TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om støtte under fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden)

DanmarkBekendtgørelse2010

Erhvervsministeriet

BEK nr 234 af 16/03/2010 I medfør af § 9, stk. 3 og 5, § 10, § 11 og § 12 i lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse fastsættes:

Støtteberettigede projekter

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Efter denne bekendtgørelse ydes støtte til projekter i form af tilskud, lån eller garanti. Stk. 2. Lån forrentes generelt på et niveau svarende til markedsrenten.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Der ydes kun støtte på minimum 500.000 kr. Stk. 2. Der kan dog i særlige tilfælde træffes afgørelse om at yde støtte på mindre end 500.000 kr.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Der ydes alene støtte til projekter med en projektperiode på højst 3 år. Stk. 2. Projektperioden kan dog i særlige tilfælde overstige 3 år.

§ 4

§ 4. Der ydes ikke støtte til forskningsprojekter.

Ansøgning om støtte

§ 5

§ 5. Ansøgning om støtte kan indgives af den projektholder, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. Offentlige myndigheder og institutioner kan kun fungere som projektholder i projekter vedrørende omstilling i hårdt ramte områder og markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ansøgning om støtte sker digitalt på fondens hjemmeside (www.fornyelsesfonden.dk) efter nærmere fastsatte frister. Stk. 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil, efter nærmere anvisning, kunne forlange, at tilsagnsskrivelser, statusrapporter, redegørelser, regnskabsmateriale, slutrapport, afsluttende regnskab og evalueringsoplysninger mv. overføres til Erhvervs- og Byggestyrelsen gennem it-systemer, der muliggør elektronisk overførsel af data.

regnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ansøgningen skal indeholde:

  1. Oplysninger om projektholder og eventuelle samarbejdspartnere og projekt- og regnskabsansvarlige personer. Ved projektholder forstås den juridiske eller fysiske person, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. Ved samarbejdspartner forstås deltagere i projektet, som får del i støtte fra fonden eller får udbytte af resultater opnået under projektforløbet.
  2. En beskrivelse af projektets målsætning, effektmål, indhold, tidsplan, milepæle, dokumentationssystemer, plan for formidling af resultater til en bred kreds af aktører mv.
  3. Projektets budget fordelt på perioder efter nærmere anvisning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Summen af samtlige finansieringskilder skal dække de budgetterede projektomkostninger.
  4. En samarbejdsaftale mellem parterne om fordelingen af eventuelle immaterielle rettigheder, der opstår som led i projektgennemførelsen.
  5. Oplysninger, som er nødvendige for at vurdere projektet i forhold til EU’s statsstøtteregler.
  6. Oplysninger om størrelsen på eventuel anden finansiering, herunder anden offentlig finansiering, som indgår i projektet, og hvorfra denne stammer. Stk. 2. Ved ansøgning om lån kan der videre stilles krav om, at ansøgningen indeholder oplysninger om kreditvurdering og sikkerhedsstillelse mv.
regnskab

Tildeling af støtte

§ 8

§ 8. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende innovation og markedsmodning foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af følgende kriterier:

  1. Vækst og beskæftigelse. Projektet eller de aktiviteter, der ydes støtte til, skal bidrage til skabelsen af vækst og beskæftigelse. Der lægges vægt på de opstillede mål for beskæftigelse, værditilvækst, eksport mv., der forventes at komme ud af de støttede aktiviteter.
  2. Miljø- og/eller velfærdseffekt. Der lægges vægt på, at der er en miljømæssig og/eller velfærdsmæssig effekt af det, der ydes støtte til. I forhold til grønne projekter lægges der vægt på det miljøforbedrende potentiale fx i form af reduktion af miljøbelastning og/eller energiforbrug eller potentiale for at løse eller afhjælpe miljøproblemer. Inden for velfærdsområdet lægges der vægt på projektets kvalitets- eller effektiviseringspotentiale for den offentlige velfærd.
  3. Høj nyhedsværdi. Der lægges vægt på, at projektet er innovativt og udvikler løsninger, der har en miljø og/eller velfærdsmæssig effekt.
  4. Tilskyndelsesvirkning. Der lægges vægt på, at støtten vil accelerere ambitionsniveauet fx ved at reducere den tid, der går før projektet/løsningen kommer på markedet eller øger projektomfanget.
  5. Medfinansiering. Der lægges vægt på, at projektet har en tilstrækkelig grad af medfinansiering.
§ 9

§ 9. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende innovation lægges der, udover de i § 8 nævnte kriterier, vægt på følgende kriterier:

  1. Brugerdreven innovation. Der lægges vægt på, at der udvikles produkter og løsninger med udgangspunkt i brugerdreven innovation. For projekter vedrørende grøn innovation og eksport er det dog ikke et krav, at der anvendes brugerdrevne innovationsmetoder.
  2. Relevant samarbejdskreds og erhvervsmæssig forankring. Der lægges vægt på, at projektet er erhvervsrettet, og at der i projektet indgår en relevant kreds af samarbejdspartnere, herunder virksomheder.
  3. Anvendelighed for andre virksomheder . Der lægges vægt på, at den viden, der opbygges i projektet, kan være anvendelig for en bredere kreds af virksomheder.
§ 10

§ 10. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende markedsmodning lægges der, udover de i § 8 nævnte kriterier, vægt på følgende kriterier:

  1. Markedspotentiale. Der lægges vægt på, om der er et stort og gerne globalt markedspotentiale på et eksisterende eller nyt marked, og om det er muligt at producere løsningen i et omfang, der kan imødekomme stor efterspørgsel.
  2. Kommerciel bæredygtig. Der lægges vægt på, om løsningen er kommercielt bæredygtig inden for en overskuelig tidshorisont efter tilskudsperioden og vil kunne sælges på rent kommercielle vilkår. Der lægges endvidere vægt på, om løsningen - hvis nødvendigt - kan tiltrække nødvendige investorer efter markedsmodningsfasen.
  3. Store adgangsbarrierer til markedet. Der lægges vægt på, i hvilket omfang løsningens adgang til markedet er begrænset af markedsfejl, af store prisforskelle til andre løsninger, høje initiale produktionsomkostninger, infrastrukturelle fordele for eksisterende løsninger og risici for forbrugerne.
  4. Implementeringsparathed. Der lægges vægt på, at løsningen er umiddelbart parat til afprøvning i forbrugsleddet, og om der er et realistisk set-up for afprøvningen eller udrulningen af løsningen.
§ 11

§ 11. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende omstilling i hårdt ramte områder er det en forudsætning, at der indgår regional medfinansiering i projektet i form af strukturfondsmidler eller regionale erhvervsudviklingsmidler, og at projektet er geografisk målrettet et hårdt ramt område. Et hårdt ramt område omfatter en eller flere kommuner, hvor ledigheden og/eller stigningen i ledigheden ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Endvidere skal den ledige arbejdskraft have ekstraordinært vanskeligt ved at finde ny beskæftigelse, for eksempel på grund af områdets eksisterende erhvervsstruktur. Ved vurdering af ledigheden kan inddrages begrundet formodning om kommende større afskedigelser, som vil medføre, at områdets ledighedsprocent bliver højere end landsgennemsnittet.

§ 12

§ 12. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende omstilling i hårdt ramte områder lægges der vægt på følgende kriterier:

  1. Vækst og beskæftigelse. Initiativet skal bidrage til skabelsen af varig vækst og beskæftigelse.
  2. Afsæt i lokale og/eller regionale styrker. Der lægges vægt på, at initiativet tager afsæt i lokale og/eller regionale styrker og bidrager til en omstillingsproces, der gennem innovation og fornyelse kan bidrage til at skabe nye erhvervsmuligheder i lokalområdet. Initiativet må ikke svare til eksisterende aktiviteter i andre områder af landet.
  3. Samarbejde med relevante regionale/lokale aktører. Der lægges vægt på, at støtten gives til et initiativ, der gennemføres i et stærkt partnerskab med de relevante parter og med involvering af erhvervslivet.
  4. Medfinansiering. Der lægges vægt på, at projektet har en tilstrækkelig grad af medfinansiering, jf. dog § 11.

Støtteberettigede projektomkostninger

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Projekterne skal administreres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Alene projektrelevante omkostninger er støtteberettigede. For lønudgifter kan der maksimalt medregnes den faktiske timeløn, der anvendes på projektet. Indirekte omkostninger kan medtages som projektomkostning, hvis udgifterne fordeles på projektet efter behørig, velbegrundet og rimelig metode godkendt af fonden. Stk. 2. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

  1. Moms for momsregistrerede projektholdere eller samarbejdspartnere.
  2. Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om støtte, med mindre disse omkostninger på forhånd er godkendt af fonden.

Tilsagn om støtte

moms
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Erhvervs- og Byggestyrelsen meddeler ansøger tilsagn eller afslag på ansøgningen. Stk. 2. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere, der får et tilsagn, skal underskrive en accept af tilsagnet og sende den til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Tilsagnet bortfalder, hvis Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har modtaget accepten inden den i tilsagnet fastsatte frist. Stk. 3. I tilsagnsskrivelsen angives bl.a. den maksimale størrelse af tilskud, lån eller garanti, bevillingsperioden og projektomkostningernes fordeling på perioder og eventuelle samarbejdspartnere, udbetaling af tilskud, lån eller indfrielse af tilsagn om garanti samt frister for indsendelse af statusrapporter. Tilsagnsskrivelsen kan endvidere indeholde vilkår om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, såfremt støttede projekter genererer en væsentlig højere indtjening end forventet, jf. § 28, eller om hel eller delvis eftergivelse af lån eller bortfald af garanti. Herudover kan tilsagnsskrivelsen indeholde krav om indsendelse af en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder i projektet, hvor det er relevant, krav til videregivelse af relevante evalueringsdata om projekterne samt krav om deltagelse i forbindelse med evaluering af fonden. Tilsagnet kan betinges af yderligere krav.

§ 15

§ 15. Tilskudssatser, lånevilkår, garantivilkår samt krav om medfinansieringens størrelse fastsættes af fonden.

Løbende rapportering om status

§ 16

(Stk. 6)

§ 16. Projektholder skal årligt sende en statusrapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter nærmere anvisning. Fonden kan beslutte at statusrapporten skal indsendes halvårligt. Stk. 2. Statusrapporten skal indeholde:

  1. Status for projektets gennemførelse i den pågældende periode samt angivelse af, hvordan projektet gennemføres i henhold til det accepterede tilsagn.
  2. Status på projektets økonomi, herunder: a) en specificeret regnskabsoversigt for de faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede projektomkostninger i den pågældende periode, som er i overensstemmelse med det godkendte budgets specifikationer, b) projektets budget fordelt på perioder efter nærmere anvisning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og c) en samlet udspecificeret opgørelse af finansieringen. Stk. 3. Regnskabsoversigt i statusrapporter med anmodning om udbetaling af 500.000 kr. eller derover skal revideres efter bestemmelserne i den revisionsinstruks, der sendes sammen med tilsagnet til projektholder. Stk. 4. Regnskabsoversigten i statusrapporter med anmodning om udbetaling af 500.000 kr. eller derover fra projektholdere, der er offentlige institutioner, som er omfattet af Rigsrevisionens revisionskompetence, vedlægges alene en erklæring fra projektholders ledelse. Stk. 5. I erklæringen nævnt i stk. 4 skal angives:
  3. om regnskabsoversigten er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  4. om støttebetingelserne er opfyldt,
  5. om støtten er anvendt til formålet,
  6. om projektholder og samarbejdspartnere har udvist sparsommelighed,
  7. om de oplysninger, som projektholder og samarbejdspartnere har meddelt Erhvervs- og Byggestyrelsen om opfyldelsen af målene og resultatkravene, er dokumenterede og
  8. om projektholders ledelse opretholder de administrative forretningsgange, der er nødvendige for en dokumenteret og pålidelig opfyldelse af tilsagnsvilkårenes regnskabs- og rapporteringskrav. Stk. 6. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan anmode projektholder og samarbejdspartnere om supplerende oplysninger om projektets forløb og kræve samtlige regnskabsbilag indsendt til gennemsyn.
regnskab
§ 17

§ 17. Projektholder skal halvårligt afgive en kort redegørelse for projektets fremdrift. Redegørelsen afgives til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter nærmere anvisning.

Udbetaling af tilskud, lån eller indfrielse af garanti

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Udbetaling af støtte i form af tilskud eller lån kan ske, når en indsendt statusrapport for projektet er godkendt af fonden. Stk. 2. Udbetalingen modsvarer de faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede omkostninger. Stk. 3. Støtte i form af tilskud eller lån udbetales til projektholders konto i et pengeinstitut.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Støtte i form af tilskud eller lån kan efter anmodning udbetales halvårligt, såfremt der indsendes en halvårlig statusrapport i overensstemmelse med kravene i § 16. Stk. 2. I helt særlige tilfælde og efter anmodning fra projektholder kan støtte udbetales med anden termin end årligt eller halvårligt. Fonden træffer afgørelse herom, herunder hvilke oplysninger der jf. § 16 skal afgives som grundlag for udbetalingen.

§ 20

§ 20. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan tilbageholde 15 procent af støtten i form af tilskud, indtil der foreligger afsluttende regnskab og rapportering.

regnskab
§ 21

§ 21. Uanset bestemmelserne i §§ 18 og 19 kan støtte i form af lån udbetales helt eller delvist efter projektholders accept af tilsagnet, såfremt projektholder stiller passende garanti for tilbagebetaling af lånet. Krav til garantistillelse fastsættes i tilsagnet.

§ 22

§ 22. Udbetaling af støtte til indfrielse af et tilsagn om garanti kan ske, når de i tilsagnet fastsatte krav til dokumentation af udbetalingsanmodningen er godkendt af fonden.

Afslutning af projekter

§ 23

(Stk. 6)

§ 23. Til brug for en vurdering af aktiviteterne samt effekten af de støttede foranstaltninger skal projektholder ved afslutningen af projektet afgive en slutrapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen om forløbet sammenholdt med de oprindelige målsætninger efter anvisning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Slutrapporten skal dokumentere, at projektet er gennemført i henhold til det accepterede tilsagn og være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest tre måneder efter afslutningen af projektet. Stk. 2. Senest tre måneder efter afslutningen af projektet skal projektholder fremsende et underskrevet, samlet, afsluttende regnskab for projektet til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Regnskabet skal være revideret efter bestemmelserne i den revisionsinstruks, der sendes sammen med tilsagn til projektholder. Stk. 3. Det afsluttende regnskab fra projektholdere, der er offentlige institutioner, som er omfattet af Rigsrevisionens revisionskompetence, vedlægges alene en erklæring fra projektholders ledelse. Stk. 4. I erklæringen nævnt i stk. 3 skal angives:

  1. om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  2. om støttebetingelserne er opfyldt,
  3. om støtten er anvendt til formålet,
  4. om projektholder og samarbejdspartnere har udvist sparsommelighed,
  5. om de oplysninger, som projektholder og samarbejdspartnere har meddelt Erhvervs- og Byggestyrelsen om opfyldelsen af målene og resultatkravene, er dokumenterede og
  6. om projektholders ledelse har opretholdt de administrative forretningsgange, der er nødvendige for en dokumenteret og pålidelig opfyldelse af tilsagnsvilkårenes regnskabs- og rapporteringskrav. Stk. 5. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde efter konkret vurdering beslutte, at slutrapporten og det afsluttende regnskab indsendes senere. Stk. 6. Projektholder og samarbejdspartnere er forpligtede til at stille sig til rådighed for fonden i forbindelse med fondens opsamling af erfaringer og resultater af de gennemførte projekter.
regnskab
§ 24

§ 24. Endelig afregning af støtte sker efter fondens godkendelse af slutrapporten og det afsluttende regnskab.

regnskab
§ 25

§ 25. Såfremt et projekt afbrydes af grunde, som ikke kan tilskrives projektholder eller samarbejdspartnere, aflægges regnskab for projektets godkendte støtteberettigede omkostninger i den gennemførte del af projektet, hvorefter fonden træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ske udbetaling af tilskud og størrelsen heraf, eller om der skal ske hel eller delvis ophævelse af lånet. For garantitilsagn opgøres garantitilsvaret.

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud eller lån

regnskab
§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Projektholder skal straks underrette Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet om støtte, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet, ikke vil kunne overholdes. Stk. 2. Fonden træffer afgørelse om, hvorvidt ændringerne i projektet er så væsentlige, at tilsagn om støtte helt eller delvist skal tilbagekaldes, at der skal indgives en ny ansøgning, eller at projektet kan fortsætte med eller uden ændringer.

§ 27

§ 27. Projektholder kan på ethvert tidspunkt i projektperioden anmode Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at projektholders tilsagn skal bortfalde helt eller delvist for den resterende projektperiode. Fonden afgør i denne forbindelse, om allerede udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, om lån skal ophæves eller et garantitilsagn skal bortfalde.

§ 28

(Stk. 7)

§ 28. Bestyrelsen kan i en periode på indtil 3 år fra udbetalingen kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at generere en væsentlig højere indtjening end forventet for tilskudsmodtageren på ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Ved væsentlig højere indtjening forstås en realiseret overskudsgrad, der indtil 3 år fra udbetalingen overstiger den forventede overskudsgrad med mere end 25 pct. (fx svarende til en overskudsgrad på mere end 12,5 pct. i forhold til en forventet overskudsgrad på 10 pct.). Bestyrelsen kan fastsætte en højere minimumsgrænse. Stk. 3. Ved overskudsgrad forstås den andel, som indtjeningen, jf. stk. 4, udgør af nettoomsætningen. Overskudsgraden skal opgøres årligt efter nærmere anvisning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Stk. 4. Ved den i stk. 2 nævnte indtjening forstås nettoomsætning, inklusiv indtægter oppebåret ved salg eller udnyttelse af licenser og know-how udviklet under projektet, fratrukket direkte omsætningsrelaterede omkostninger. De direkte omsætningsrelaterede omkostninger omfatter ikke afskrivninger og finansielle poster. Stk. 5. Tilskud tilbagebetales med tillæg af renter, hvis ikke fonden har modtaget tilbagebetalingsbeløbet senest 30 dage efter, at krav om tilbagebetaling er fremsat over for tilskudsmodtager. Stk. 6. Rentetillæg beregnes med en rentesats, der svarer til diskontoen plus et tillæg på 2 pct. Stk. 7. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det udbetalte tilskud til den enkelte tilskudsmodtager tillagt eventuelle pålagte renter, jf. stk. 5.

afskrivning
§ 29

§ 29. Fonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om støtte helt eller delvist bortfalder eller kræve et allerede udbetalt tilskud eller garantibeløb helt eller delvist tilbagebetalt eller et lån ophævet, hvis:

  1. ansøgere har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen,
  2. betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, herunder hvis projektholder eller samarbejdspartnere groft har forsømt deres forpligtigelser med hensyn til forsvarlig gennemførelse af projektet, eller ved alvorlige overskridelser af projektets tids- og milepælsplan,
  3. der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget støtte,
  4. der ikke er indsendt statusrapporter, herunder slutrapport eller afsluttende regnskab rettidigt,
  5. vilkårene i det accepterede tilsagn ikke er overholdt, eller
  6. forudsætningerne for tilsagn om støtte er væsentligt ændrede, herunder eksempelvis ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos projektholder eller samarbejdspartnere.
regnskab

Administrative bestemmelser og ikrafttræden

§ 30

§ 30. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere er forpligtet til efter anmodning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for tilsagn, udbetaling af støtte og Erhvervs- og Byggestyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes.

§ 31

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 2010.

Økonomi- og Erhvervsministeriet /Brian Mikkelsen / Finn Lauritzen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
18. marts 2010