk. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, og § 38 a, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, som ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes:

Finansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Patientombuddet, jf. dog stk. 2, og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, herunder til Patientombuddets sekretariats- betjening heraf. Stk. 2. Staten afholder udgifterne til Patientombuddets administration af opgaver efter kapitel 61 i sundhedsloven og Patientombuddets øvrige læringsaktiviteter.

§ 2

§ 2. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Patientskadeankenævnet, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf.

§ 3

§ 3. Staten afholder udgifterne til driften af Lægemiddelskadeankenævnet, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf.

§ 4

§ 4. Staten afholder udgifterne til driften af Det Psykiatriske Ankenævn, herunder til Patientombuddets sekretariatsbetjening heraf.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Den enkelte myndigheds udgifter efter §§ 1 og 2 opgøres for hvert finansår på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag, jf. § 9, og det faktiske antal sager, der er afsluttet af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientskadeankenævn vedrørende behandling ved institutioner, der drives af den enkelte myndighed, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 henføres sager, der vedrører behandling i privat praksis eller ved private sygehuse, til den region, hvori den pågældende praksis eller det pågældende private sygehus er beliggende. Stk. 3. Klagesager, der bortfalder med patientens accept efter dennes dialog med regionen, jf. § 1, stk. 3, 4. pkt., og § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, indgår ikke i opgørelsen af antallet af afsluttede sager efter stk. 1. Stk. 4. Udgifter omfattet af § 1, stk. 2, indgår ikke i takstfinansieringen, jf. stk. 1.

§ 6

§ 6. Statens udgifter efter §§ 3 og 4 opgøres for hvert finansår på grundlag af en standardtakst pr. afsluttet sag, jf. § 9, og det faktiske antal sager, der i det pågældende finansår er afsluttet af vedkommende nævn.

§ 7

§ 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgør i tvivlstilfælde, hvilke sager der indgår i opgørelsen efter §§ 5 og 6, og fordelingen heraf på de enkelte myndigheder.

Fastsættelse af foreløbige standardtakster og standardtakster

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter senest den 1. juli for det følgende år en foreløbig fælles standardtakst pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn og en foreløbig standardtakst pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Den foreløbige standardtakst, jf. stk. 1, beregnes på grundlag af det forudgående års endelige regnskabstal for udgifterne til driften af den eller de myndigheder, som standardtaksten vedrører, pris- og lønudviklingen samt antallet af sager, der i det forudgående år er afsluttet af vedkommende myndigheder. Stk. 3. Den foreløbige fælles standardtakst for 2011 pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn udgør 10.850 kr. Stk. 4. Den foreløbige standardtakst for 2011 pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet udgør 19.500 kr.

regnskab
§ 9

§ 9. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter efter et finansårs udløb en fælles standardtakst pr. klagesag ved Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn, en standardtakst pr. ankesag ved Patientskadeankenævnet og en standardtakst pr. ankesag ved Lægemiddelskadeankenævnet under hensyn til de i § 10 nævnte forhold. Standardtaksterne fastsættes senest den 31. marts i året efter det pågældende finansår.

§ 10

§ 10. I forbindelse med takstfastsættelsen efter § 9 skal følgende forhold iagttages:

  1. Der skal tilstræbes en positiv produktivitetsudvikling og omkostningsbevidst adfærd i driften af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.
  2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgår resultatkontrakter med Patientombuddet om mål og resultatkrav for Patientombuddets virksomhed.
  3. Væsentlige ændringer i serviceniveauet, som har udgiftsmæssige konsekvenser, skal af Patientombuddet tages op til drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, inden disse ændringer foretages.

Fastsættelse og opkrævning af betaling

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, eller efter ministeriets bemyndigelse Patientombuddet, underretter senest den 1. juli hver enkelt region og kommune om regionens eller kommunens samlede foreløbige betaling for det følgende år. Betalingen beregnes på grundlag af den foreløbige standardtakst, jf. § 8, og det forventede samlede antal afsluttede sager for det følgende år og fordeles mellem de enkelte regioner og kommuner efter vedkommende regions eller kommunes andel af det samlede antal afsluttede klagesager det forudgående år. Stk. 2. Patientombuddet opkræver foreløbig betaling fra de enkelte regioner og kommuner, jf. stk. 1, kvartalsvis forud i kvartalets første måned.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, eller efter ministeriets bemyndigelse Patientombuddet, underretter senest den 31. marts hver enkelt region og kommune om dennes samlede endelige betaling for det forudgående finansår. Betalingen beregnes for hver enkelt region og kommune efter reglerne i § 5. Stk. 2. Den endelige afregning af de enkelte regioners og kommuners samlede betaling for et finansår, jf. stk. 1, medregnes ved opkrævningen fra den pågældende region eller kommune, jf. § 11, stk. 2, for tredje kvartal det følgende år.

§ 13

§ 13. Statens betaling af udgifter efter §§ 1-4, herunder betaling af takstfinansierede udgifter, sker via en statslig bevilling.

Ikrafttræden

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse for afholdelsen af udgifterne til driften af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn fra bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1512 af 13. december 2007 om takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. De hidtil gældende regler i § 1 og § 2, stk. 2, i samme bekendtgørelse finder anvendelse for opgørelsen af statens og de enkelte regioners og kommuners samlede endelige betaling til dækning af udgifterne til driften i 2010 af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Stk. 3. Samtidig ophæves endvidere § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1096 af 12. december 2003 om forretningsorden for Patientskadeankenævnet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Bertel Haarder / Mogens Jørgensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
29. december 2010