Bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og for benzin anvendt til sejlads samt administrative regler for virksomheder og varetransport inden for EU
Skatteministeriet
BEK nr 323 af 29/03/2010 I medfør af § 3, stk. 13, § 4, stk. 6, § 4b, stk. 8, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 10, § 11, stk. 17, § 15, stk. 5, § 24, stk. 2, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved lov nr. 1385 af 21. december 2009, fastsættes:
Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrugsaktiviteter
§ 1. Kapitel 1 finder anvendelse på virksomheder, der både anvender farvede olieprodukter som motorbrændstof i køretøjer m.v. til formål, der berettiger til godtgørelse efter lovens § 11, stk. 3, og til formål, der ikke giver adgang til godtgørelse, bortset fra forbrug i registrerede køretøjer.
(Stk. 9)
§ 2. Virksomheder, der er omfattet af § 1, skal kunne dokumentere forbruget af farvede olieprodukter, der er anvendt til formål, der berettiger til godtgørelse efter loven. Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved enten at opgøre forbruget:
- forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, eller
- på grundlag af en konkret registrering og opgørelse af forbruget for hvert enkelt driftsmiddel. Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, skal opdele forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof forholdsmæssigt. Opdelingen skal ske enten ved at opgøre den del af forbruget, der ikke kan godtgøres, eller ved at opgøre den del af forbruget, der kan godtgøres. Stk. 4. Virksomheder skal måle forbruget af farvede olieprodukter til opvarmning. Olieforbruget til opvarmning indgår ikke i det forbrug, der skal fordeles. Stk. 5. Virksomheder kan opgøre forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som ikke godtgørelsesberettiget motorbrændstof, forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der ikke kan ydes godtgørelse, og den samlede omsætning vedrørende aktiviteter, hvortil der anvendes farvede olieprodukter. Stk. 6. Virksomheder, der anvender omsætningsfordeling til opgørelse af det godtgørelsesberettigede brændstofforbrug, skal føre regnskab over omsætningen, sådan at det er muligt at foretage en fordeling af omsætningen i aktiviteter, der kan gives godtgørelse for, og andre aktiviteter. Ved en samlet fakturering af en arbejdsopgave, der både omfatter aktiviteter, der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, der ikke ydes godtgørelse for, skal de enkelte aktiviteter specificeres i fakturaen. Stk. 7. Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelsen af det fradragsberettigede brændstofforbrug, er fritaget for at føre et forbrugsregnskab for hvert enkelt driftsmiddel og aktivitet. Stk. 8. Virksomheder, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, skal tilrettelægge regnskabet over forbruget af farvede olieprodukter således, at det enten viser den mængde, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven kan godtgøres, eller den del, der ikke kan godtgøres. Forbrugsregnskabet skal føres for hvert enkelt køretøj/driftsmiddel og skal indeholde oplysninger om:
- køretøjernes/driftsmidlernes aktiviteter,
- kilometertællerens eller driftstimetællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde og
- forbruget af motorbrændstof og arbejdsydelsens art for hver enkelt aktivitet. Stk. 9. Virksomheder, der anskaffer eller afhænder et køretøj i afgiftsperioden efter momsloven, skal i regnskabet kunne dokumentere anskaffelses- henholdsvis afhændelsesdatoen og køretøjets kilometertællers udvisende på denne dato.
(Stk. 2)
§ 3. Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter, skal føre regnskab over tilgang, beholdning, udlevering og forbrug. Regnskabet over forbruget skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der kan redegøres for mængden og anvendelse for hver udlevering. Stk. 2. Motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas.
(Stk. 2)
§ 4. Afgiften af olieprodukter, der indkøbes til brug som motorbrændstof, kan ikke godtgøres, jf. dog stk. 2 Stk. 2. Såfremt det indkøbte motorbrændstof anvendes til godtgørelsesberettigede formål, godtgør SKAT afgiften af den forbrugte mængde, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende benzin anvendt til sejlads
(Stk. 3)
§ 5. SKAT kan meddele virksomheder, der er registreret efter momsloven, bevilling til afgiftsgodtgørelse for benzin, der anvendes i fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer. Stk. 2. Det er en betingelse, at det årlige forbrug udgør mindst 200 liter. Stk. 3. Virksomhederne skal ved ansøgning til SKAT om bevilling til afgiftsgodtgørelse redegøre for den faktiske anvendelse, fartøjets navn og kendingsbogstaver, art, type og brændstofforbrug/time samt forventet årligt forbrug. SKAT kan anmode virksomhederne om andre oplysninger, der kan have betydning for SKATs behandling af ansøgning om bevilling til afgiftsgodtgørelse.
(Stk. 6)
§ 6. Virksomhederne skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Stk. 3. Regnskabet skal føres for hvert enkelt fartøj. Det skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af driftstimetællers udvisende eller registrering af driftstimer pr. dag, fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet. Stk. 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er påfyldt fartøjet. Stk. 6. Ansøgning om afgiftsgodtgørelse sendes til SKAT. Beløbet angives i hele kroner. Ansøgningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Administrative regler for virksomheder her i landet
Særregler for virksomhedernes behandling og transport af visse varer
(Stk. 2)
§ 7. Lovens §§ 3-4, §§ 4b-5, §§ 13-14, §§ 22-23, og §§ 29-32 finder anvendelse for følgende varer efter nr. 1-8, angivet under position i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN), selvom varerne ikke er afgiftspligtige her til landet efter lovens § 1: 1) 2707.10-30 benzen, toluen og xylen m.v., 2) 2707.50 solvent naphta m.v., 3) 2710.11.11-25 bulk-varer i form af special bezin, mineralsk terpentin m.v., 4) 2710.11.70-90 letbenzin m.v., 5) 2710.19.29 bulk-varer i form af tændvæske m.v., 6) 2901.10 mættede acycliske karbonhydrider, herunder ethan, butaner m.v., 7) 2902.20-44 benzen, toluen og xylen (kemisk ren) m.v. og 8) 3824.90.91 fedtsyre-mono-alkyl-estere med indhold af estere på 96,5 pct. eller derover. Stk. 2. Lovens §§ 3-4, §§ 4b-5, §§ 13-14, §§ 22-23, og §§ 29-32 finder anvendelse for varer efter nr. 1-2, angivet under position i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN), i det omfang varerne indgår ved fremstilling af et mineralolieprodukt, der er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, selvom varerne ikke er afgiftspligtige her til landet efter lovens § 1: 1) 1507-1515 samt 1517-1518 vegetabilske og animalske olier og 2) 3824.90.97 fedtsyre-mono-alkyl-estere med indhold af estere på mindre end 96,5 pct.
(Stk. 2)
§ 8. Lovens § 8, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 8-9, finder ikke anvendelse for afgiftspligtig karburatorvæske efter lovens § 1, stk. 1, nr. 17. Stk. 2. Lovens § 8, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 8-9, finder kun anvendelse for afgiftspligtig smøreolie og lignende efter lovens § 1, stk. 1, nr. 18, der er under position 2710.11-2710.19.69 i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN).
Autorisation og registrering af virksomheder
(Stk. 2)
§ 9. En operatørtype dækker betegnelserne:
- autoriseret oplagshaver,
- registreret varemodtager eller
- registreret vareafsender. Stk. 2. Et punktafgiftsnummer kan kun være knyttet til én operatørtype. En operatørtype kan ikke ændres, uden at punktafgiftsnummeret samtidig ændres.
§ 10. SKAT udsteder registreringsbevis for autorisation som oplagshaver og for registrering som varemodtager eller vareafsender.
(Stk. 4)
§ 11. Det er en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at SKAT forinden har godkendt virksomhedens produktionsanlæg samt tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige, ubeskattede varer. Ved ansøgning om autorisation som oplagshaver skal virksomheden vedlægge plantegning over virksomhedens installationer m.v. samt tegninger over virksomhedens produktionsanlæg, rørledninger m.v. Stk. 2. SKATs godkendelse af tankene er betinget af, at der for hver enkelt tank er en måler, eller at der på en anden af SKAT godkendt måde er mulighed for at opgøre indholdet af den enkelte tank. Hvis opgørelsen sker ved anvendelse af en måler, skal en sådan måler findes på det enkelte anlæg, depot m.v. Sker opgørelsen på anden måde, skal der foreligge en procedurebeskrivelse på det enkelte anlæg, depot m.v. Stk. 3. SKAT kan først godkende virksomhedens anlæg m.v., når de pågældende anlæg m.v. er blevet godkendt af de kompetente myndigheder efter brandlovgivningen og miljølovgivningen. Stk. 4. Hvis en autoriseret oplagshaver vil foretage ændringer af anlæg m.v., som SKAT tidligere har godkendt, skal ændringerne forinden anmeldes til og godkendes af SKAT. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 3)
§ 12. SKAT kan fastsætte nærmere betingelser, hvorefter registrering som midlertidigt registreret varemodtager her i landet alene skal gælde for:
- en nærmere bestemt mængde varer, eventuelt en enkelt varetransport,
- en enkelt leverandør eller
- en nærmere bestemt periode. Stk. 2. Hvis kravene til udøvelse af aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet efter stk. 1, nr. 1-3, og lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, og varerne afsendes fra et andet EU-land, anses varetransporten for at ske under afgiftssuspensionsordningen. Stk. 3. SKAT foretager registreringen af midlertidig registreret varemodtager i et elektronisk register over virksomheder. Der udstedes ikke registreringsbevis.
§ 13. Udøvelse af aktivitet som registreret vareafsender her i landet skal ske under overholdelse af følgende rammer og betingelser:
- transport af varer må kun angå varer, der er indført fra tredjeland uden for EU,
- transport af varer må kun ske efter varernes overgang til fri omsætning i EU’s toldområde,
- transport af varer skal ske i umiddelbar tilknytning til proceduren for indførsel af varer fra tredjeland,
- transport af varer til virksomheder, der er autoriseret eller registreret i andre EU-lande, sker under afgiftssuspensionsordningen,
- der skal inden en varetransport stilles sikkerhed for betaling af afgifter af varer efter § 16, stk. 2,
- der skal anvendes de administrative procedurer, der er fastsat for varetransport inden for EU, jf. lovens § 14, stk. 8-9,
- der kan ikke foretages oplægning af varer,
- der kan foretages omladning af varer, f.eks. fra én transportform til en anden, og
- der skal til SKAT angives svind, der er sket undervejs i en varetransport, og som ikke er en følge af varens art.
§ 14. En fiskal repræsentant efter lovens § 4b, stk. 5 eller 6, skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
§ 15. SKAT kan til de kompetente myndigheder i andre EU-lande udlevere oplysninger om autorisations- eller registreringsnummer, navn og adresse m.v. for virksomheder, der er autoriseret eller registreret her i landet.
Sikkerhedsstillelse for betaling af afgifter af varer
(Stk. 3)
§ 16. Autorisation som oplagshaver her i landet hos SKAT er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter af varer. Mindstebeløbet for sikkerhedsstillelse udgør 10.000 kr. Sikkerhed skal stilles på de i § 17 anførte måder. Stk. 2. En her i landet registreret vareafsender, der transporterer varer til andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen, skal stille fuld sikkerhed for betaling af afgifter af varerne under transporten, enten i form af en stående sikkerhedsstillelse for en flerhed af påtænkte varetransporter, eller i form af en enkeltstående sikkerhedsstillelse for en enkeltstående varetransport. Sikkerhed skal stilles på de i § 17 anførte måder. Stk. 3. Der skal stilles fuld sikkerhed for betaling af afgifter af varer efter lovens § 4b, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 2. Ved løbende leverancer af varer kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af vareleverancer for de seneste 12 måneder eller de forventede nærmest følgende 12 måneder. Sikkerhed skal stilles på de i § 17 anførte måder.
§ 17. Sikkerhed kan stilles kontant i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger hos pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af SKAT fastlagte retningslinjer. Sikkerheden skal være SKAT i hænde, før transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU påbegyndes.
Oplysning til de andre EU-lande om uregelmæssighed ved varetransport
(Stk. 2)
§ 18. Såfremt en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU oprindeligt er opstået eller konstateret her i landet efter lovens § 31, stk. 1-2, underretter SKAT de kompetente myndigheder i EU-landet, hvorfra varerne er afsendt. Stk. 2. Såfremt det efterfølgende bliver dokumenteret, at en uregelmæssighed ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU oprindeligt er opstået her i landet, eller hvor det bliver dokumenteret, at varetransporten er afsluttet efter lovens § 31, stk. 3-4, underretter SKAT de kompetente myndigheder i EU-landet, hvor afgiften af varerne er blevet betalt.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 3)
§ 19. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2, 3, 6 eller 7, § 11, stk. 4, § 12, stk. 1, §§ 13, 14 eller 16, eller § 17, 2.-3. pkt., straffes med bøde. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 841 af 18. august 2008 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter, benzin anvendt til sejlads og sikkerhedsstillelse og lister vedrørende EU-handel. (Dokumentationsbekendtgørelsen).
Skatteministeriet /Troels Lund Poulsen / Kaj-Henrik Ludolph/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. marts 2010