TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til 18-19-årige i forbindelse med fremrykket aktiveringsindsats samt ’Ny Chance til unge’, herunder om regnskab og revision

DanmarkBekendtgørelse2010

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 471 af 04/05/2010 I henhold til tekstanmærkning nr. 115 til § 17.46.27 i de årlige bevillingslove fastsættes følgende:

Strakstilbud til 18-19-årige

§ 1

§ 1. I perioden 1. maj 2010 til 31. december 2011 kan som en del af regeringens ungeudspil »Flere unge i uddannelse og job« udbetales tilskud til kommunerne i forbindelse med initiativet »Strakstilbud til 18-19-årige«.

Målgruppen

§ 2

§ 2. Målgruppen for indsatsen er:

  1. Nyledige mellem 18 og 19 år, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp, jf. § 2. nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  2. Nyledige efter nr. 1 omfatter dagpengemodtagere, der ikke tidligere har været tilmeldt jobcentret, eller som har genoptjent deres dagpengeret, og kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke tidligere har været tilmeldt jobcentret, eller som ikke har modtaget offentlig forsørgelse den seneste måned.

Udmelding og tildeling af tilskud

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Kommunerne kan få tilskud til indsatsen inden for en samlet ramme på 20,7 mio. kr. Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør og udmelder et maksimalt tilskud, som hver enkelt kommune kan få i forbindelse med indsatsen. Tilskuddet beregnes på baggrund af andelen af den samlede målgruppe i de enkelte kommuner. Stk. 3. Tilskuddet ydes på baggrund af kommunernes opfyldelse af følgende mål for målgruppen:

  1. 85 pct. af de nyledige 18-19-årige får en individuel samtale efter senest 1 uge.
  2. 85 pct. af de nyledige 18-19-årige får individuelle samtaler mindst hver måned.
  3. 70 pct. af de nyledige 18-19-årige får et aktiveringsforløb senest efter 2 ugers ledighed. Stk. 4. I perioden 1. maj 2010 til 31. december 2011 måles kommunerne på de i stk. 3 nævnte mål. Stk. 5. Tilskuddet tildeles efter følgende kriterier:
  4. Hvis en kommune opfylder målet i stk. 3 nr. 1 udbetales 20 pct. af tilskuddet.
  5. Hvis en kommune opfylder målet i stk. 3 nr, 2, udbetales 33 pct. af tilskuddet.
  6. Hvis en kommune opfylder målet i stk. 3 nr. 3, udbetales 47 pct. af tilskuddet.
  7. Hvis en kommune opfylder alle tre mål, udbetales det maksimale tilskud, jf. stk. 2.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Såfremt nogle kommuner ikke opfylder de i § 3 stk. 3 nævnte mål, og der som følge heraf er uforbrugte midler til indsatsen, kan eventuelt uforbrugte midler på op til 5 mio. kr. anvendes til at udbetale bonus til de kommuner, som opfylder et eller flere af målene. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte bonus fordeles med samme forholdsmæssige fordeling som selve tilskuddet, jf. § 3.

Ny Chance til unge

§ 5

§ 5. I perioden 1. juli 2010 til 31. december 2011 kan udbetales tilskud til kommunerne i forbindelse med initiativet ’Ny Chance til unge’.

Målgruppen

§ 6

§ 6. Målgruppen for indsatsen er:

  1. Personer under 30 år, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. § 2. nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  2. Personer under 30 år, der modtager kontant- eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. § 2. nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undtagen personer, der er omfattet af matchgruppe 3 i bekendtgørelse om matchvurdering, og som har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse.

Udmelding og tildeling af tilskud

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Kommunerne kan få tilskud til indsatsen inden for en samlet ramme på 70 mio. kr. Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør og udmelder et maksimalt tilskud, som hver enkelt kommune kan få i forbindelse med indsatsen. Tilskuddet beregnes på baggrund af andelen af den samlede målgruppe i de enkelte kommuner. Stk. 3. Der udbetales alene tilskud for antallet af personer fra målgruppen, som deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ligger ud over det samlede antal personer, der opgjort pr. 4. kvartal 2009 var i virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Opgørelsen sker i helårspersoner. For hver yderligere helårsperson får kommunen et tilskud på 20.000 kr. inden for det maksimale tilskud efter stk. 2

ansættelse
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Den enkelte kommune får udbetalt et acontotilskud i juli 2010 svarende til 1/3 af det samlede tilskud og et acontotilskud i januar 2011 svarende til 2/3 af det samlede tilskud. Det samlede udbetalte tilskud til kommunen svarer til den maksimale tilskudsramme. Stk. 2. Det samlede udbetalte acontotilskud efterreguleres ved indsatsens afslutning på grundlag af antallet af helårspersoner omfattet af målgruppen, jf. § 6, der har deltaget i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

ansættelse

Kontering af tilskud

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Kommunernes tilskud til fremrykket indsats for 18-19 årige, jf. § 3, bonus efter § 4 og tilskud til Ny chance for unge, jf. § 7, skal konteres som en indtægt på hovedkonto 6 på funktion 6.45.53 »Administration vedrørende jobcentre«, hvor udgifter og indtægter vedrørende administration af jobcentrene skal registreres. Stk. 2. Konteringen af tilskud efter § 3 og § 7 skal følge reglerne fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Regnskab og revision

regnskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Regnskabsaflæggelse vedrørende tilskud til fremrykket indsats for 18-19 årige efter § 3 skal ske senest i forbindelse med opgørelse af den endelige restafregning for regnskabsåret 2012 med samme frist, som gælder for afregning af statsrefusion. Revisionen sker som led i revisionens almindelige revisionsgennemgang af kommunen regnskaber for pågældende regnskabsår. Stk. 2. Regnskabsaflæggelse vedrørende tilskud til Ny chance til unge efter § 7 skal ske senest i forbindelse med opgørelse af den endelige restafregning for regnskabsårene 2010, 2011 og 2012 med samme frist, som gælder for afregning af statsrefusion. Revisionen sker som led i revisionens almindelige revisionsgennemgang af kommunen regnskaber for pågældende regnskabsår.

Anvisning af tilskud, tilbagebetaling og berigtigelse

regnskab
§ 11

§ 11. Anvisning af tilskud efter § 3 finder sted efter afslutningen af indsatsperioden, jf. § 1, og således, at anvisningen senest vil ske i regnskabsåret 2012. Arbejdsmarkedsstyrelsen udsender en endelig tilskudsopgørelse til kommunerne på baggrund af den gennemførte aktivitet i henhold til bekendtgørelsen i indsatsperioden.

regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Efterregulering af tilskud efter § 7 finder sted efter afslutningen af indsatsperioden jf. § 5 og foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen, således at efterreguleringen senest vil ske i regnskabsåret 2012. Arbejdsmarkedsstyrelsen udsender en endelig tilskudsopgørelse til kommunerne på baggrund af den gennemførte aktivitet i henhold til bekendtgørelsen i indsatsperioden. Stk. 2. Hvis kommunen ifølge den endelige opgørelse har fået udbetalt mere, end kommunen er berettiget til, eller revisionen har påpeget, at et beløb med urette er modtaget i tilskud, skal kommunalbestyrelsen sikre, at kommunen indbetaler forskelsbeløbet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Revisionen skal som led i revisionen det efterfølgende år påse, at dette er sket.

Revisionens udførelse

regnskab
§ 13

§ 13. Revision af tilskud efter § 3 og § 7 skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om delpension.

regnskab

Ikrafttræden

§ 14

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. maj 2010 med virkning fra den 1. maj 2010 og er gældende indtil 31. december 2012.

Arbejdsmarkedsstyrelsen /Marie Hansen / Søren Tingskov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
6. maj 2010