TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2010

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 363 af 06/04/2010 I medfør af § 7 og § 56 i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes:

Arbejdsmiljøuddannelsen

§ 1

§ 1. Arbejdsmiljøuddannelsen består af en samlet uddannelse for henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i sikkerhedsgruppen, for den daglige leder af sikkerhedsarbejdet og for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

§ 2

§ 2. Formålet med arbejdsmiljøuddannelsen er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde. Uddannelsen skal sikre, at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde.

§ 3

§ 3. Arbejdsmiljøuddannelsen skal have en varighed på minimum 37 timer, inklusiv kortere pauser og frokostpauser, fordelt ligeligt på mindst 4 dage.

§ 4

§ 4. Undervisning, der gennemføres efter denne bekendtgørelse, skal tilbydes på grønlandsk og dansk. Endvidere skal skriftligt materiale, der anvendes i arbejdsmiljøuddannelsen, foreligge på begge sprog.

§ 5

§ 5. Arbejdsmiljøuddannelsen kan suppleres med en løbende opfølgning.

Pædagogiske principper

§ 6

§ 6. Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges, så de pædagogiske principper indeholder følgende:

  1. Undervisningen skal differentieres i forhold til kursusdeltagernes forudsætninger med udgangspunkt i kursusdeltagernes arbejdspladser og kursusdeltagernes viden og erfaringer i forhold til den funktion, de skal udøve i sikkerhedsorganisationen.
  2. Kursusdeltagerne skal lære metoder til gennemførelse af arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden via praktiske øvelser, der fortrinsvis har udgangspunkt i konkrete situationer fra den enkeltes arbejdsplads.
  3. Undervisningen skal organiseres og tilrettelægges, så a) kursusdeltagerne inddrages aktivt, b) kursusdeltagerne kan udveksle erfaringer om behandlingen af arbejdsmiljøopgaverne, c) kursusdeltagerne arbejder opgave- og problemorienteret og d) der veksles mellem teori og praktiske øvelser.

Arbejdsmiljøuddannelsens indhold

§ 7

§ 7. Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges således, at kursusdeltagerne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i,

  1. principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i arbejdsmiljøarbejdet,
  2. opgaver og funktion i virksomheden i henhold til bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland og bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland,
  3. arbejdsmiljøaktørernes virke og kursusdeltagernes relationer til andre arbejdsmiljøaktører, herunder Arbejdstilsynet m.v.,
  4. de strukturer på virksomheden, som sikkerhedsorganisationen indgår i, og samarbejde i forbindelse hermed,
  5. planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,
  6. metoder, som kan anvendes i det forebyggende arbejde, herunder arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber for identificering af arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, herunder inddragelse af sygefravær samt handlemuligheder vedrørende det psykiske arbejdsmiljø,
  7. kursusdeltagernes opgaver i relation til ulykker, nærvedulykker og sundhedsfarer
§ 8

§ 8. Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning.

§ 9

§ 9. Arbejdsmiljøuddannelsen skal gennemføres i et sammenhængende forløb.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Uddannelsen gennemføres som kurser for hold på maksimalt 20 deltagere. Et samlet hold påbegynder og afslutter uddannelsen. Stk. 2. Undtagelsesvis vil en kursusdeltager kunne flyttes til et andet hold for at gennemføre resterende dele af uddannelsen.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Undervisningen skal afvikles i egnede undervisningslokaler med nødvendige pædagogiske og tekniske hjælpemidler, herunder IT-udstyr med printer og internetopkobling. Stk. 2. Relevante opslagsværker om arbejdsmiljølovens bestemmelser, vejledninger fra Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene og lignende skal være tilgængelige for deltagerne.

Undervisere

§ 12

§ 12. En underviser i arbejdsmiljøuddannelsen skal have følgende uddannelsesmæssige og arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer:

  1. Et gennemgået underviserkursus af 9 dages varighed.
  2. En gennemgået arbejdsmiljøuddannelse eller deltagelse i anden tilsvarende arbejdsmiljø-uddannelse.
  3. Deltagelse i praktisk arbejdsmiljøarbejde eller tilsvarende arbejde.
  4. En gennemført pædagogisk uddannelse svarende til minimum 120 timer.
  5. Relevant undervisningserfaring.
§ 13

§ 13. Arbejdstilsynet foranlediger afholdelse af underviserkurserne, jf. § 12, stk. 1, nr. 1.

Evaluering

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Arbejdsmiljøuddannelsen evalueres en gang om året på grundlag af kursusevalueringer fra kursusdeltagere og undervisere. Stk. 2. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd orienteres om den årlige evaluering.

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juli 1989 om sikkerhedsuddannelse m.v. i Grønland ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 363 af 06/04/2010 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Arbejdstilsynet /Jens Jensen / Charlotte Skjoldager/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
10. april 2010