TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden\n(Videreførelse af Blødererstatningsfonden)

DanmarkLov2010

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 403 af 21/04/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden, som ændret ved § 29 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 37 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

  1. Overalt i loven ændres »sundhedsministeren« til: »indenrigs- og sundhedsministeren« og »Sundhedsministeren« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren«.
  2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »regler«: », jf. dog stk. 2«.
  3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter behov tilføre fonden yderligere midler.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
  4. I § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
  5. I § 4, stk. 7, ændres »1,5 pct. af fondens oprindelige« til: »150.000 kr. af fondens«.
  6. § 13, stk. 1, affattes således: »Fonden ophører med sin virksomhed, når der ikke længere er støtteberettigede efter § 4. Fondens bestyrelse giver indenrigs- og sundhedsministeren meddelelse herom.«
  7. I § 13, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk. 3«.
  8. § 14, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Der skal i alle tilfælde ses bort fra ydelser efter denne lov og afkastet heraf i forbindelse med tildeling af ydelser efter pensionslovgivningen, lov om aktiv socialpolitik og sociallovgivningen i øvrigt.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 2010.

§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Bertel Haarder/

Metadata

Type
Lov
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
21. april 2010
Lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden\n(Videreførelse af Blødererstatningsfonden) | TheLawyer.sh