Bekendtgørelse om optagelse i ejendomsmæglerregistret
Erhvervsministeriet
BEK nr 213 af 09/03/2010 I medfør af § 25, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 2. november 2006, fastsættes:
§ 1. Optagelse i Ejendomsmæglerregistret er betinget af, at ansøgeren opfylder kravene i lovens § 25, stk. 2, nr. 1-4 og 8-10. Herudover skal en ansøger, der ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelse om registrering af ejendomsmæglere mv., der er etableret i et EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz:
- dokumentere at have været ansat på heltid i mindst 2 år i en ejendomsformidlingsvirksomhed med arbejdsopgaver, der kan antages at have givet praktisk kendskab til ejendomsformidling, eller gennem anden beskæftigelse at have opnået en tilsvarende praktisk kunnen, og
- fremlægge eksamensbevis for bestået ejendomsmægleruddannelse eller tilsvarende efter de af Undervisningsministeriet fastsatte regler.
§ 2. Ansøgning skal indgives til Erhvervs- og Byggestyrelsen og kan indgives på et af Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet ansøgningsskema.
(Stk. 3)
§ 3. Erhvervs- og Byggestyrelsen sender kvittering for modtagelse af ansøgningen indenfor en måned. Kvitteringen skal indeholde oplysning om tidsfristen for styrelsens behandlingstid, jf. stk. 3, oplysning om klagemuligheder, samt at det ikke kan betragtes som en stiltiende accept, at ansøgeren ikke har modtaget svar fra styrelsen indenfor de i stk. 3 fastsatte tidsfrister. Stk. 2. Såfremt ansøgningen mangler dokumenter, giver Erhvervs- og Byggestyrelsen ansøgeren besked herom hurtigst muligt, dog senest indenfor en måned. Stk. 3. Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer begrundet afgørelse om etablering og registrering som ejendomsmægler, jf. lov om omsætning af fast ejendom § 25, senest 3 måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning. Denne frist kan dog forlænges én gang med én måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. marts 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 607 af 28. juni 1996 om optagelse i Ejendomsmæglerregistret ophæves.
Erhvervs- og Byggestyrelsen /Finn Lauritzen / Henning Steensig/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 11. marts 2010