Tilbage
Lov om ændring af repatrieringsloven\n(Udvidelse af målgruppen, forhøjelse af repatrieringsstøtten, justering af reintegrationsbistanden, ekstra reintegrationsydelse til visse udlændinge og styrkelse af den kommunale indsats)
DanmarkLov2010
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 248 af 23/03/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:
- § 3, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2.«
- I § 7, stk. 1, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
- I § 7, stk. 2, nr. 4, ændres »25.000 kr.« til: »117.581 kr.«, og »8.000 kr.« ændres til: »35.860 kr.«
- I § 7, stk. 3, ændres »15.000 kr.« til: »17.581 kr.«, og »5.000 kr.« ændres til: »5.860 kr.«
- § 7, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
- I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Uanset stk. 6 kan der ydes hjælp til repatriering, hvis 1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen,
- referencen er død,
- udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere eller
- udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
- § 10, stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
- I § 10, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »60 år« til: »55 år«.
- I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde en supplerende løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en udlænding, som er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, og som er berettiget til reintegrationsbistand efter stk. 1 og meddelt opholdstilladelse her i landet før den 1. juli 2002. Den supplerende reintegrationsbistand udgør 1.000 kr. pr. måned. I stedet for en løbende, månedlig ydelse i 5 år kan udlændingen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt., anmode om at modtage en løbende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr. Anmodningen er uigenkaldelig.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
- I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
- § 10, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., affattes således: »Bistanden fastsættes i forhold til leveomkostningerne i de enkelte lande og på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vellykket repatriering.«
- § 13, stk. 1, affattes således: »Staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter §§ 7 og 8 samt til reintegrationsbistand efter § 10.«
- I § 14 ændres »§ 7, stk. 2, nr. 3-5 og 8, og § 7, stk. 3 og 4« til: »§ 7, stk. 2, nr. 3, 5 og 8, og § 7, stk. 4«.
- I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
(Stk. 4)
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Repatrieringslovens § 3, stk. 4, § 7, stk. 2, nr. 4, § 7, stk. 3, § 7, stk. 7, § 10, stk. 1, nr. 4, § 10, stk. 3, og § 10, stk. 6, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 4, 6, 8, 9 og 11, finder anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering efter repatrieringslovens kapitel 3 og ansøgninger om reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10, hvis repatriering finder sted den 1. januar 2010 eller senere. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 8. maj 2006. Stk. 3. Repatrieringslovens § 13, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse for kommunale udgifter afholdt fra og med regnskabsåret 2010. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2013-14.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Birthe Rønn Hornbech/
regnskab
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. marts 2010