TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget

DanmarkBekendtgørelse2010

Kulturministeriet

BEK nr 1720 af 21/12/2010 I medfør af § 18, stk. 5, og § 21, stk. 4, i lov nr. 287 af 29. marts 2010 om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud og lån, som Sydslesvigudvalget yder efter lovens § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.

regnskab

Regnskabsaflæggelse

regnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab for modtagne tilskud og lån. Stk. 2. Tilskudsmodtager er ansvarlig for:

  1. at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  2. at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med anerkendt regnskabspraksis og denne bekendtgørelse,
  3. at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for det givne tilskud eller lån, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler,
  4. at tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmelserne i denne bekendtgørelse,
  5. at indgåede aftaler om mål og aktiviteter er opfyldt,
  6. at tilskud og lån er anvendt på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og
  7. at tilskudsmodtagers oplysninger til Undervisningsministeriet og Sydslesvigudvalget om opfyldelsen af resultatkrav er dokumenterede.
regnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter lovens § 12, stk. 1, skal aflægge årsregnskab for hele deres virksomhed. Regnskabsåret følger kalenderåret. Stk. 2. Årsregnskabet sendes til Undervisningsministeriet med kopi til Sydslesvigudvalget senest den 1. juni i året efter regnskabsåret, medmindre Sydslesvigudvalget fastsætter andet ved tildeling af tilskuddet.

regnskab
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller lån efter lovens § 14, stk. 1, eller tilskud efter lovens § 15, stk. 1, skal aflægge projektregnskab for det pågældende projekt ved projektets afslutning med den undtagelse, der følger af stk. 4. Stk. 2. Regnskabet indsendes til Undervisningsministeriet med kopi til Sydslesvigudvalget senest 5 måneder efter projektets afslutning. Stk. 3. Tilskud m.v. fra anden side til samme projekt skal specificeres i regnskabet. Stk. 4. Der skal ikke aflægges projektregnskab, hvis tilskudsbeløbet udgør 75.000 euro eller derunder, og hvis tilskudsmodtager i hele projektperioden har modtaget driftstilskud efter lovens § 14, stk. 1. Stk. 5. Ved projekter, der strækker sig ud over et regnskabsår, og hvor tilskuddet eller lånet udgør mere end 75.000 euro, skal tilskudsmodtager ud over projektregnskab også indsende delregnskab til Undervisningsministeriet med kopi til Sydslesvigudvalget. Delregnskabets regnskabsår følger kalenderåret, og regnskabet indsendes senest den 1. juni i året efter det afsluttede regnskabsår.

regnskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Regnskab, jf. § 2, stk. 1, med undtagelse af delregnskab efter § 4, stk. 5, skal omfatte:

  1. ledelsespåtegning med alle bestyrelsesmedlemmers underskrifter,
  2. beretning med generelle oplysninger om organisationen og kort redegørelse for anvendelsen af tilskuddet og eventuelle lån,
  3. anvendt regnskabspraksis,
  4. resultatopgørelse og
  5. balance. Stk. 2. Til de enkelte regnskabsposter kan der knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposternes indhold og specifikation. Der skal angives sammenligningstal for seneste regnskabsår. Stk. 3. Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter lovens § 12, stk. 1, skal i årsregnskabet afrapportere, hvordan mål og aktiviteter fastsat i resultataftalen med Sydslesvigudvalget er opfyldt. Stk. 4. Delregnskaber skal som minimum indeholde ledelsespåtegning, kort ledelsesberetning om projektets fremdrift og delregnskab for projektet.
regnskab
§ 6

§ 6. Regnskabet underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der er helt eller delvis uenig i regnskabet, kan tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift.

regnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Regnskabet indsendt i henhold til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2 og 5, skal være forsynet med originale underskrifter og skal være på dansk. Stk. 2. Regnskabet indsendes med brevpost.

regnskab

Revision

regnskab
§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Regnskabet skal være revideret med de undtagelser, der følger af stk. 2 - 4. Stk. 2. Tilskudsmodtagere omfattet af § 3 skal aflægge et revideret årsregnskab, som er påtegnet af revisor, med tilhørende revisionsprotokollat. Stk. 3. Tilskudsmodtagere, som aflægger projektregnskab omfattet af § 4, stk. 1, skal aflægge et revideret regnskab, hvor revisor har afgivet erklæring om regnskabet, med tilhørende revisionsprotokollat. For tilskudsbeløb på 75.000 euro eller derunder er det ikke obligatorisk at afgive revisionsprotokollat. Stk. 4. Der er ikke krav om revision af delregnskaber omfattet af § 4, stk. 5.

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Revisionen udføres af en dansk statsautoriseret, registreret eller tilsvarende tysk autoriseret revisor. Stk. 2. Tilskudsmodtagers valg af revisor og eventuelt revisorskifte skal uden ubegrundet ophold meddeles til Undervisningsministeriet med oplysning om navn og adresse på revisor.

regnskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Revisionen foretages i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for det givne tilskud eller lån, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler.

regnskab
§ 11

§ 11. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

regnskab
§ 12

§ 12. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om tilskudsmodtager har overholdt § 2, stk. 2, nr. 1 – 7.

regnskab
§ 13

§ 13. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af anvendelsen af tilskuddet eller lånet, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv.

regnskab
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtagers bestyrelse meddelelse herom samt at påse, at de inden 3 uger giver Undervisningsministeriet meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Undervisningsministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at der er risiko for, at tilskudsmodtagers virksomhed må indstilles af økonomiske eller andre grunde.

regnskab
§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Det skal fremgå af revisors påtegning af eller erklæring om regnskabet, at revisionen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og god offentlig revisionsskik, jf. § 10, stk. 1. Stk. 2. Revisors påtegning af eller erklæring om regnskabet skal udformes efter den for revisor gældende erklæringsstandard for revision af offentlige tilskud. Stk. 3. Hvor bekendtgørelsen stiller krav om udarbejdelse af revisionsprotokol, skal revisionsprotokollatet indeholde oplysning om:

  1. hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf,
  2. væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende tilskudsmodtagers bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol,
  3. hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,
  4. hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
  5. hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår,
  6. hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om tilskudsgrundlag er opgjort i overensstemmelse med gældende regler, og
  7. hvorvidt revisor har afgivet særlige rapporter eller erklæringer, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning og assistance.
regnskab
§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Revisors påtegning eller erklæring underskrives af revisor. Stk. 2. Alle medlemmer af bestyrelsen for den tilskudsmodtagende forening eller organisation m.v. skal med deres underskrift bekræfte, at de er bekendt med revisors afrapportering. Stk. 3. Revisors erklæring og revisionsprotokollat skal være på dansk. Stk. 4. Revisors erklæring og revisionsprotokollat indsendes til Undervisningsministeriet med kopi til Sydslesvigudvalget inden fristen for indsendelse af regnskabet. Erklæringen og protokollatet skal være forsynet med originale underskrifter.

regnskab

Oplysnings- og indberetningspligt

§ 17

§ 17. Sydslesvigudvalget kan til brug for gennemførelse af tilsyn indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til, jf. lovens § 21, stk. 1. Sydslesvigudvalget kan bestemme, at oplysningerne skal indsendes med brevpost eller med e-post. Stk. 2. Undervisningsministeren kan til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til, jf. lovens § 21, stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysningerne skal indsendes med brevpost eller med e-post.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Tilskudsmodtagere skal indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om tilskud eller lån anvendes eller vil blive anvendt efter formålet. Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 skal indberettes til Sydslesvigudvalget og til Undervisningsministeriet med brevpost eller med e-post senest en måned efter den opståede ændring.

Ikrafttræden m.m.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2011 og har virkning for udarbejdelse og revision af regnskaber fra og med regnskabsåret 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision af regnskaber for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for årsregnskabet for 2010 og tidligere år. Stk. 3. Sydslesvigudvalget nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden. Indtil udvalget er nedsat, varetages dets funktioner af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nPer Hansen\nAfdelingschef / Elisabeth Thomsen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
4. januar 2011